Cykliske mønstre for anfaldsaktiviteter hos patienter med epilepsi er velkendte, men hidtil har viden om dette været betragtet som uden særlig praktisk værdi for patienterne.

Nu viser en undersøgelser imidlertid, at sandsynligheden for at få et anfald kan forudsiges ved hjælp af et implantat, der registrerer patientens anfaldscyklus.

Mennesker med epilepsi er plagede af en tilsyneladende uforudsigelighed i forhold til, hvornår de får et nyt anfald, men ifølge et nyt studie offentliggjort i The Lancet kan den epileptiske hjernes cyklusser, der manifesterer sig både i forhold til døgnets timer og over dage, anvendes til at forudsige et kommende anfald flere dage i forvejen.

Det amerikansk- schweiziske studie blev gennemført for patienter med fokal epilepsi på 35 centre i USA i perioden januar 2004 og maj 2018. Patienterne blev udstyret med et implantat, som optog hjernens døgncyklusser, såkaldte multidien IEA-cyklusser. Deltagelse krævede, at patienterne havde haft 20 eller flere elektrografiske anfald (udviklingskohorten) eller selvrapporterede anfald (valideringskohorten). Hos alle patienter registrerede implantatet interictal epileptiform aktivitet (IEA; ≥6 måneders kontinuerlige time for time data), hvor udsvingene hjalp med at estimere varierende anfaldsrisici. Point-proces-statistiske modeller, der var indstillet på indledende dele af hver patients cEEG-data (begge kohorter), genererede prognoser for sandsynligheden for anfald, der herefter blev testede på efterfølgende ikke-sete anfaldsdata samt evalueret overfor surrogattidsserier. Det primære mål var procentdelen af ​​patienter, hvor anfald kunne forudsiges målt ved improvement over chance (IoC).

I alt har forskerne screenet 72 og 256 patienter og inkluderet henholdsvis 18 og 157 patienter i en udviklings- og en valideringskohorte. Modeller, der alene inkorporerer information om multidien IEA-cyklusser, genererede daglige anfaldsprognoser for den næste kalenderdag med IoC hos 15 (83%) patienter i udviklingskohorten og 103 (66%) patienter i valideringskohorten. Prognosehorisonten kunne forlænges op til 3 dage, mens IoC opretholdtes hos to (11%) ud af 18 patienter og 61 (39%) ud af 157 patienter. Prognoser med en kortere tidshorisont på en time, var kun mulige for elektrografiske anfald i udviklingskohorten, der viste IoC hos alle 18 (100%) patienter.

Forskerne konkluderer på den baggrund, at sandsynligheden for anfald kan forudsiges dage i forvejen ved at udnytte multidien IEA-cyklusser, der er optaget med en implanteret enhed. Undersøgelsen kan danne grundlag for potentielle kliniske forsøg for at fastslå, hvordan mennesker med epilepsi kan have gavn af anfaldsprognoser over længere tidshorisonter, skriver de.

I en kommentar, som også netop er offentliggjort i The Lancet, støtter Mark J. Coop, Graeme Clark Institute, Faculties of Medicine and Engineering, University of Melbourne sine amerikanske og schweiziske kolleger. 

”Fremkomsten af ​​implanterede systemer til håndtering af epilepsi, både i forhold til prognosesystemer for anfald og terapeutiske apparater såsom det responsive neurostimulationssystem (RNS), har ændret perspektiverne, (for forståelse af tidligere anvendelse af viden om cykliske mønstre for anfald, red). Især kan implanterede systemer udnytte viden om cyklusser for at generere mere nøjagtige prognose strategier. Desuden giver identifikation af disse cyklusser muligheden for, at kortikal stimulering og andre terapier kan leveres på en mere præcis måde med potentielt øget effektivitet og færre bivirkninger.”