Neurolog: Praktiserende læger kan med få midler gøre en forskel for borgere med hjernerystelse
Pia Würtzen Norup
Praktiserende læger kan nemt løfte indsatsen for borgere med hjernerystelse med en smule viden. Praktiserende neurolog Pia Würtzen Norup forklarer, at hun ikke har særlige værktøjer eller apparatur til patientgruppen i sin klinik – alligevel venter borgere fem måneder for at modtage råd fra hende, som de lige så godt kunne have fået af egen læge.
Der er ikke videnskabeligt belæg for at anbefale mest mulig ro og hvile efter en lettere hjernerystelse. Det viser ny forskningsgennemgang, der også har været omtalt i Neurologisk Tidsskrift. Pia Würtzen Norup er praktiserende neurolog i Holte og ser dagligt i sin klinik de patienter, der er tale om.
25.000 danskere får hvert år en hjernerystelse, og de venter typisk fem måneder for at komme til at se specialisten i sin klinik, hvilket ifølge Pia Würtzen Norup er helt unødvendigt. For den praktiserende læge kunne have rådført dem lige så godt som hun i langt de fleste tilfælde.
”Man må mere, end man tror, når man har fået et lettere hovedtraume, som udgør 90 procent af alle hovedtraumer. Vores viden som samlet lægestand er ikke god nok. Mange borgere, der har haft en hjernerystelse, får at vide både på akutmodtagelser og hos egen læge, at de skal gå hjem i seng og nogle gange, at de ikke engang må tænde for fjernsynet, og mange praktiserende læger virker slet ikke interesserede i patientgruppen. Hvis praktiserende læger havde fornuftig information at give dem, kunne vi nedbringe langvarige sygemeldinger, som i dag helt unødvendigt belaster samfundsøkonomien,” siger Pia Würtzen Norup. Hun tilføjer, at det kun er få patienter, som behøver at blive scannet efter et lettere hovedtraume, det drejer sig kun om eksempelvis patienter i antikoagulationsbehandling og ved mistanke om subduralt hæmatom.
Pia Würtzen Norup har på grundlag af statusartikel fra Ugeskriftet for Læger nu lagt informationen herfra på sin hjemmeside. Hun opfordrer praktiserende læger til at give deres patienter de samme informationer (se også faktaboksen sidst i artiklen).
”Mange er sygemeldt i lang tid, som det er i dag. Men hjernerystelse er meget forskelligt fra person til person. Derfor skal vores tilgang også være mere individualiseret, og mange vil have gavn af at komme hurtigere i gang igen. Derfor er det vigtigt, at også patientforeninger, herunder velmenende frivillige, der tager telefonerne, giver en opdateret og faglig information,” siger Pia Würtzen Norup.
Råd og vejledning om hjernerystelse
Et let hovedtraume er en klinisk diagnose, der stilles på baggrund af en plausibel skadesmekanisme, patientens sygehistorie, hændelsesforløbet samt kliniske tegn på påvirket hjernefunktion umiddelbart efter hændelsen. Bevidsthedstab er ikke påkrævet og ses kun hos få.
I starten er symptomer hovedpine, kvalme, svimmelhed, problemer med balance og med synet. Lys- og lydoverfølsomhed, problemer med koncentration og/eller hukommelse er også typiske symptomer, og man kan være mentalt langsom.
I de første 24-48 timer anbefales relativ hvile. Man behøver ikke at være sengeliggende. Brug mobiltelefon eller pc begrænset.
Efter to-tre døgn: Genoptag hverdagsaktiviteter, først i hjemmet og efterfølgende uden for hjemmet. Dette gælder også, selvom symptomerne ikke er helt forsvundet. Let fysisk aktivitet, eksempelvis gåture er gavnligt.
Find balance mellem aktivitet og hvile.
Behandling af hovedpine: Let motion, frisk luft, pauser, stressreduktion. Eventuelt håndkøbsmedicin som Ipren og Panodil af og til.
Scanning af hjernen er kun sjældent nødvendigt.
Sædvanligvis har lette hovedtraumer en god prognose. Det betyder, at symptomerne forsvinder over tid
Kilde: Pia Würtzen Norup, der har baseret rådene på artikel fra Ugeskriftet for Læger
