Demenskliniikker i hele landet kæmper med ventelisterne. Venstre håber akutpakken vil hjælpe, mens Moderaterne vil have et opgør med regionerne.

Ventetiden på demensudredning overskrider mange steder i landet udredningsgarantien på 30 dage. Ingen af landets klinikker overholder ifølge opgørelsen i Mit Sygehusvalg garantien, og i Region Sjælland og Midt- og Nordjylland er ventetiderne på udredning fra syv måneder til et år.

Sundhedsordførerne på Christiansborg er opmærksomme på problemerne, og lange ventetider er et af hovedtemaerne i den akutplan, regeringen ønsker at indgå aftale med Danske Regioner om her i starten af 2023, fortæller Venstes sundheds- og psykiatriordfører Christoffer Aagaard Melson. Regeringen ønsker at to milliarder kroner de næste to år til tiltag målrettet både medarbejderne og organiseringen af patientbehandlingen, og på sigt skal disse midler blandt andet bidrage til at nedbringe ventetiden på demensudredning, fortæller Christoffer Aagaard Melson.

“Det er noget, vi vil arbejde målrettet på at få løst, fordi det er ikke godt nok. I første omgang med akutpakken, men det kommer til at tage noget tid,” siger han.

Et presset sundhedsvæsen

Også Moderaterne ønsker at nedbringe ventetiderne på demensudredning, og partiets sundhedsordfører Monika Rubin mener, at der skal grundlæggende ændringer til:

“Vi tror på, at der skal ske nogle helt strukturelle forandringer for at bedre de lange ventetider fundamentalt. Ventetiderne på demensudredning hænger desværre sammen med, at vi har et presset sundhedsvæsen helt generelt, hvor der er mangel på sundhedsfagligt kvalificeret personale,” siger hun til Neurologisk Tidsskrift.

I det nye regeringsgrundlag har Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne lagt sig fast på at nedsætte en strukturkommission, der skal udarbejde forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal organiseres. for at skabe et mere sammenhængende system, der nedbringer uligheden i sundhedssystemet.

“Det er oplagt, at strukturkommissionen ser på, hvordan man kan mindske den geografiske ulighed i sundhed, som vi aktuelt oplever - også i forhold til demensudredning. I Moderaterne tror vi på, at ét sundhedsvæsen frem for fem små regionale er vejen frem i forhold til at få et mere sammenhængende sundhedsvæsen og få udbredt nationale kvalitetsstandarder,” siger Monika Rubin.

Penge alene er ikke nok

Hos Venstre er Christoffer Aargaard Melson bekymret for de konsekvenser, de lange ventetider får for både mulige demensramte og deres pårørende. “Vi ser det rigtig mange steder i vores sundhedsvæsen, og det er særligt slemt med demens, fordi det er en fremadskridende sygdom, hvor der kan ske rigtig meget på et år, og hvor familierne står i en meget, meget ubehagelig situation, mens de venter,” siger han.

“Det er dog ikke nok bare at kaste penge efter problemet, hvis vi ikke har tilstrækkeligt uddannede folk til at løfte opgaven,” siger Christoffer Aagaard Melson.

Et voksende problem

De lange ventetider på neurologisk udredning ser ikke ud til at blive mindre, hvis man kigger på en fremskrivning for demensramte fra Nationalt Videnscenter for Demens. Fremskrivningen viser, at antallet af danskere med demens vil være steget med næsten 100.000 i 2040.

Nationalt Videnscenter for Demens viser i en beregning fra 2015, at de direkte omkostninger ved demenssygdomme på landsplan ligger på otte milliarder kroner om året, hvilket svarer til knap 223.000 kroner per person. Over 85 procent af disse direkte omkostninger består af udgifter til plejebolig.

Desuden anslår studiet, at produktivitetstabet associeret med demenssygdomme udgjorde omkring 242.054 kroner per person i den erhvervsaktive alder, hvilket svarer til 888 millioner kroner årligt. Hertil kommer et produktivitetstab i forbindelse med for tidlig død med demens, hvilket udgjorde godt 60.000 kr. per person i den erhvervsaktive alder svarende til godt 10,5 millioner årligt.

Målt i direkte omkostninger per person er demens den mest omkostningstunge sygdomsgruppe blandt de 25 hjernesygdomme, der indgik i studiet. Målt i samlede direkte omkostninger ligger demenssygdomme på en andenplads, kun overgået af omkostninger forbundet med depression, som er væsentligt mere udbredt.

Tager man højde for fremskrivningen i antallet af personer med demens, vil disse udgifter vokse betragteligt i de kommende årtier.