Kognitiv svækkelse udvikler sig langsommere hos demente med søvnapnø, hvis søvnforstyrrelsen behandles med CPAP, viser en ny metaanalyse.

CPAP reducerer desuden risikoen hos ældre med søvnapnø for i det hele taget at udvikle demens og forlænger tiden til sygdommen opstår, viser den omfattende litteraturgennemgang offentliggjort i Lancet Neurology af forskere fra University of Michigan i USA.

Men især muligheden for at påvirke progressionen hos allerede demente, er en positiv og meget relevant nyhed, vurderer overlæge Kristian Steen Frederiksen, der er leder af den kliniske forskningsenhed Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet..

“Vi kender til mange faktorer, der kan forebygge eller udskyde, at man får demens. Det kan bare ikke nødvendigvis overføres til, at faktorerne kan anvendes til at forhale udviklingen af sygdommen hos dem, der allerede har fået den. Men denne metaanalyse, hvor man har inkluderet ret mange patienter, viser altså ret klart, at CPAP har en effekt,” siger han. 

Litteraturgennemgangen bygger på 11 studier af CPAP-terapi i relation til kognitiv svækkelse. Forskerne finder her, at søvnapnø-patienter i CPAP-behandling har omkring 20 procent lavere risiko for at udvikle MCI eller Alzheimers sygdom end ubehandlede patienter. 

For MCI var OR = 0,82 (95 procent CI: 0,66-1,02), mens den for Alzheimers var OR = 0,78 (95 procent CI: 0,69-0,89). MCI indtraf med 7,5 års forsinkelse, hvis patienter med søvnapnø blev behandlet med CPAP (alder ved udbrud: 80,10 år med CPAP mod. 72,63 år uden CPAP). CPAP havde derimod ingen effekt på tidspunktet for udbrud af Alzheimers sygdom. 

Vi kan forhale sygdommen

De fleste af studierne fandt desuden, at eksisterende kognitiv svækkelse udviklede sig langsommere hos patienter i CPAP-behandling.

De 11 studier omfatter i alt 60.840 patienter med søvnapnø, hvoraf 43.970 (72 procent) blev behandlet med CPAP, mens resten var ubehandlede eller indgik i en placebogruppe. Ni procent af patienterne havde MCI eller Alzheimers ved baseline. Der var tale om forskellige slags studier, herunder både prospektive og retrospektive studier, tværsnitsstudier eller randomiserede, kontrollerede studier. Studiernes risiko for bias rangerede fra moderat til alvorlig.

Kristian Steen Frederiksen ser betydeligt potentiale i fundet, for så længe, der ikke findes en sygdomsmodificerende behandling mod demens, er det bedste man kan gøre at optimere patienterne. 

“Den medicinske behandling, vi har, ved vi godt, ikke er supergod, men omvendt ved vi også, at hvis vi optimerer vores demenspatienter, kan vi gøre meget og derved forhale udviklingen af sygdommen, så patienterne kan have en bedre kognitiv funktion i længere tid,” siger Kristian Steen Frederiksen.

Mindre effektivt end CPAP

Studiet understreger ifølge ham, at det er vigtigt at få undersøgt demenspatienter for underliggende søvnforstyrrelse, der forværrer sygdommen, og at det er værd at tage fat på de to største udfordringer i forbindelse med demens og søvnapnø. Først og fremmest at rigtig mange demenspatienter går rundt med udiagnosticeret søvnapnø, og dernæst, at CPAP kan opleves som besværligt af patienterne. Med den nye solide evidens for behandlingens effekt vil lægen eller sygeplejersken dog være bedre klædt på til en dialog med patienten om disse udfordringer. Og kan patienten ikke forlige sig med CPAP’en, så er det vigtigt, at være opmærksom på, at der også findes andre hjælpemidler som for eksempel specielle puder eller alarmer, der giver signal, hvis der opstår for lange pauser i vejrtrækningen under søvnen. 

“Disse hjælpemidler er mindre effektive end CPAP, men de er nemmere at anvende og det er bedre end ingenting. Søvnproblematikker burde formentlig fylde mere, end de gør i klinikken i dag, men der er ved at komme mere opmærksomme på det, for generelt set har rigtig mange af vores patienter en eller anden form for søvnforstyrrelse, og det er noget, der påvirker livskvaliteten,” siger Kristian Steen Frederiksen.