Mirtazapin har næppe effekt på urolig adfærd ved demens

Et stort lodtrækningsstudie finder kun marginal effekt af det antidepressive lægemiddel mirtazapin på urolig adfærd hos personer med demens. Til gengæld var der øget risiko for dødsfald og øget plejebehov i gruppen, der fik mirtazapin.

Det antidepressive lægemiddel, mirtazapin, anvendes ofte til behandling af depression hos ældre mennesker. Mirtazapin virker blandt andet ved at øge frigivelsen af signalstoffer som noradrenalin og serotonin.

Men et studie, offentliggjort i The Lancet, finder ikke evidens, der understøtter brugen af mirtazapin til demente.

Ifølge studiet, der er et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret multicenterstudie, er de positive effekter af mirtazapin på urolig adfærd hos personer med demens nemlig i bedste fald minimale.

Forskerne bag undersøgelsen, der involverer 26 behandlingssteder, har forsøgt at måle effekt og sikkerhed af ​​mirtazapin sammenlignet med placebo hos 204 patienter med demens som følge af mulig eller sandsynlig Alzheimers sygdom. Der var 102 patienter i mirtazapingruppen og 102 patienter i placebogruppen.

Gennemsnitsalderen i begge grupper var godt 82 år. Som primært effektmål anvendtes Cohen-Mansfield Agitation Inventory (CMAI) totalscoren, som er et klinisk rating-instrument udviklet med henblik på systematisk observation af urolig adfærd hos ældre med demens.

Understøtter ikke brug ved demens

Efter 12 ugers behandling sås kun marginal forskel på den gennemsnitlige CMAI-score i de to grupper. Den justerede gennemsnitlige difference var kun ca. 1,74 point (p=0,53), hvilket skal sammenholdes med en gennemsnitsscore omkring 61 point.

Forekomsten af bivirkninger var omtrent den samme i begge grupper: 67 patienter i mirtazapingruppen oplevede bivirkninger mod 65 patienter i placebogruppen. Men hertil kom, at der var syv dødsfald i mirtazapingruppen mod ét i placebogruppen, hvilket var tæt på at udgøre en signifikant forskel (p=0,065).

Med hensyn til sekundære effektmål sås desuden en højere omsorgsgiverbyrde mirtazapingruppen end i placebogruppen målt med Zarit Carer Burden Inventory, der måler psykiske belastningssymptomer hos pårørende. Sammenfattende konkluderede forskerne, at resultaterne ikke understøtter anvendelsen af mirtazapin som behandling mod urolig adfærd ved demens.

Andre muligheder

Ifølge neuropsykologisk fagkonsulent, Kasper Jørgensen, Nationalt Videnscenter for Demens, hænger urolig adfærd hos mennesker med demens sammen med tab af funktionsevne, øget sandsynlighed for indlæggelse eller plejehjemsanbringelse og forringet livskvalitet:

”Symptomerne kan for eksempel skyldes uopfyldte behov hos patienten eller beboeren, og hvis det lykkes at identificere og afhjælpe årsagen, vil det i nogle tilfælde være tilstrækkeligt til at få symptomerne til at ophøre. Hvis symptomerne varer ved, kan næste skridt være at iværksætte en form for ikke-farmakologisk behandling som for eksempel superviseret konditionstræning, søvnhygiejne, reminiscensterapi eller musikterapi,” forklarer Kasper Jørgensen, der dog samtidigt påpeger, at der er patienter, der ikke responderer på ikke-farmakologisk behandling, hvorfor medicinsk behandling eventuelt forsøges.