MR-scanning kan forudsige hukommelsesproblemer ved ECT-behandling

André Beyer Mathiassen

Et dansk studie viser, at størrelsen af bestemte hjerneregioner kan afgøre hvilke patienter, der får hukommelsestab efter ECT-behandling. En MR-scanning af hjernen forud for behandlingen vil potentielt kunne forudsige hvilke patienter, der får hukommelsesproblemer, siger post doc André Beyer Mathiassen.

En dansk forskergruppe fra Psykiatrisk Center Glostrup har undersøgt, om man kan forudsige hvilke patienter, der udviser hukommelsestab efter ECT-behandling. Resultaterne er for nylig publiceret i Frontiers in Psychiatry.

”Hukommelsestab efter ECT-behandling er den mest fremtrædende bivirkning ved behandlingen og den største bekymring hos patienterne. Så hvis vi med dette studie har fundet en prædiktiv biomarkør for hukommelsestab, så har det et spændende klinisk perspektiv,” siger André Beyer Mathiassen, der er neuropsykolog og post doc på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup.

Kortikal tykkelse er afgørende

I studiet er inkluderet 19 patienter med svær depression, som forud for ECT-behandlingen fik foretaget en MR-scanning med en 3 T-scanner for at bestemme volumen eller den kortikale tykkelse af seks hjerneregioner, som tidligere har vist sig at have betydning for hukommelsen, når man foretog funktionelle hjernescanninger. Desuden fik patienterne både før og efter ECT-behandlingen testet deres autobiografiske hukommelse samt deres verbale og visuelle anterograde hukommelse.

Resultaterne viste, at patienterne med en større kortikal tykkelse i den højre parahippocampale gyrus og den venstre ventrolaterale prefrontale cortex havde et mindre tab af den autobiografiske erindringer efter ECT-behandling. Disse to områder kunne forklare henholdsvis 26,7 procent og 28,1 procent af variansen. Det blev også undersøgt, om hippocampal volumen kunne forudsige påvirkningen af anterograd hukommelse efter ECT-behandlingen, men det kun ikke påvises.

”Resultaterne fortæller os, at hvis man har en hjernereserve i de områder af hjernen, som har betydning for hukommelsen, så kan det muligvis modvirke det autobiografiske hukommelsestab, som kan opstå efter ECT-behandling,” siger André Beyer Mathiassen.

”Det er første gang, at man har undersøgt hjernereserven i forhold til hukommelsestab ved ECT-behandling. Det er før kigget på ved traumatiske hjerneskader, sclerose og Alzheimers sygdom, hvor man også har vist en sammenhæng mellem en større hjernereserve og en resiliens over for udviklingen af kognitive vanskeligheder. Så det er interessant, at man nu kan se, at hjernereserven tilsyneladende har betydning for flere sygdomme.”

MR-scanning før ECT

På baggrund af studiets resultater mener André Beyer Mathiassen, at man i fremtiden måske vil kunne bruge en MR-scanning forud for ECT-behandling til at afgøre den enkelte patients risiko for at få et autobiografisk hukommelsestab efter behandling.

”Hvis vi ved at lave en MR-scanning kan få oplysninger om hjernereserven og derved kan risikostratificere patienterne, så tror jeg også, at det vil få betydning for behandlingen. For det vil hjælpe patienterne til at tage beslutningen om behandling på et informeret grundlag,” siger han.

”Nogle patienter vil være mere trygge ved at modtage ECT-behandlingen på den baggrund. Og hvis man er en af de patienter, der er i høj risiko, kan man måske snakke med dem om, at man kan bruge unilateral elektrodeplacering ved ECT-behandlingen (i stedet for bilateral behandling, som oftest anvendes i Danmark, red.).”

André Beyer Mathiassen forestiller sig også, at studiet med MR-scanningerne kan være med til at generere nye teorier om, hvordan hukommelsestabet ved ECT-behandling opstår.

”Måske kan det medvirke til, at ECT-behandlingen kan udvikles, så vi begrænser hukommelsestabet samtidig med, at vi bevarer den gode antidepressive effekt, for det er stadig den bedste og hurtigst virkende behandling, vi har mod svær depression,” siger André Beyer Mathiassen.

Større studier er nødvendige

Da studiet er lavet på et begrænset patientmateriale (19 patienter), vil det skulle gentages på en større gruppe patienter, før det kan komme på tale at indføre en MR-scanning før ECT-behandling i klinikken. Men hvis resultaterne bliver bekræftet af andre forskere, ser André Beyer Mathiassen det ikke som et logistisk problem at indføre scanningerne.

”Vores scanninger er udført på en 3 T-scanner, som findes mange steder og tager forholdsvis kort tid at gennemføre. Patienterne skal selvfølgelig køres til og fra en radiologisk afdeling, men jeg forestiller mig, at det problem må kunne løses,” siger han.