Skip to main content
 

- først med nyheder om medicin

Nye data for p-tau181 giver rygstød til Aduhelm

Aduhelm (aducanumab) reducerer mængden af biomarkøren p-tau181 i blodet, og det er koblet med mindre plakophobning i hjernen og mindre forringelse af kognitiv funktion hos patienter med tidlig Alzheimers sygdom.

Det viser en ny analyse af data fra de to fase III-forsøg, EMERGE og ENGAGE, præsenteret på konferencen Clinical Trials on Alzheimer’s Disease (CTAD). 

”Det er spændende af to årsager, det peger selvfølgelig indirekte i retning af, at aducanumab kunne være effektivt på kliniske mål, men det er ikke et afgørende bevis. Derudover er det en klar indikation på, at hele den måde, vi tænker omkring Alzheimers sygdom på, et stykke henad vejen er korrekt, og at betaamyloid-kaskade-hypotesen har noget på sig,” siger Kristian Steen Frederiksen, overlæge og leder af Kliniske Forskningsenhed Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet. Han er med til at teste nye behandlinger og har bidraget med patientdata til ét af de to fase 3-studier. 

Resultatet er et rygstød for det ellers omdiskuterede Alzheimer-lægemiddel Aduhelm eller aducanumab, som er et antistof. Behandlingen blev hastegodkendt af det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, i juli 2021 på trods af at agenturets fagudvalg frarådede det. Et flertal af fagudvalgets medlemmer mente dengang ikke, at behandlingens effekt var dokumenteret tilstrækkeligt til, at man kunne konkludere, at den opvejede de udbredte og til tider alvorlige bivirkninger, den også kom med. En tredjedel af medlemmerne af fagudvalget gik i protest mod FDA-godkendelsen.

Antydning af effekt på kliniske mål

Behandlingen er ikke godkendt i EU endnu, men én af bekymringerne har været, at den kliniske betydning af reduktionen af p-tau181, som lægemidlet har, ikke var dokumenteret. 

Det imødekommer den nye analyse delvist med en analyse af blodprøver fra 1.815 patienter fra de to fase 3-studier. Analysen viser, at aducanumabs effekt på blodbiomarkøren p-tau181 er korreleret med en reduktion i betaamyloid i hjernen og beskyttelse af kognitiv funktion.

Helt konkret viser analysen: 

  • Et fald i p-tau181 i højdosisgruppen på 13 procent i EMERGE-studiet og 16 procent i ENGAGE-studiet fra baseline, mens niveauet af p-tau181 i placebogruppens blodprøver steg henholdsvis 8-9 procent. 
  • Større reduktion i plasma p-tau181 var korreleret med mindre klinisk fald i alle fire kliniske endemål i fase 3-forsøgene. 

"Disse data viser ikke kun en vigtig sammenhæng mellem abucanumabs evne til at fjerne beta-amyloid-plak og reducere plasma-p-tau-niveauer, men korrelerer også signifikant disse reduktioner med langsommere kognitiv tilbagegang," udtaler Oskar Hansson, som er professor i neurologi ved Lunds Universitet og Skånes Universitetshospital, og stod for at præsentere den nye analyse på CTAD-konferencen, i en pressetekst fra selskabet Biogen.

"At have forskning fra næsten to tusinde patienter giver uvurderlig indsigt i dynamikken i de indbyrdes forbundne patologier inden for denne komplekse sygdom," siger han. 

Fortsat stor usikkerhed om effekten

Selvom Kristian Steen Frederiksen er positiv overfor resultatet, er der stadig mange usikkerheder, pointerer han.

”Det er en korrelation, og vi mangler at få større indsigt i kausaliteten. Jeg synes, at det er positivt, og det underbygger da nogle ting, men resultatet er stadig baseret på en biomarkør og en korrelation. Jeg vil gerne se en klar effekt på kliniske mål såsom kognitiv funktion,” siger Kristian Steen Frederiksen, der fortæller, at man lige nu kun har vist, at behandling med aducanumab har effekt på kognitiv funktion i ét af de to kliniske studier og i den gruppe af patienter, som fik den højeste dosis. 

Der er nye kliniske forsøg undervejs, som i løbet af fem-syv år vil bekræfte eller afkræfte effekten af en højere dosis aducanumab på bl.a. kognitiv funktion. 

Bivirkninger er delvist forventelige

Bivirkningerne ved aducanumab har været omdiskuteret, da op mod 40 procent af patienterne ser ud til at få symptomer fra hjernen i form af hævelser eller små blødninger. Det er dog langt henad vejen bivirkninger, som i en betydelig andel af patienterne ikke resulterer i symptomer, eller kun milde symptomer som hovedpine eller forbigående forvirring, siger Kristian Steen Frederiksen.

”En del Alzheimerpatienter, som bliver behandlet med antistoffer får de her forandringer i hjernen, men flertallet har ikke symptomer. Ofte opdager vi kun bivirkningen ved et fælde, f.eks. på en hjernescanning. Og de forsvinder ofte spontant af sig selv. Selvfølgelig skal man altid tage hævelser i hjernen og småblødninger alvorligt. Men det er også tilstande, som vi ser hos Alzheimerpatienter, der ikke får denne her behandling. Det kan komme af sygdommen selv. Det er svært at sige, hvad det har af betydning,” siger Kristian Steen Frederiksen.

Han slutter:

”Man skal altid stille bivirkninger over for virkninger. Derfor skal det også følges tæt fremadrettet, især hvis lægemidlet godkendes, og vi kan stå i en situation, hvor rigtig mange patienter måske skal behandles. Så begynder vi måske at se lidt sjældnere, men mere alvorlige manifestationer af forandringerne (dvs. bivirkninger, red.).”

Flere detaljer til studiet

Korrelationsværdier på tværs af studiernes fire endepunkter var som følger for henholdsvis EMERGE-studiet og ENGAGE-studiet: 

  • Clinical Dementia Rating Sum of Boxes Score (CDR-SB) R = 0,11 (p = 0,0166) og R = 0,14 (p = 0,0005)
  • Mini-Mental State Examination (MMSE) R = -0,21 (p < 0,0001) og R = -0,15 (p = 0,0002)
  • Alzheimers Disease Assessment Scale-Cognitive Subscale (ADAS-Cog 13) R = 0,17 (p = 0,0001) og R = 0,15 (p = 0,0002)
  • Alzheimers Disease Cooperative Study/Activities of Daily Living-skala tilpasset til MCI (ADCS-ADL-MCI) R = -0,12 (p = 0,0086) og R = -0,14 (p = 0,0010).
  • Ændringer i plasma p-tau181 var også signifikant korreleret med ændring i amyloidaflejring påvist med PET-SUVR-scanninger: EMERGE R = 0,38, p < 0,0001; ENGAGE R = 0,42, p < 0,0001.

Sundhedskultur

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, neurologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Christina Alfthan - patientrettigheder

    Tilknyttede journalister

    Natacha Houlind Petersen - allround
    Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
    Berit Andersen – psykiatri
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Hani Abu-Khalil - allround
    Anne Westh - allround
    Stephanie Hollender - allround
    Thomas Telving - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Annoncekonsulent
    Helle Hviid
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Lisbet Møller Helweg
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether