Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om medicin


Med samarbejdet vil vi få mulighed for at blive en del klogere på bold-hjerne-barrieren. Det er lidt som om, at der ligger en skjult skat og venter på os,” siger Morten Ziebell.

Samarbejde kan give ny viden om behandling af hjernesygdomme

Rigshospitalet og Lundbeck indgår et samarbejde for at finde nye veje til behandling af hjernesygdomme. Målet er at afdække, hvordan molekyler kommer forbi blod-hjerne-barrieren.

Der er tale om grundforskning – men forhåbningen er, at resultaterne på sigt vil føre til bedre behandling af hjernesygdomme.

Et nyt samarbejder mellem Lundbeck og Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi på Rigshospitalet giver nu forskerne adgang til at undersøge væsker omkring hjernen for at få indsigt i, hvilke stoffer der kommer ind i hjernen, og hvordan de fordeler sig. Hvad der præcist foregår bag blodhjerne-barrieren er i dag relativt ukendt. Blod-hjerne-barrieren er en naturlig beskyttelsesmekanisme, som blokerer for, at en lang række skadelige molekyler i blodbanen kan komme ind i hjernen – men når man gerne vil have medicin ind i hjernen for at behandle neurologiske sygdomme som Alzheimers, Parkinsons sygdom eller skizofreni, udgør blod-hjerne-barrieren en stopklods for behandling. Det fortæller Morten Ziebell, ledende overlæge for Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi:

”Hver eneste dag bryder vi blod-hjerne-barrieren, når vi opererer patienter i hjernen - men reelt ved vi kun ganske lidt om, hvordan den enkeltes blod-hjerne-barriere virker, og hvad hjernevæsken derved indeholder. Vi trækker ved en operation hjernevæske ud, men vi analyserer sjældent væsken i relation til blod-hjerne-barrierens tilstand, og derved går en masse viden tabt. Med samarbejdet vil vi få mulighed for at blive en del klogere på bold-hjerne-barrieren. Det er lidt som om, at der ligger en skjult skat og venter på os.”

En vej til mere individuel behandling

Morten Ziebell uddyber, at blodhjernebarrieren beskytter os mod alt fra affaldsstoffer i blodet til udefrakommende vira og infektioner – men fordi den er så effektiv og uigennemtrængelig, betyder det, at der kun er adgang for visse fedtopløselige molekyler, som desværre ikke rammer så specifikt, som man kunne ønske sig og dermed heller ikke behandler så effektivt. Med samarbejdet håber forskerne at kunne tage et næste vigtigt skridt til at udvikle medicin, der kan finde vej gennem hjernens barrierer, til gavn for en række sygdomme og tilstande i hjernen. Hensigten er på sigt både at udvikle mere effektiv medicin og at sænke bivirkningerne ved behandling af hjernesygdomme. 

”Den ambition læner sig op ad, at vi arbejder henimod en behandling, som i fremtiden vil være mere individuel tilrettelagt, således at hver patient får den dosis, som passer til vedkommende. Nogle skal have en mindre dosis for at undgå bivirkninger og andre skal have en højere dosis for at få den ønskede effekt. Vi håber, at den viden, som vi får gennem forskningssamarbejdet kan hjælpe os i den retning.”

Morten Ziebell pointerer, at samarbejdet kan udgøre en vigtig trædesten i forhold til udvikling af ny, effektiv medicin til hjernesygdomme – men at det, da der er tale om grundforskning, er noget, som ligger ganske langt ude i fremtiden.

Analyserne af hjernevæskerne vil ikke komme til at betyde nogen form for ubehag for patienterne, pointerer Morten Ziebell:

”Ved at vi nu får analyseret væsken i sammenhæng med det kirurgiske indgreb, kan vi rykke vores viden væsentligt og forhåbentlig blive endnu klogere på, hvordan vi kan behandle hjernesygdomme i fremtiden. I sidste ende til gavn for vores patienter.”