Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

- først med nyheder om medicin

Hæmning af signalstof kan muligvis bedre posttraumatisk hovedpine

Ny dansk forskning tyder på, at signalstoffet CGRP udløser en forværring af hovedpine hos patienter med vedvarende hovedpine efter hjernerystelse.

Det kræver dog yderligere forskning at afgøre, om behandling, som sigter mod at hæmme signalstoffet, kan bedre hovedpine-symptomer.

Calcitonin gen-relateret peptid eller CGRP er et neuropeptid, som ser ud til at udløse en klar forværring af hovedpine hos patienter med mangeårig, vedvarende hovedpine efter en hjernerystelse. Det tyder helt ny forskning fra Dansk Hovedpinecenter på - forskning, som netop er publiceret i Annals of Neurology.  

I studiet fremprovokerede forskerne hovedpineforværring med kunstigt fremstillet CGRP hos patienter med vedvarende hovedpine efter hjernerystelse, hvilket også kaldes posttraumatisk hovedpine. Studiet er et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie, hvor deltagerne var mellem 18 til 65 år og havde en historie med vedvarende hovedpine (mere end et år) efter en hjernerystelse.

”70 procent af patienterne oplevede overvejende, daglige, migrænelignende symptomer, og fælles for dem var, at det de havde haft hjernerystelse for mindst ét år siden, men typisk fire år siden. Ingen af dem havde forud for hjernerystelsen lidt af migræne eller hyppige hovedpiner, ” fortæller Henrik Schytz, som er overlæge og klinisk forskningslektor ved Dansk Hovedpinecenter på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet-Glostrup.

En signifikant forskel

Patienterne blev randomiseret til at modtage 20-minutters intravenøs infusion 1,5 μg /kunstigt fremstillet CGRP eller placebo (isoton saltvand) på to forskellige forsøgsdage. Patienterne blev derefter observeret hen over en 12-timers periode. 30 patienter fuldførte studiet. I løbet af den 12-timers observationsperiode udviklede 21 ud af 30 patienter (70 procent) hovedpineforværring med migrænelignende symptomer efter infusion med CGRP sammenlignet med kun seks patienter (20 procent) efter placebo.

”Det er en signifikant forskel mellem de to grupper – og det tyder på, at CGRP udløser en forværring af hovedpinen hos patienter med vedvarende hovedpine efter hjernerystelse. Derfor er det da også nærliggende at tro, at en blokering af CGRP med CGRP-målrettede terapier kan have en god effekt på patienternes hovedpine,” fastslår Henrik Schytz.

Ikke tilstrækkelig forskning


Henrik Schytz og Dansk Hovedpinecenter har tidligere i et ’open-label’ studie fra 2019 publiceret som review i tiddsskriftet European Journal of Headache and Pain, påvist, at 28 procent af de i studiet involverede patienter med posttraumatisk hovedpine fik det bedre i behandling med et CGRP-neutraliserende antistof erenumab (Aimovig):

”Der er i øjeblikket randomiserede studier i gang på området, men der foreligger dog for nuværende ikke tilstrækkelig forskning til, at man med sikkerhed kan sige, at eksempelvis erenumab har overbevisende og dokumenteret effekt på denne patientgruppe – men der er bestemt meget, der indikerer, at CGRP kan være et interessant stof at se nærmere på, når det handler om behandling af patienter med migrænelignende hovedpine efter et hjernerystelse.”

Et andet argument, der underbygger dette er, at resultaterne af tidligere eksperimentelle dyreforsøg, tilføjer Henrik Schytz:

”I nogle amerikanske studier har man givet mus et kontrolleret hovedtraume, og af de studier fremgår det, at CGRP blev opreguleret i musene efter hovedtraumet og at de udviste mindre smerteadfærd ved farmakologisk hæmning af CGRP.”

En overset patientgruppe
På Dansk Hovedpinecenter har man omkring 350 patienter tilknyttet, som oplever vedvarende hovedpine efter hjernerystelse, fortæller Henrik Schytz:

”De fleste slipper for langvarige eller varige mén efter en hjernerystelse, og deres symptomer forsvinder indenfor uger til måneder, men omkring 20-30 procent vil opleve vedvarende symptomer. Det er patienter, som er ganske svære at behandle medicinsk. Vi kan tilbyde de patienter samme behandling som migræne-patienter, for eksempel blodtrykssænkende medicin eller epilepsi-medicin, som har effekt ved migræne, men det har ikke altid tilstrækkelig god effekt hos disse patienter. 350 patienter er ganske mange – og det er overset gruppe af patienter, som vi for nuværende mangler effektiv behandling til. ”