Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

- først med nyheder om medicin


”Medicinoverforbrugs-hovedpine er en hyppig tilstand. Omkring 60 millioner mennesker på verdensplan lider af MOH, heraf cirka 100.000 danskere," fortæller Louise Carlsen.

Dansk studie har ført til ændret behandling af MOH

Et hold forskere fra Dansk Hovedpine Center er blevet overraskede over deres egne forskningsresultater.

Traditionelt har man i Danmark behandlet den hyppige tilstand medicinoverforbrugs-hovedpine (MOH) ved at fjerne al smertestillende medicin i to måneder for at afgifte kroppen. Men forskningen viser, at det har større effekt at fjerne den smertestillende medicin samtidig med, at man giver forebyggende medicin.

Migræne og spændingshovedpine fører ganske hyppigt til medicinoverforbrugs-hovedpine (MOH), som er en kronisk hovedpinetilstand, man kan havne i,  hvis man igennem en længere periode tager for meget smertestillende medicin. Patienterne bliver fanget i en kattepine, som nemt kommer ud af kontrol og i øvrigt er svær at komme ud af. Det fortæller læge og ph.d.-studerende ved Dansk Hovedpine Center Louise Ninett Carlsen, som er førsteforfatter på det studie, der ser nærmere på behandlingen af MOH, og som i maj blev publiceret i det amerikanske tidsskrift JAMA Neurology. Studiet har efterfølgende givet genlyd og skabt overskrifter i medier verden rundt og har i øvrigt ført til en ændring af klinisk praksis i Danmark i forhold til behandling af MOH.

”Medicinoverforbrugs-hovedpine er en hyppig tilstand. Omkring 60 millioner mennesker på verdensplan lider af MOH, heraf cirka 100.000 danskere. For klinikerne kan det være en svær tilstand at behandle effektivt, fordi hovedpine-mønstret ofte bliver ’mudret’ og det derfor kan være svært at se, hvilken medicin eller hvilken behandling, der virker bedst for den enkelte patient.”

Tre forskellige skoler

Af samme årsag har der derfor også internationalt været tre forskellige ’skoler’ eller metoder til behandling af MOH, og der har længe været brug for randomiseret forskning på området, for at afgøre, hvilken metode, der har størst effekt, tilføjer Louise Ninett Carlsen:

”I Danmark har den anerkendte metode været at fjerne al smertestillende medicin i to måneder og i stedet at tilbyde psykologisk støtte og nødmedicin, som kan sløve tilstrækkeligt, således at patienterne kan sove fra smerterne. Formålet har været at vaske tavlen ren, at afgifte kroppen, for at komme nærmere et svar på, hvordan man behandler den tilgrundliggende hovedpinetilstand.”

Eksempelvis i USA har man i nogen grad set bort fra overforbruget og har behandlet forebyggende, således at anfaldene bliver kortere, og andre steder, for eksempel i Sydeuropa, har man valgt en behandling, hvor man kombinerer de to metoder – man fjerner den smertestillende behandling, men tilbyder i stedet patienten forebyggende medicin i form af eksempelvis antidepressiv, betablokkere, calcium-blokkere eller botox. Den danske forskning, hvor man har sammenlignet de tre metoder, viste til forskernes egen overraskelse, at det ikke var afgiftningsmetoden, som var den mest effektive, men i stedet kombinationsbehandlingen, fortæller Louise Ninett Carlsen:

Introduceret i klinikken med det samme

”Alle tre metoder havde effekt, når det handler om at reducere medicinoverforbrugs-hovedpine – men størst effekt i forhold til at reducere hovedpinen og afkorte antallet af dage med migræne og dage med smertestillende medicinforbrug havde helt afgjort behandlingen, hvor man fjerner det smertestillende medicin og giver noget forebyggende. Gør man flere ting samtidigt, så er der større sandsynlighed for, at noget vil have effekt. Men vi var i udgangspunkt ganske overbeviste om, at det var den danske metode, som havde størst effekt. Det måtte vi sande, ikke var tilfældet.”
Dansk Hovedpine Selskab har netop opdateret referenceprogrammet for hovedpine. I arbejdet med den nye version, som ikke er blevet opdateret siden 2010, har man valgt at inkludere den nye behandling af MOH (s. 41 – punkt 6.4.2) – også selv om studiet ikke blev publiceret før efter udgivelsen af referenceprogrammet, fortæller Louise Ninett Carlsen:

”Det er ny og afgørende viden, som vil få betydning for behandlingen af mange patienter fremover, og selv om studiet ikke var publiceret, da referenceprogrammet var færdigopdateret, så kendte vi resultaterne. Det gav derfor rigtig god mening at tage det med og i øvrigt introducere det i klinikken med det samme.”