Massive besparelser betyder, at man må skære drastisk ned på antallet af demenskoordinatorer i Slagelse. Et nødvendigt onde, men alternativet er værre, siger kommunens formand for seniorudvalget. 

Slagelse Kommune skal spare 323 millioner kroner på serviceudgifterne i 2023. Besparelsen bliver på otte procent, og kommer blandt andet til at berøre demensområdet, når kommunen går fra at have fem demenskoordinatorer til blot én. Nedskæringen er et problem, der kommer til at have konsekvenser for de berørte patienter og pårørende, erkender Pernille Ivalo Frandsen, formand for seniorudvalget i Slagelse Kommune.

“Det er helt klart, at den her proces har nogle slemme konsekvenser for dem, som bliver berørte i denne omgang. Men vi står i en situation, hvor vi er nødt til at få driften til at hænge sammen, fordi økonomien er på vej derhen, hvor vi kommer under statslig administration. Hvis vi kommer under administration, så vil det blive langt værre. Her har vi trods alt haft mulighed for at prioritere en smule,” siger Pernille Ivalo Frandsen.

Demenshandleplan under pres

I 2019 lavede man en demenshandleplan i Slagelse Kommune, der blandt andet skulle sikre, at mennesker med demens og deres pårørende lever et aktivt og trygt liv længst muligt. Men den plan er nu under pres, erkender udvalgsformanden. Alternativet er dog værre, fastholder hun. 

“Mit håb er, at driften kommer på rette køl, så værdighedspolitik og demenshandleplanen med tiden kan hænge bedre sammen igen. Demensindsatsen er udfordret, men vi havde 57 prioriteringsforslag, hvor vi også har taget nogle ud, som handlede om demensområdet. Hvis vi kommer under statslig administration kan vi kun gøre det, der er lovpligtigt, så selvom vi er under pres, forsøger vi at gøre de ekstra indsatser, vi kan.”

Effekten af besparelserne og dermed også af konsekvenserne vil blive vurderet løbende, lyder det fra Pernille Ivalo Frandsen. 

“Det handler om at gøre det så godt, vi kan, med de midler, vi har til rådighed. Det er en rigtig hård omgang, men det er ikke, fordi vi skærer alt væk, selvom det kommer til at have store konsekvenser. Vi bruger mange ekstra penge pr. år på området, men behovet vokser også, og vi skal få det til at hænge sammen økonomisk.”

For højt forbrug af antipsykotisk medicin

Demenskoordinatorerne spiller en vigtig rolle i demensindsatsen, fortæller Karen Tannebæk, uddannelsesleder ved Nationalt Videnscenter for Demens. Blandt andet er de afgørende som ressourcepersoner for det stigende antal borgere med demens og i vejledning af de andre kommunale medarbejdere

“I kommunerne kæmper man med at have for højt forbrug af antipsykotisk medicin og magtanvendelse. Her er demenskoordinatorerne ofte dem, der kan vurdere, om der kunne være andre og bedre veje. Det kræver specialkompetencer at arbejde med borgere med svær demens. Jeg kan godt se for mig, at man kan overse nogle symptomer eller forværringer og måske have svært ved at handle med den rigtige kvalitet,” siger Karen Tannebæk. 

Udover at have nogle vigtige sundheds- og socialfaglige kompetencer fungerer demenskoordinatorerne ofte også som limen mellem sektorovergange og har en helt afgørende funktion i at opspore demens og at støtte borgere med demens og de pårørende. Derfor vil noget af den forebyggende indsats komme i klemme. Ved at skære ned på antallet af demenskoordinatorer, vil Slagelse Kommune komme til at skulle løfte opgaven andre steder i organisationen, vurderer Karen Tannebæk. 

“Vi skal være opmærksomme på ikke at lade de allermest sårbare i stikken. Der er behov for veluddannede ressourcepersoner, ellers lægger det et pres på de øvrige medarbejdere i kommunen. Eller også får vi nogle pårørende, der bliver mere belastet,” siger Karen Tannebæk. 

Sneboldseffekt

Hos Alzheimerforeningen ser man også med stor bekymring på de massive besparelser i Slagelse Kommune.

“Det får alvorlige konsekvenser for den hjælp og behandling som demenspatienter og de pårørende får. Det bliver voldsomt forringet, for demenskoordinatorerne er de nøglepersoner, der sikrer, at behandlingen hænger sammen. Det betyder, at risikoen, for at sygdommen går hurtigere ned ad bakke, er højere. De pårørende risikerer også selv at blive syge og måske blive nødt til at sige deres job op og gå tidligt på pension. Det er dybt alvorligt,” siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.

Ifølge direktøren venter der en dyr regning senere - ikke kun for borgere med demens og deres pårørende, men også for kommunen. 

“Erfaring viser, at en for lille og sen indsats gør, at flere må flytte tidligere på plejehjem end ellers. Udgiften for kommunen bliver derfor højere på et senere tidspunkt. Den her prioritering stiller spørgsmål ved, om kommunen overhovedet er i stand til at løfte opgaven med behandling, pleje og omsorg til mennesker med demenssygdom,” siger Nis Peter Nissen.