Danske stake-holders kigger mod Norge for indsigter med at skabe en velfungerende hjerneplan. Få  konkrete mål er afgørende i arbejdet med en hjerneplan, siger generalsekretæren for det norske Hjernerådet.

Hvis der kan opnås politisk flertal for en national hjerneplan i Danmark – en samlet plan for behandling af hjernens sygdomme – så er der hjælp at hente i flere andre lande, hvor man allerede har erfaringer med en hjerneplan. Længst fremme er Norge, hvor man har haft en hjerneplan på finansloven siden 2018.

På et stormøde om en dansk hjerneplan, som blev holdt i København 30. oktober, fortalte Henrik Peersen – generalsekretær for Hjernerådet i Norge – om de norske erfaringer:

”Vores største udfordring har ikke været at opnå politisk enighed om en norsk hjernehelsestrategi (hjerneplan, red.), for det tog kun ni måneder. Problemet har været uenigheder mellem de mange organisationer på hjerneområdet, der fokuserede mere på forskelle i behandlingen af hjernesygdomme end på muligheder for samarbejde,” sagde Henrik Peersen, der er generalsekretær i Hjernerådet i Norge.

Statusrapport afdækkede behov

Det norske Hjernerådet, som tog initiativ til arbejdet med en hjerneplan, blevet dannet i 2007 og tæller i dag 77 patientorganisationer og faglige miljøer på hjerneområdet.

I starten bestod rådets arbejde mest af faglige arrangementer som for eksempel konferencer, men efterhånden begyndte rådet også at lave politisk lobbyarbejde. Det resulterede i 2016 i, at der kom en øremærket bevilling til Hjernerådet på finansloven. Bevillingen blev blandt andet brugt til at udarbejde en statusrapport for behandling af hjernens sygdomme i Norge. På det grundlag blev der i 2017 opnået politisk flertal for at vedtage en hjerneplan, som dækker årene 2018 til 2024.

”Statusrapporten viste, at der var store forskelle i behandlingen af hjernens sygdomme i Norge – både på det medicinske og på det sociale område. Og der var brug for mere forskning, hvis udfordringerne skulle løses,” sagde Erna Solberg, der er leder af partiet Høyre. Hun var statsminister, da hjerneplanen blev vedtaget i Norge.

Erna Solberg fortalte på stormødet i Danmark om de forhandlinger, der gik forud for vedtagelsen af hjerneplanen i Norge:

”Der er store direkte og indirekte omkostninger forbundet med hjernens sygdomme, så økonomi var et vigtigt argument for os i forhandlingerne. Men det var livskvalitet også, for i Norge er der mangel på arbejdskraft, så initiativer, der kan nedbringe sygefraværet og fastholde folk i arbejde, er vigtige for os,” sagde Erna Solberg.

Færre mål i ny strategi

Den nuværende hjernehelsestrategi har i alt 29 mål og fokuserer primært på ansvarsfordeling af opgaver mellem det kommunale og det specialiserede sundhedsvæsen. Herunder områder som forebyggelse, tidlig intervention, udredning, behandling, rehabilitering, innovation og forskning.

Konkret har hjerneplanen blandt andet betydet, at der er blevet oprettet et forskningscenter for neurodegenerative sygdomme i Norge.

Men 29 mål har været for mange i den nuværende norske strategi, mener generalsekretær Henrik Peersen.

”En hjerneplan i Danmark bør have fokus på færre områder, men de fire områder patientbehandling, forebyggelse, forskning og organisering af vores sundhedsydelser bør i hvert fald komme med,” sagde Henrik Peersen.

”Jeg håber, at vores erfaringer kan være til nytte og inspiration, så det danske Hjernerådet hurtigere kan få politisk gennemslagskraft og lykkes med at samle fagmiljøer, forskningsmiljøer og brugerorganisationer til en fælles indsats i Danmark.”

Den norske sundhedsminister Ingvild Kjerkol har allerede i 2023 meldt ud, at der fra 2025 vil komme en ny hjerneplan i Norge.