"Indtil videre er spinkteren godt nok udelukkende påvist i mus, men det ville undre mig meget, hvis ikke den også fandtes hos mennesker,” siger Søren Grubb.
Dansk forsker finder ny sphinkter i hjernens blodkar
En dansk neurologisk forsker har påvist eksistensen af en ny sphinkter – en særlig slags klemmemusklel i hjernens blodforsyning. Opdagelsen ændrer forståelsen af kredsløbet og kan medføre ny viden om migræne, demens, Alzheimers og forhøjet blodtryk.
De burde ikke findes i hjernen, de såkaldte prækapillære sphinktere – en slags ”klemmemuskler” mellem blodbanens større og mindre kar. Men deres eksistens er netop blevet påvist i mus af adjunkt Søren Grubb fra Insititut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.
”I starten af 10’erne konkluderede et japansk opsamlingsstudie, at der ikke var beviser for, at prækapillære sphinktere fandtes i hjertet, hjernen og muskulært bindevæv. Siden da har forskere fokuseret rigtig meget på pericytter – muskelceller, der kan regulere modstanden i de mindste blodkar. Men man har ligesom overset, at der lige mellem arterioler og kapillærer til tider sidder en kæmpe modstand; Sphinktere. Måske fordi opdagelsen af pericytten har fået mest interesse blandt alle hjernens blodkar,” forklarer Søren Grubb.
Det betød da også, at Søren Grubb mødte skepsis både fra ansatte i eget laboratorium og internationalt:
”De mente basalt set, at jeg måtte have begået en fejl, fordi jeg var ’ny.’ Men den modstand var faktisk sund nok, fordi den fik mig til at skærpe min forskning og min forklaringsmodel yderligere. Indtil videre er spinkteren godt nok udelukkende påvist i mus, men det ville undre mig meget, hvis ikke den også fandtes hos mennesker,” siger Søren Grubb, der har fået sin opdagelse offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications..
Fungerer som vandhane
Når blodet strømmer gennem hjernen, løber det fra arteriole til vene igennem kapillærerne. Sidstnævnte er kroppens mindste blodkar men utroligt vigtige. Det er nemlig her, der sker en udveksling af ilt og næring mellem blodet og hjernen. Man har altså overset, at der lige mellem arterioler og kapillærer til tider sidder en kæmpe modstand: Sphinktere. Ifølge Søren Grubb kan de prækapillære sphinktere sammenlignes med en slags termostat, der fordeler trykket mellem blodårernes forgreninger. Lidt ligesom en vandhane kan justere trykket mellem et vandrør og en haveslange.
”Når klemmemusklen slapper af, strømmer der flere blodlegemer igennem dens passage, og trykket i de efterfølgende blodkar stiger. Når den klemmer, dannes der en flaskehals, som sænker trykket længere nede ad strømmen.”
Potentiale for flere sygdomme
Ud fra det billede antager Søren Grubb, at de prækapillære sphinktere kan spille en stor rolle for forstyrrelser i hjernens blodtilførsel og blodtryk. Holder antagelsen stik, vil opdagelsen af klemmemusklerne i hjernen potentielt få betydning for behandling af sygdomme som migræne, Alzheimers, vaskulær demens og hypertension. Fejl i blodkarrene har nemlig indflydelse på den ophobning af affaldsstoffer, der kan medføre lidelserne.
”Sphinkteret kan potentielt have en beskyttende effekt mod hjertets pulsslag, når slagene bliver sendt ud til de mindste kar. Ved aldring bliver karvæggene på de store blodkar mere stive, hvilket forplanter pulsslagene ud til de mindste kar. Man kunne forestille sig, at sphinkteret har en rolle i at modvirke dette på bekostning af jævn blodgennemstrømning.”
Endnu kun spekulativt
Om den nye viden kan benyttes i behandlingssammenhæng er for tidligt at sige, understreger Søren Grubb, da der endnu kun er tale om grundforskning:
”Men i hvert fald er det væsentligt at vide, at der er et sphinkter placeret det givne sted, som kan øge en modstand og det vil være et forståelsesmæssigt udgangspunkt, hvis man skal blive i stand til behandlingsmæssigt at modellere, hvad der sker ved de givne sygdomme. Vi ved endnu ikke, om det er muligt at ramme sphinkteret specifikt – eller om den ny viden blot bidrager til den samlede forståelse af, hvad der sker når hjernesygdomme udvikles.”
Det er altså godt nok påvist, at det prækapillære sphinkter findes i hjernen, men resten er endnu spekulativt, understreger Søren Grubb. Næste skridt vil være at finde ud af, hvordan sphinkteret bliver styret fra nervesystem til blodkar og om den spiller en rolle ved eksempelvis aldring og hypertension.
”Vores forhåbningen er, at flere forskere vil begynde at arbejde med det, nu hvor sphinkteret er påvist.”
