- først med nyheder om medicin

Medicinrådet accepterer at flere får moderne migrænebehandling

Medicinrådet fastholder sin anbefaling af lægemidlerne Aimovig (erenumab), Ajovy (fremanezumab) og Emgality (galcanezumab) til kronisk migræne på trods af, at behandlingerne er dyre og patientgruppen større end først antaget.

Behandlingseffekten står mål med omkostningerne, vurderede Medicinrådet på et ekstraordinært møde onsdag, hvor medlemmerne gennemgik data om lægemidlernes effekt og behandlingsophør blandt behandlede patienter i de danske hovedpinecentre de seneste to år. 

“Da vi behandlede sagen for et års tid siden, havde vi en oplevelse af, at det var en forholdsvis begrænset gruppe patienter, men det viste sig, at Medicinrådets estimat var baseret på en fejlopfattelse, og vi må konstatere, at der er tale om betydeligt flere patienter. Derfor kunne det være, at man nu ville have vurderet, at behandlingerne blev for dyre, men det gør de ikke. Det bliver dyrt, men der er en lang række afledte besparelser andre steder i den offentlige sektor som følge af de her lægemidler, så det er, for at sige det på jysk, ikke så ringe endda,” siger patientrepræsentant i Medicinrådet Leif Vestergaard Pedersen efter mødet. 

Der er tale om tre CGRP-antistoffer, som har vist betydelig effekt i de kliniske godkendelsesstudier, og data fra klinikken viser altså også god effekt. De konkrete resultater af undersøgelsen er fortrolige, da de skal indgå i en videnskabelig artikel, som endnu ikke er publiceret. Behandlingseffekten er imidlertid så god, at Medicinrådet på mødet onsdag besluttede at rette henvendelse til regionernes sundhedsdiretører med en opfordring om at løse et flaskehalsproblem, som de tre lægemidler har udløst i hovedpineklinikkerne. 

CGRP-antistof-behandlingerne er godkendt og anbefalet til patienter med kronisk migræne, som ikke har haft effekt af flere andre behandlinger. Der er tale om en patientgruppe, der var afsluttet i hovedpineklinikkerne, fordi behandlingsmulighederne var udtømt, men nu bliver patienterne gen-henvist til behandling med CGRP-antistofbehandling.

“Det vil sige, at patienterne står i kø til hovedpinecentrene, og for øjeblikket er det nærmest en uendelig lang kø, og det er der nødt til at blive gjort noget ved, for vi ser, at behandlingen har en betydelig effekt på patienternes funktions- og arbejdsevne, og det er jo værdifuldt. Det er kvalitetsjusterede leveår i stor stil,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Formand for Dansk Hovedpine Selskab speciallæge og ph.d. Faisal Mohammad Amin bekræfter, at de nye behandlinger har øget ventetiden i hovedpinecentrene. Han vurderer, at mindst 5.000 patienter er kandidater til CGRP-antistofbehandlingerne, og de mange nye henvisninger betyder for eksempel, at der i øjeblikket er flere års ventetid ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet, hvor Faisal Mohammad Amin er tilknyttet. 

“Det er voldsomt, og det er synd for patienterne. Vores lægearbejde handler om at hjælpe folk, og man sidder og ved, at man har medicin i køleskabet, som patienten kunne have gavn af, men der er 200 andre i kø foran ham eller hende. Det er noget, der rammer os hver dag, og vi er lidt magtesløse, hvad det angår,” siger Faisal Mohammad Amin. 

Ifølge ham er der mere fart på behandlingen i Norge og Sverige. 

“Vores kolleger i Norge og Sverige har betydeligt flere patienter i behandling. Sverige har en større befolkning og derfor selvfølgelig generelt flere patienter, men Norge har nogenlunde sammenlignelige forhold som os. Vi har ikke kunnet tage behandlingerne i brug i samme grad,” siger han.

Problemet er kapaciteten i de højt specialiserede hovedpinecentre, og løsningen vil i nogen grad derfor være at tilføre ressourcer i form af mere personale, og dels at lade behandlingen foregå i mindre specialiserede hovedpineklinikker, når patienten er i stabil behandling, vurderer Faisal Mohammad Amin. 

“Det er måske kriminelt at sige, at vi mangler ressourcer, mens coronaepidemien hærger, men vi tænker også på vores patienter efter epidemien. Selv om der er tale om en specialiseret behandling, er den ikke mere specialiseret, end at neurologer i lidt større neurologiske afdelinger godt vil kunne varetage den. Man kunne gøre det, at patienterne startes op ved en højt specialiseret klinik, og når patienten er stabil, så kan han eller hun fortsætte med vedligeholdende behandling et andet sted,” siger han.

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)