Opdagelsen af en fjerde hjernehinde, SLYM, kan måske bane vej for ny viden om neurale sygdomme, men der er et stykke vej igen.

Danske neuroforskere indledte 2023 med den opsigtsvækkende publicering af deres opdagelse af en fjerde og hidtil ukendt hjernehinde, som de har givet navnet the Subarachnoidal LYmphatic-like Membrane, eller SLYM.

SLYM, som er påvist ved undersøgelser af musehjerner, er immunfænotypisk adskilt fra de andre meningeale lag i menneske- og musehjernen og repræsenterer en tæt barriere for opløste stoffer på mere end 3 kilodalton. Hinden underindeler effektivt subarachnoidrummet i to forskellige rum, skriver forskerne i tidskriftet Science, hvor resultaterne er publiceret.

Hidtil har opfattelsen været, at hjernen var omgivet af de tre lag dura, arachnoid og pia mater. Men med fundet af SLYM tæller man nu fire hjernehinder.

Professor i neuroanatomi ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet Kjeld Mølgård, som er førsteforfatter til artiklen, har over for flere medier betegnet opdagelsen af SLYM som sin karrieres vigtigste forskningsresultat.

SLYM er vært for myeloide celler 

Ifølge artiklen i Science er SLYM hjemsted for en stor population af myeloide celler, hvis antal stiger som reaktion på inflammation og aldring, så dette lag repræsenterer en medfødt immunniche, der er ideelt placeret til at overvåge cerebrospinalvæsken.

Opdagelsen er sket i samarbejde med blandt andet professor Maiken Nedergaard, Center for Translationel Neuromedicin på Københavns Universitet og University of Rochester. Hun har tidligere påvist, at en mulig årsag til demenssygdomme, eventuelt kan have noget at gøre med en fejl i patientens glymfaktiske system.

Maiken Nedergaard forklarer i en pressemeddelelse fra Lundbecfonden, at opdagelsen betyder, at de neuroanatomiske lærebøger nu grundlæggende må revideres, og at studier af den hidtil ukendte hjernehinde blandt andet kan bruges til at udvikle en ny forståelse af Alzheimers og andre neurologiske sygdomme.

En anden egenskab, der karakteriserer SLYM, handler om hindelagets rolle i forbindelse med cirkulation af hjernehindevæske. Her kunne forskere fra Maiken Nedergaards laboratorium i forsøg vise, at SLYM er i stand til at dirigere væskebevægelser, og at SLYM desuden ser ud til at være afgørende involveret i at holde ren hjernehindevæske adskilt fra beskidt hjernehindevæske.

Mulige perspektiver for sygdomsbekæmpelse

Spørger man andre eksperter om, hvad de siger til den nye opdagelse, er der en vis forsigtighed med at udtale sig om, hvad opdagelsen kan føre til. En af dem er Carsten Bjarkam, professor i neurokirurgi og overlæge ved Klinisk Institut, Aalborg Universitetshospital

»Nogle mener, at en mulig årsag til Alzheimer og andre neurodegenerative sygdomme kan være, at det glymfatiske system ikke fungerer ordentligt. Jeg er enig i, at det miljø, der omgiver nervecellerne, betyder utrolig meget for, om vi har det godt, så jeg tror, de har fat i noget her," siger han til videnskab.dk.

Også en af landets førende scleroseeksperter professor Finn Sellebjerg, der leder Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, er ligeledes tilbageholdende i sit svar på spørgsmålet om, hvorvidt fundet af den fjerde hjernehinde potentielt kan få betydning for forståelsen af MS:

”Det korte svar er, at det er rigtig svært at sige noget om, hvad det betyder for MS og MS-behandling i fremtiden. Det vides ikke, om denne barriere påvirkes af sygdomsprocesserne ved MS”, siger Finn Sellebjerg til Scleroseforeningen og understreger, at det ind til videre bliver meget spekulativt.

Polemik om rettigheder

Efter publiceringen af den videnskabelige artikel i Science er det kommet frem, at der har været uenighed blandt forskerne om, hvem der har retten til opdagelsen. Det skete, da adjunkt ved Center for Translational Neuromedicine ved Københavns Universitet Anna Xavier, der gennem flere år var tilknyttet projektet og efter hendes udsagn var en drivende kraft i projektet, men som ikke er krediteret i artiklen i Science, over for weekendavisen fortalte, at hun var blevet forbigået. 

Historien udløste en del polemik og debat blandt andet i mediet Forskerforum, hvor det blandt andet kom frem, at Anna Xavier oprindeligt var krediteret i artiklen, men på lige fod med tre ph.d.-studerende, der var kommet til senere, og denne sidestilling afviste hun. Maiken Nedergaard og Kjeld Møllgård har tilgengældt afvist, at de har forbigået Anna Xavier.