Lægefaglige specialister får ikke plads i ny national komité for individuel medicin
Regionerne gør op med næsten et årtis regional praksis for vurdering af individuel behandling og samler beslutningerne ét sted. Den nye komité for vurdering af enkeltansøgninger forventes at træde i kraft 1. september og kommer til at bestå af lægefaglige direktører fra hver region.
Der er nu sat en dato på opstart af den centrale lægemiddelkomité, der skal erstatte regionernes egne vurderinger af ansøgninger om individuel ibrugtagning af medicin. Den nationale komité forventes at træde i kraft 1. september 2026.
Det oplyser Region Syddanmark, som kommer til at sekretariatsbetjene den nye komité, der får navnet ’Regionernes fælles komité til vurdering af enkeltansøgninger’. Samtidig er det besluttet, at komitéen kommer til at bestå af lægefaglige direktører fra alle regioner.
Komitéens formand bliver Jakob Hendel, som er vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden. Du kan læse en Q&A med den nye formand her.
Komitéen er en del af udmøntningen af Kræftplan V, der skal sikre, at der ikke længere er regionale forskelle i administreringen af det syvende princip. Princippet blev formuleret af Folketinget samtidig med etableringen af Medicinrådet i 2017.
Flytter beslutninger væk fra regionerne
Med den nye model ophører den hidtidige praksis, hvor regionerne siden etableringen af Medicinrådet i 2017 selv har vurderet ansøgninger om individuel behandling. I stedet samles vurderingen fremover i en tværregional komité, hvor alle regioner er repræsenteret, og hvor beslutninger træffes på baggrund af en fælles farmakologisk sagsfremstilling.
Komitéen skal tage stilling til ansøgninger i de tilfælde, hvor Medicinrådet enten ikke har anbefalet et lægemiddel som standardbehandling eller endnu ikke har vurderet det.
Den nye komité, som altså skal bestå af regionernes lægefaglige direktører, forventes at holde 1-2 ugentlige møder. Ud over direktørerne deltager også kliniske farmakologer for at støtte op om det faglige i evidensgennemgangen, oplyser Region Syddanmark.
”Komiteen bliver sammensat af en pulje af direktører fra hver region, således at der er skiftende konstellationer. Formand eller næstformand vil dog typisk altid deltage som mødeleder, med assistance fra sekretariatet. Således sikres det bedst muligt, at patienterne får vurderet deres sager på et ensartet grundlag,” skriver regionen i en mail til Medicinske Tidsskrifter.
Skal imødekomme forskelle i regionernes sagsbehandling
Centraliseringen skal blandt andet imødekomme, at der i dag er forskelle i, hvordan regionerne håndterer ansøgninger – både i kriterier og i antallet af sager, der behandles.
”Nogle regioner har også haft deres egne kriterier for, hvornår en ansøgning skulle behandles af den regionale lægemiddelkomite. Det betyder, at der også har været forskel på, hvor mange sager der blev behandlet i regionerne. I den nye model kommer regionerne til at sagsbehandle mere ensartet og med ens kriterier for, hvornår en ansøgning skal vurderes af komiteen,” lyder det fra Region Syddanmark.
Medicinske Tidsskrifter har tidligere dokumenteret betydelige regionale forskelle i behandlingen af ansøgninger. Det gælder for eksempel afslagsrater, hvor Region Hovedstaden i en periode afviste omtrent hver anden ansøgning, mens afslagsraten i Region Syddanmark lå på omkring 10–15 procent.
Regioner skal fremover sende ansøgninger til fælles komité
Fremover skal klinikere fortsat sende deres ansøgning ind gennem den regionale lægemiddelorganisation – men i stedet for, at regionen selv træffer beslutningen, udarbejdes der en farmakologisk sagsfremstilling med en grundig evidensgennemgang af den ansøgte behandling, som spejles i den enkelte patient.
Derefter sendes sagen videre til den nationale komité, som afgør, om behandlingen kan anbefales ud fra den tilsendte sagsfremstilling og ansøgning.
Formålet med den nye model er at sikre patienter ”hurtig og lige adgang til individuel behandling med medicin”, oplyser Danske Regioner.
Ifølge et notat fra et bestyrelsesmøde i Danske Regioner i februar i år er der fastsat en bagatelgrænse på 100.000 kroner per år for det samlede patientforløb, hvor komitéen ikke skal ansøges om ibrugtagning af medicin. Disse ansøgninger behandles i stedet i regionerne. Det fremgår videre, at bagatelgrænsen ikke gælder for lægemidler, som Medicinrådet har afvist som standardbehandling, ligesom den ikke gælder for compassionate use.
Medicinske Tidsskrifter har spurgt komiteens nye formand, hvordan han vil sikre, at en komité bestående af lægelige direktører er tilstrækkeligt tæt på den kliniske virkelighed i den enkelte patientsituation.
Vi har også spurgt, hvordan han vil sikre, at centraliseringen ikke fører til længere sagsbehandlingstid, samt hvordan komiteen skal balancere ønsket om ensartede kriterier med behovet for individuelt klinisk skøn i den enkelte patientsag. Du kan læse hans svar her.
