Dagklinik for TIA og slagtilfælde giver bedre kvalitet og færre genindlæggelser

Kortere tid på hospitalet, færre genindlæggelser inden for 30 dage og bedre kvalitet i behandlingen. Det er nogle af resultaterne af et nyt prospektivt kohortestudie fra Neurologi på Aarhus Universitetshospital.

Studiet, der er publiceret i Neurology 23. februar 2020, ledsaget af en podcast med studiets hovedforfatter Sidsel Gaarn Hastrup, ser på patienter med TIA eller lille slaghtilfælde, som er blevet henvist til en akut dagklinik og kun er blevet indlagt, hvis udredning viste, at de var i høj risiko for en ny vaskulær hændelse.

Studiet omfatter 1.076 patienter, hvoraf 253 efterfølgende blev indlagt i sengeafsnittet. 510 af patienterne fik en neurovaskulær diagnose. Heraf havde 215 patienter slagtilfælde, 171 TIA og 124 en anden neurovaskulær diagnose.

”Vi kigger på alle, der blev set i vores dagklinik med muligt TIA eller muligt lille stroke gennem et år,” siger studiets hovedforfatter Sidsel Gaarn Hastrup, 1. reservelæge ph.d., Neurologi, Aarhus Universitetshospital.  

”De patienter, der fik diagnosen TIA eller lille stroke, sammenligner vi med en historisk kohorte af patienter fra vores egen afdeling, før vi havde dagklinikken. Problemet med at bruge en historisk kohorte er, at der hele tiden sker en udvikling i behandlingen, der kan påvirke resultaterne. Derfor sammenligner vi også med en samtidig kontrolkohorte fra Glostrup Hospital, som har en sammenlignelig afdeling, men uden et tilsvarende dagklinik-tilbud. Formålet med studiet var at undersøge, om dagklinik-tilbuddet var lige så godt som indlæggelse i forhold til kvalitet og sikkerhed. Og det viser sig, at det går patienterne, der er henvist til dagklinik, lige så godt, og på nogle punkter bedre. Vi undersøgte også for mortalitet, og der var ingen forskel.”

Højrisiko patienter indlægges

Neurologi ved Aarhus Universitetshospital åbnede i 2012 sin dagklinik for patienter med muligt TIA eller mindre stroke. Klinikken er bemandet med et specialiseret, tværfagligt team og er åben syv dage om ugen i dagtiden.

”I dagklinikken modtager vi patienter som vi, på baggrund af en telefonvisitation, mistænker kunne have TIA eller lille stroke. Vi modtager patienten samme dag, som patienten henvises, og her foretager vi en fuld udredning inklusive alle relevante prøver og undersøgelser og iværksætter forebyggende behandling til patienter, som vi diagnosticerer med TIA/lille stroke. Tidligere blev patienterne indlagt til en tilsvarende udredning, men i dagklinikken foretager vi udredningen samme dag. Ved de patienter, der har diagnosen TIA eller lille stroke, vurderer vi, på baggrund af udredningen, risikoen for et nyt stroke. Er patienten i høj risiko, indlægger vi patienten til observation, men hvis vi skønner, at patienten er i lav risiko, kan han eller hun komme hjem efter endt udredning og opstart af forebyggende behandling; og de fleste kan sendes hjem samme dag.” siger Sidsel Gaarn Hastrup.

Sparer hospitalsdage

I studiet undersøges, hvor mange af patienterne der havde TIA og stroke, og hvilke diagnoser de i øvrigt havde:

”Vi fandt frem til, at omkring 50 procent har en neurovaskulær diagnose. De resterende 50 procent havde langt overvejende neurologiske symptomer og sygdomme som eksempelvis migræne. Kun ganske få havde en medicinsk lidelse, og vi har således som neurologer gode forudsætninger for at afklare disse uden yderligere henvisninger. Men er det en stor tumor i hjernen eller en patient med svær stofskiftesygdom, sender vi selvfølgelig patienten videre til det relevante tilbud eller den praktiserende læge,” siger Sidsel Gaarn Hastrup.

”Selv om vi indlægger højrisikopatienter, eller tænker de har særlige behov, har vi stadig en betydelig kortere indlæggelsestid, end hvis patienterne bliver indlagt direkte på hospital. Det sparer hospitalsdage og dermed penge, hvilket er godt, så længe vi ikke går på kompromis med sikkerhed og kvalitet i behandlingen.”

Sparekrav gav positivt resultat

Oprettelsen af TIA-klinikken udsprang af et sparekrav på behandling af akut stroke fra Region Midt i 2010. I et forsøg på ikke at kompromittere kvaliteten i behandlingen besluttede man at gennemføre en gennemgribende centralisering, der betød, at man gik fra 52 til 26 neurologiske senge i regionen. I et tæt samarbejde mellem region og afdelinger skabte man i stedet to akutte dagklinikker i tilknytning til de to blivende strokeafdelinger for at kunne håndtere det uændrede antal patienter.

”Det er vigtigt, at klinikerne er med i et sådant arbejde, og at man som fagprofessionel deltager i organiseringen af sundhedsvæsenet. Det højner kvaliteten og giver bedre patientbehandling, og i sidste ende øger det patienttilfredsheden,” siger Sidsel Gaarn Hastrup

Stærkt tværfagligt team

Men hun understreger, at setup’et med en dagklinik ikke er let at organisere og forudsætter et stærkt tværfagligt team:

”Der kræver helt klare aftaler med de andre afdelinger. Røntgen-afdelingen skal kunne stille op med akut MR af hjernen kort efter patientens ankomst, og alle undersøgelser og hele den tværfaglige vurdering skal kunne klares på én dag.”

”En del af motivationen for at gennemføre studiet var at undersøge setup’et med en dagklinik for at finde ud af, om tilsvarende tilbud med fordel kan oprettes andre steder i landet og i udlandet. TIA og stroke er en meget hyppigt forekommende sygdom, hvor hurtig udredning er helt afgørende, og mange steder rundt omkring i Europa ser man desværre forsinkelse på den akutte udredning. Det er derfor meget glædeligt, at resultaterne fra dagklinikken er så positive,” siger Sidsel Gaarn Hastrup.