Blodprøver kan måske afsløre demyelinisering i CNS
Forekomsten af MOG-IgA i blodet kan være en indikator for demyelinisering i centralnervesystemet (CNS). Sådan lyder vurderingen fra en gruppe forskere, der har undersøgt blodprøver fra mere end tusind patienter.
Tilstedeværelsen af MOG-specifik IgA i blodet hos patienter med demyeliniserende sygdom, som samtidig er dobbelt negative for AQP4-IgG og MOG-IgG, er i et nyt studie blevet forbundet med øget risiko for myelitis og hjernestammesyndrom. Blandt patienter med multiple sklerose (MS) i kohorten var IgA i blodet forbundet med lavere forekomst af CSF-specifikke oligoklonale bånd sammenlignet med MS-patienter, der var MOG-IgA- og -IgG-seronegative (4/9 [44 procent] versus 325/351 [93 procent], respektivt; P < .001).
Studiet viste desuden, at 65 procent af de patienter, der var MOG-IgA-positive og AQP4-IgG- og MOG-IgG-negative udviste tegn på klinisk attak efter nylig infektion eller vaccination.
Resultaterne kan, ifølge forskerne, indikere, at MOG-IgA kan fungere som en brugbar biomarkør for demyelinisering i centralnervesystemet.
Studiet, der netop er publiceret i JAMA Neurology, er udarbejdet af forskere fra Schweiz, Brasilien, Italien og Tyskland. De har undersøgt blodprøver fra 1.339 patienter med MS, NMOSD eller anden demyeliniserende sygdom og sammenholdt med prøver fra 110 raske kontrolpersoner.
- Oprettet den .