På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

På verdensplan har 85 procent af alle de patienter, som ringer til alarmcentralen med symptomer på stroke en blodprop i hjernen, imens de resterende 15 procent drejer sig om en hjerneblødning. Desværre er symptomerne ens uanset hvilken type stroke, det drejer sig om, og først efter indlæggelse og en akut hjerne-scanning kan diagnosen afgøres.

Det forsinker påbegyndelse af den målrettede akutte behandling med trombolyse eller trombektomi, hvor minutter er afgørende for behandlingens effektivitet. Derfor har man på Aarhus Universitetshospital (AUH) i samarbejde med præhospitalet udviklet og også uddannet regionens ambulance-behandlere i den såkaldte PreSS-score med henblik på meget hurtigt og præcist at afgøre, om der er tale om et stroke, og om der er tale om en lille eller stor blodprop. Det fortæller professor i neurologi, ved Aarhus Universitetshospital, Grethe Andersen:

”Ambulance-behandlerne er uddannet ud fra en struktureret tilgang – PreSS-scoren – til at undersøge de funktionstab, som patienterne har. De skal overordnet vurdere, om patienterne har en lammelse, om de kan tale, og om de har en hængende mundvige. De såkaldte ’Stræk-Snak-Smil-symptomer’.”

Et godt og effektivt redskab

Inden ambulance-behandlerne kører patienterne til hospitalet, skal de have en visitationssamtale med vagthavende neurolog om resultatet af den strukturerede undersøgelse af patienten, som de har foretaget i ambulancen. Den præhospitale symptomscore vil være afgørende for indlæggelses-stedet, pointerer Grethe Andersen:

”Vi har aftalt helt specifikt, hvad ambulance-behandlerne skal undersøge - og det fungerer som et godt og effektivt redskab til bedømmelse af, om det er et stroke og i givet fald sværhedsgraden heraf. Den information benytter vi til at afgøre, på hvilket hospital patienten skal modtages.”

Score i to dele

Redderne beder, ifølge Grethe Andersen, i første del af undersøgelsen helt konkret patienten om at smile, gentage en sætning og holde armen strakt frem foran sig. Hvis patienten kan disse tre ting, kan der alligevel være andre symptomer på stroke i form af blindhed i et synsfelt eller halvsidige føleforstyrrelser eller styringsbesvær af en arm eller et ben, som giver mistanke om et stroke:

”Hvis blot et af ovenstående symptomer er til stede fortsættes med PreSS anden del. I anden del af testen scores armen igen, og patienten skal nævne sin alder og aktuelle måned, for at afgøre om personen er orienteret. Dernæst skal øjnenes bevægelighed undersøges: Kan patienten bevæge øjnene fra side til side - og følges de ad. Hvis øjnene konstant ser væk fra den side, som er lammet - så er det overvejende sandsynligt, at der er tale om en stor blodprop. Hvis to af de tre kriterier i anden del af PreSS-scoren er opfyldt, så taler man om et stort stroke - og så skal patienten transporteres hurtigst muligt til det sted, som er bedst egnet til at behandle et stort stroke.”

Målet er at spare tid

Indenfor de kommende måneder forventes de samlede resultater af arbejdet med PreSS-scoren publiceret, fortæller Grethe Andersen:

”Stroke er en af de mest tidskritiske sygdomme, vi har – og vi forventer at PreSS-scoren kan bidrage til at identificere flere stroke-patienter korrekt og en hurtigere indlæggelse på hospitaler med trombolyse-behandling. I næste omgang vil vi også kunne udvælge de mest syge patienter med store blodpropper til at blive transporteret direkte til et af de kun fire hospitaler i Danmark, som råder over behandling med trombektomi. Målet er at spare tid, men også at udnytte ressourcerne bedst muligt”.