Både fagfolk, patientforeninger og politikere er enige om, at Danmark skal have en national hjerneplan for behandlingen af både neurologiske og psykiatriske sygdomme. Men hvad planen mere præcist skal indeholde, er stadig til diskussion.

I Danmark findes der fire kræftplaner, en hjerteplan og en diabetesplan. Men modsat andre lande har Danmark ikke en hjerneplan – en samlet plan for behandling af hjernens sygdomme, der dækker både neurologiske og psykiatriske sygdomme.

Det var udgangspunktet for et stormøde om en hjerneplan, som blev holdt i København 30. oktober. Her var en lang række aktører på hjerneområdet – fagfolk, patientforeninger, politikere, industri og fagforeninger – samlet for at diskutere, om Danmark efterhånden er ved at være klar til at få en hjerneplan.

”Der er to væsentlige grunde til, at Danmark bør have en hjerneplan. Dels den demografiske udvikling med flere ældre, der gør, at hyppigheden af disse sygdomme stiger, hvilket giver os en udfordring. Og dels fordi vi har brug for en bedre forståelse af det fysiske og kognitive funktionstab, som følger med en hjernesygdom,” sagde Line Lunde Larsen på stormødet. Hun er cheflæge på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet samt forperson for Dansk Neurologisk Selskab.

Hun blev suppleret af Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen, der gennem sit foreningsarbejde selv har prøvet at få mere fokus på behandling og rehabilitering af hjerneskader.

”Vi har som foreninger hver især ud fra hver vores ståsted forsøgt at ændre ting, men det har været meget fragmenteret. Så vi må nok erkende, at hvis vi virkelig skal ud over stepperne, så skal vi samle os for at sikre, at vi arbejder i samme retning henimod en hjerneplan,” sagde Morten Lorenzen.

Udvikling skriger på hjerneplan

I 2022 udgav Verdenssundhedsorganisationen WHO en handlingsplan med mål for og anbefalinger til, hvordan sygdomme i hjerne- og nervesystemet kan forebygges og behandles. Det var udgangspunktet for, at en række faglige selskaber, organisationer, hospitalsledelser og patientforeninger i Danmark på tværs af neurologi og psykiatri satte sig sammen i efteråret 2023.

De fik udarbejdet et dokument med ni anbefalinger til, hvordan man i Danmark kan styrke indsatsen omkring hjerne- og nervesygdomme. De anbefalinger blev præsenteret på stormødet og fokuserer blandt på tidlig opsporing af hjernesygdomme, bedre sammenhæng i behandlingsforløbene og prioritering af at styrke viden og forskning på området.

Anbefalingerne spænder over et meget bredt felt af sygdomme – fra neurologiske og neurokirurgiske sygdomme til psykiatriske sygdomme - men det bekymrer ikke Line Lunde Larsen, som har været med til at lave anbefalingerne.  

”Det kan ikke blive for bredt. Det er funktionstabet, der er paraplyen ved de her sygdomme. Det handler om det arbejde, man ikke kan gå på, og de familiesammenkomster, man ikke kan deltage i, fordi man ikke kan holde fokus,” sagde Line Lunde Larsen.

Hun gav som eksempel, at samspillet mellem somatikken og psykiatrien allerede er en udfordring ved en række hjernesygdomme. Blandt andet i forbindelse med stroke, hvor en tredjedel af patienterne får en depression efter et stroke. Det betyder, at de får sværere ved at blive rehabiliteret, hvilket udfordrer det samlede patientforløb.

Morten Ziebell, der er neurokirurg og vicedirektør på Sjællands Universitetshospital, understregede, at vi lever i en tid, hvor hjernesygdomme uundgåeligt vil komme i fokus.

”Historisk set er vi gået igennem en fase, hvor penicillinen blev opfundet, og dernæst har livstilssygdommene domineret. Nu er vi kommet til en periode, hvor hjernesygdommene overtager og kommer til at blive dem, som flest dør af i 2024 i Danmark. Det skriger på, at vi får en plan for, hvordan man får de bedste liv, når vi som samfund skal leve med de her hjernesygdomme,” sagde Morten Ziebell.

Realistisk med kortlægning

På stormødet var der generelt opbakning fra fagfolk, patientforeninger og politikere til at gå videre med arbejdet for en dansk hjerneplan. Arbejdet fortsætter nu i Hjernerådet, som er en nyoprettet interesseorganisation med 28 institutioner og foreninger fra det neurologiske og psykiatriske område.

Hjernerådet er dannet efter norsk model, da Hjernerådet i Norge efter flere års politisk lobbyarbejde lykkedes med at få udarbejdet en hjerneplan, som siden 2018 har været på finansloven. I Norge tog arbejdet med hjerneplanen for alvor fart, da politikerne i 2016 bevilgede penge til en undersøgelse, der skulle kortlægge behandlingen af hjernesygdomme i det norske sundhedsvæsen.

”Jeg tror, at det til en start er realistisk, at vi her i Danmark får lavet en afdækning af hjernesygdomme ligesom i Norge. Altså hvordan ser problemet ud, og hvad er det for nogle udfordringer, vi skal adressere,” siger Line Lunde Larsen.

”Efter en afdækning kan vi se, hvor vi skal sætte ind. Skal vi arbejde generelt med alle hjernens sygdomme eller giver det måske kun mening at lave noget inden for demens, hovedpine og depression.”

Sygdomme skal understøttes forskelligt

Jens Otto Skovgaard-Jeppesen, der er forperson for Hjernerådet, mener også, at der er brug for et grundlæggende arbejde, før indholdet af en dansk hjerneplan kan lægges fast.

”Vi skal finde ud af på hvilke områder, vi står stærkest, og hvor vi er mest udfordrede. Det ved vi ikke nok om i øjeblikket, og det står der ikke noget om i de anbefalinger, der er lavet forud for stormødet,” siger Jens Otto Skovgaard-Jeppesen.

”Jeg tror, at de forskellige hjernesygdomme skal understøttes på forskellige tidspunkter, for jeg tror ikke, at man kan få en indsats for alle sygdommene til at fungere på én gang. Vi er nødt til at starte der, hvor vi er dårligst stillede – specielt hvis der også er en stor gruppe patienter.” 

Hjernesygdomme i Danmark:

De senest offentliggjorte tal for hjernens sygdomme i Danmark – som er udarbejdet af Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital - viser, at sygdomsbyrden ved hjernesygdomme er betragtelig:

·      Hver femte dansker har været på hospitalet med en hjernesygdom

·      Dødeligheden for personer med hjernesygdomme er fem gange højere end for normalbefolkningen

·      Personer med hjernesygdomme har ofte en kronisk, somatisk sygdom oveni eller flere hjernesygdomme

·      Hjernesygdomme har betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser. Tal fra 2015 viser, at de direkte meromkostninger ved hjernesygdomme i form af udgifter til behandling og pleje var knap 39 milliarder kroner, mens de indirekte meromkostninger i form af blandt andet tabt arbejdsfortjeneste løb op i 83 milliarder kroner.