Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om medicin

EAN udgiver nye guidelines for epilepsi og søvnforstyrrelser 

Mennesker med epilepsi bør i langt højere grad udredes for søvnrelateret epilepsi og for komorbide søvnforstyrrelser, fastslår et nyt sæt retningslinjer fra European Academy of Neurology (EAN), der har udarbejdet de nye retningslinjer med dansk deltagelse af professor Sándor Beniczky, Epilepsihosptalet Filadelfia i styregruppen.

Søvnrelaterede epilepsier udgør en betydelig andel af alle epilepsier, og indtil nu har de endelige kriterier for evaluering af patienter med søvnrelateret epilepsi og for epilepsipatienter med komorbide søvnforstyrrelser manglet. Men nu har EAN formuleret en guideline for, hvordan disse patienter bør udredes for en række specifikke søvnforstyrrelser for dermed at kunne styrke kontrollen med patienternes anfald og dermed også livskvalitet. 

”Patienter med epilepsi bør udredes og behandles for søvnforstyrrelser,” fastslår professor og overlæge Sándor Beniczky, Epilepsihosptalet Filadelfia og forsætter: 

”For mens nogle epilepsisyndromer (søvnrelaterede epilepsier, SRE'er) i sig selv har en stærk forbindelse til søvn, er komorbide søvnforstyrrelser også almindelige hos en anden gruppe af epilepsipatienter. Og eftersom søvn, søvnløshed og søvnforstyrrelser kan påvirke epilepsi i form af blandt andet flere krampeanfald samtidigt med at epilepsi også medfører dårlig søvn blandt andet på grund af anfald under søvnen, så kan disse patienter typisk ende i en ond cirkel, hvor sygdom og søvnforstyrrelser forstærker hinanden gensidigt,” fortæller han. 

Men at stille den rigtige diagnose for epilepsipatienter med symptomer på søvnforstyrrelser kan være vanskeligt uden standardkriterier for de procedurer og diagnostiske tests, der er nødvendige for at undersøge disse epileptiske tilstande. Blandt andet fordi de symptomer, der typisk er forbundet med komorbide søvnforstyrrelser, såsom søvnighed i dagtimerne, træthed og ikke-genoprettende søvn, også kan være forårsaget af antiepileptisk lægemiddelbehandling eller krampeanfald, hvilket kan bevirke reduceret diagnostisk nøjagtighed af den kliniske historie,” ifølge Sándor Beniczky: 

Observerede apnøer

”Søvnforstyrrelser er et problem for begge grupper af epilepsipatienter. Hos patienter som fortæller om snorken, observerede apnøer, hos patienter med overvægt og dysmorfier i ansigtet,  bør der altid være klinisk mistanke om komorbiditet, som bør udløse yderlige undersøgelser. Patienterne befinder sig på et spektrum, men værst er det for gruppen med søvnrelaterede epilepsier. Vores kliniske erfaringer er, at det er et område, som ofte overses, fordi udredningen ligger i et grænseområde mellem epilepsi og søvn. Og som det ofte sker for grænseområder, får de mindre opmærksomhed. Men det er meget vigtigt for alle epilepsipatienter, at de udredes for søvnforstyrrelser, så de kan få den rigtige diagnose og derved således også den optimale behandling.”

Det internationale arbejde med de nye retningslinjer, Standard procedures for the diagnostic pathway of sleep-related epilepsies and comorbid sleep disorders: an EAN, ESRS and ILAEEurope consensus review, som European Academy of Neurology netop har udgivet begyndte i 2017 i regi af selv samme European Academy of Neurology, European Sleep Research Society (ESRS) og International League Against Epilepsy Europe (ILAE) med deltagelse fra eksperter i såvel søvnforstyrrelser som epilepsi.

”Vores opgave var at beskrive standardprocedurer til diagnosticering af søvnrytmeforstyrrelser og efterfølgende behandling for begge patientgrupper, altså for de patienter som har mulig søvnrelateret epilepsi (SRE) i gruppe 1 og for patienter med komorbide søvnforstyrrelser.  Vores håb er, at vi ved at highlighte mange af disse patienters manglende udredning for søvnforstyrrelser kan være med til, at der kommer et større fokus herpå. Fidusen er at man i langt højere grad skal have patienternes søvn med i sin udredning og diagnostik, ” forklarer han og fortsætter:

”Vi har således bestræbt os på at lave disse konsensus guidelines så operative som overhovedet muligt, og vi har lagt stor vægt på, at de skal være nemme at arbejde med i klinikkerne. Og selv om nogle af disse ting kræver specialviden, så er der alligevel mange ting, man i klinkkerne godt kan hjælpe patienterne med uden den høje ekspertise. ”