Ny kombinationsbehandling af cerebral parese har gode effekter hos børn

Christina Høi-Hansen

AAN: Børn med ensidig cerebral parese har oplevet betydelige forbedringer ved et genoptræningsforløb, der kombinerede transkraniel magnetstimulation (TMS) med bevægelsesterapi (CIMT).

Det antyder et nyt randomiseret studie (abstrakt #S10.002) fra All India Institute of Medical Science, der netop er blevet præsenteret ved AAN 2022. 

Fundet er yderst interessant, mener professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge Afdeling, Christina Høi-Hansen, der har forsket i neuropædiatri og børn og unge med cerebral parese de sidste to årtier. 

“Det er et meget interessant studie, særligt fordi det er et af de første på området med blinding og randomisering. Det er glædeligt at se, at der kommer ny forskning på banen, fordi der er basis for at optimere behandlingen, hvilket vil være til stor gavn for børnene,” siger hun.

Det randomiserede forsøg inkluderede 46 drenge i alderen fem til18 år, der blev randomiseret 1:1 til at modtage mCIMT og rTMS eller mCIMT med SHAM rTMS, der ikke gav magnetiske stimulation men imiterede apparatets bevægelser og lyde. Alle undtagen en enkelt dreng gennemførte studiet, og der blev ikke observeret nogen alvorlige bivirkninger ved behandlingen.

rTMS står for ​​gentagen transkraniel magnetisk stimulation, som foregår via et apparat, der afgiver magnetiske stråler til patientens kranie. Hypotesen er, at man kan booste en given bevægelsesterapi ved at aktivere den skadede del af hjernen ved hjælp af magnetisme. 

Anledning til optimisme

Forbedringerne hos børnene blev observeret ved en gennemsnitlig ændring i den samlede QUEST-score (Quality of Upper Extremity Skills Test) efter ​​fire ugers behandling. og den målte score var signifikant højere i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.

Selvom studiet ikke anvender AHA-scoren, som er den hyppigst anbefalede score, der også anvendes herhjemme, så byder resultaterne på et spændende potentiale for at udvikle optimerede behandlingsterapier med blandt andet TMS.

“Det er et pænt stort studie for patientgruppen, og resultaterne giver anledning til optimisme. Det er dog for tidligt at sige, at det kan implementeres i klinikken med det samme, men fundene tyder på, at TMS giver den traditionelle behandling et boost, og det ville være yderst glædeligt,” siger Christina Høi-Hansen, der vurderer, at både studiedesignet og set-uppet er godt udarbejdet.

Svært at behandle CP

Nyere behandlingsterapier er kærkomne for børn med cerebral parese, da det er en patientgruppe, hvor standardbehandling ofte ikke fuldt ud kan hjælpe på de områder, hvor barnets motorik er begrænset, mener Christina Høi-Hansen.

“Der er typisk stor opmærksomhed på yngre børn med cerebral parese, og derfor er det meget velkomment, hvis der kan introduceres nyere behandling for unge med sygdommen, da det at kunne udfolde sig motorisk som deres jævnaldrende har stor betydning for dem, når de kommer i skole og er i puberteten,” siger hun.

I studiet havde 82,6 procent af børnene i interventionsgruppen efter fire uger en stigning i den samlede QUEST-score på mere end fem, mens det samme var tilfældet for 52,2 procent i kontrolgruppen.

Ingen TMS-terapi i Danmark

Standardbehandlingen for cerebral parese herhjemme er en række forskellige indsatser alt efter børnenes sygdomsgrad. Behandlingen kan udover fysioterapi og ergoterapi omfatte muskelafslappende medicin, botoxbehandling eller operation. 

En del af behandlingen kan omfatte, at fysioterapeuter eller ergoterapeuter tilbyder CIMT-behandling, hvor børn med cerebral parese træner deres spastiske hånd, mens den anden almindeligt fungerende hånd bliver immobiliseret. 

TMS-terapien anvendes ikke i Danmark, men det kan være, at behandlingen bliver mulig i fremtiden, lyder det fra Christina Høi-Hansen. Der skal dog først laves replikerende studier, der kan vise, at effekten af kombinationsterapien er konsekvent. 

“Opfølgningsperioden på fire til 12 uger er et godt sted at starte, men på sigt vil det være interessant at se langtidsopfølgning for at teste om effekten også er vedholdende over tid som eksempelvis et halvt eller et helt år efter behandlingen,” siger Christina Høi-Hansen.

I den indiske studie blev der også observeret signifikante forbedringer i vægtbæring og ekstension i interventionsgruppen. Derudover blev der også fundet signifikante forskelle på livskvalitets-spørgeskemaer efter 12 uger. Forbedringer i scorer for hastighed og styrke for de øvre lemmer var også højere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen, men var ikke statistisk signifikant.