Epilepsilæger skal have mere fokus på akutte patienter

Jakob Christensen

EAN: Et nyt skotsk studie viser at patienter i akutmodtagelsen har store sociale udfordringer, og at de har øget risiko for at dø af deres sygdom. Epilepsiklinikkerne har en opgave med opfølgning af patienter som kommer ind i akutmodtagelsen med anfald, mener epilepsilægernes formand Jakob Christensen. 

Landets akutmodtagelser modtager dagligt epilepsipatienter, der har fået et anfald på trods af, at de er i behandling og følges i et ambulatorium, og ifølge overlæge på neurologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Epilepsi Selskab Jakob Christensen er disse anfald et tegn på, at noget kan være gået galt i behandlingen. 

“Når det kommer så langt, så er det det tegn på at vi har fejlet et eller andet sted i vores behandling. Patienterne har måske ikke fået en ordentlig behandling. Enten har de ikke taget deres medicin, eller vi har givet dem den forkerte medicin, eller der er sket ændringer i deres sygdom. Under alle omstændigheder skal der tages affære, når patienter, vi følger ender i akutmodtagelsen med anfald,” siger Jakob Christensen. 

Anfald er ikke ufarlige, og derfor er det vigtigt at gøre noget ved, fortæller han. Neurologisk Tidsskrift har mødt Jakob Christensen ved EAN 2022 til en snak om en skotsk undersøgelse af dette problem, som ifølge Jakob Christensen også har relevans i Danmark. 

Ikke henvist til neurolog

Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem en række faktorer og prognosen for epilepsipatienter, der dukker op i akutmodtagelsen på grund af anfald, og de finder, at det at leve under socialt dårlige forhold er klart forbundet med en markant øget risiko for at dø som følge af epilepsien inden for de efterfølgende syv år. Ud af alle relevante faktorer i undersøgelsen, var en dårlig social baggrund den vigtigste prædiktor for, hvordan det sidenhen gik patienterne. Studiet viste også, at en meget stor andel af de patienter, der dukkede op i akutmodtagelsen, ikke blev henvist videre for at blive tilset af en neurolog. Der er ikke foretaget lignende undersøgelser i Danmark, men selv om Jakob Christensen vurderer, at den sociale depravation i Danmark er mindre end i Skotland, mener han, at man også i Danmark kan opnå noget ved at fokusere på de patienter, der kommer ind i akutmodtagelserne. 

“Jeg håber og tror ikke, at der er lige så mange herhjemme, der ikke bliver henvist videre. Det er i hvert fald mit indtryk, at akutlægerne henviser rigtig mange fra akutmodtagelsen til vores afdeling. Der kan måske være forskel på, om patienterne får at vide, at de selv skal henvende sig, eller om de får en henvisning med det samme, men jeg tror også, at vi fra vores ende er nødt til at komme lidt ekstra fokus på, at der skal ske noget med disse patienter,” siger Jakob Christensen. 

Ofte dukker epilepsipatienter op i akutmodtagelsen med anfald, hvis de har glemt at tage deres medicin, og når det sker, kan der være behov for en dialog med patienten. 

“Der kan være nogle problemer med at erkende, at man har epilepsi, og det er der behov for at få afklaret, for det ikke er ufarligt at have et anfald. Man skal tænke, at nogle patienter tror, det er nok, hvis de tager deres medicin en gang imellem. At de ikke er opmærksomme på, at det er vigtigt at tage det hele tiden og regelmæssigt, for niveauet af medicin i blodet falder hurtigt, og man er nødt til at have et vist niveau for at det virker. Problemet er, at der ikke altid kommer et anfald, selv om man glemmer en dosis, og så tror man måske ikke, at det er så vigtigt. De fleste gange går det heldigvis også godt, men det øger risikoen for, at der sker noget, og derfor er det vigtigt at vi finder ud af, om det er noget, vi kan gøre for at hjælpe patienterne med at følge behandlingen,” fortæller Jakob Christensen

Det skotske studie blev præsenteret af neurolog Susan Duncan fra universitetet i Edinburgh ved en oral session ledet af professor ved Epilepsihospitalet Filadelfia Guido Rubboli.