EEG kan bruges som diagnostisk markør ved Alzheimers

Et multicenterstudie, hvor forskere i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet har brugt EEG understøttelse af en AI-algoritme, viser, at undersøgelse af hjernens elektriske forbindelser kan anvendes som diagnostisk markør for demens på grund af Alzheimers sygdom.

Om studiet, som er en dansk-norsk-svensk-islandsk fra i alt seks skandinaviske hukommelsesklinikker, siger læge og førsteforfatter Christian Sandøe Musaeus, Rigshospitalets Hukommelsesklinik:

”Vores overordnede mål var at evaluere, om korrelationer mellem hjernebølger målt med EEG kan skelne mellem Alzheimers sygdom, mild kognitiv svækkelse og raske kontrolpersoner.”

Diagnosen Alzheimers sygdom er en klinisk diagnose, hvor blandt andet MR- og PET-scanning samt lumbalpunktur indgår som supplerende diagnostiske markører. Metoder som enten er omkostningstunge, forbeholdt specialiserede hospitaler eller invasive - og ikke sjældent også kan være ubehagelige for patienterne. EEG er derimod bredt tilgængeligt, billigt, hurtigt og måske et kommende og sikkert diagnostisk værktøj. Men dog fortsat et værktøj, som kræver yderligere forskning for at kunne blive taget i brug i klinikkerne imener Christian Sandøe Musaeus, der har fået undersøgelsen offentliggjort i Clinical Neurophysiology.

”I undersøgelsen kunne vi med højere end 95 procents nøjagtighed ved hjælp af EEG skelne mellem Alzheimers sygdom, let kognitiv svækkelse og raske kontrolpersoner - og således skelne mellem de tre patientgrupper. Foruden dette, fandt vi, at alpha kohærens, som er et af de mål vi brugte, er forbundet med hukommelsesfunktion. Og nedsat alfa kohærens er en af de tidligste ændringer i Alzheimers sygdom,” forklarer han og uddyber:

”Tydeligst så vi det blandt patienter med Alzheimers sygdom og i mindre grad hos personerne med let kognitiv svækkelse. Vores undersøgelse tyder således på, at EEG måske kan blive en værdifuld og sikker diagnostisk metode. Men den er ikke valideret, så det kræver, at metoden bliver testet i en ny gruppe af personer. Foruden dette skal vi klarlægge i hvor høj grad metoden bidrager med mere diagnostisk værdi end lægens vurdering, neuropsykologiske test og hjernescanningen, som under alle omstændigheder skal foretages.”

I den nuværende undersøgelse indgår 135 raske kontrolpersoner, 117 patienter med let kognitiv svækkelse, og 117 patienter med Alzheimers sygdom. Men selv om kommende studier må bekræfte den nuværende undersøgelse, så skal patienter ikke tro, at EEG-undersøgelsen baseret på kunstig intelligens uden videre kan afløse for eksempel en lumbalpunktur:

”Vi ser EEG-undersøgelsen som et supplerende diagnostisk redskab. Den kan ikke erstatte den kliniske diagnose, men har potentiale til at forbedre den. Blandt andet når vi er i tvivl om denne. Hertil kommer, at en lumbalakupunktur jo også viser andre vigtige biomarkører, som ikke vil kunne erstattes af en EEG-undersøgelse. Men måske kan EEG-undersøgelse blive et diagnostisk værktøj i forhold til de patienter, som det kan være svært at få igennem de traditionelle undersøgelser,” forklarer Christian Sandøe Musaeus.