Professor og hjerneforsker Ole Kiehn modtager den prestigefyldte, danske hjerneforskningspris The Brain Prize sammen med to andre topforskere. 

De får prisen for en banebrydende kortlægning af de neurale netværk, der aktiverer og kontrollerer kroppens bevægelser. Det er kun anden gang, at en dansker modtager Lundbeckfondens “The Brain Prize” for sit originale og betydningsfulde bidrag inden for hjerneforskning. Der er derfor også stor glæde at spore hos professor i neurovidenskab ved Københavns Universitet og Karolinska Institutet, Ole Kiehn, der fortæller, at han både er stolt og ydmyg.

“Jeg er super glad og stolt over, at vores arbejde er blevet særligt udvalgt. Det er en stor anerkendelse og skulderklap, som er helt utroligt og betyder meget for mig,” siger han.

Hjerneprisen blev overrakt af H.K.H. Kronprins Frederik i maj til schweiziske Silvia Arber og newzealandske Martyn Goulding udover danske Ole Kiehn, som med prisen modtager 10 mio. kr. til deling. 

Har betydning for sygdomme med motoriske forstyrrelser

Selvom Ole Kiehn er uddannet læge, har han aldrig arbejdet i klinikken. I stedet har han dedikeret de sidste 35 år til forskning i, hvordan hjernen styrer bevægelser, og hvordan motoriske nervecellenetværk er organiseret. 

I samarbejde med sine to internationale kolleger har Ole Kiehn identificeret og kortlagt, hvordan grupper af nerveceller i rygmarven og hjernestammen bidrager til at danne elementerne i bevægelser. Derudover har forskningsgruppen også identificeret centre i hjernestammen, som er nødvendige for start og stop af gangbevægelser.

“Vi arbejder med nervecellenetværk i rygmarven, der kontrollerer vores bevægelser, hvor der findes en slags minihjerne, som styrer de mest centrale aspekter af vores gangbevægelser. Den grundlæggende viden om hjernen og rygmarven giver os en større indsigt i, hvordan hjernen opererer på et fundamentalt plan,” siger han.

Kortlægningen bidrager også til at forstå motoriske forstyrrelsen som ved sygdommene Parkinsons og ALS. I et dyreforsøg har den danske forsker undersøgt, om det var muligt at modvirke de motoriske problemer ved Parkinsons ved hjælp af hjernestimulation af specifikke motoriske kerner i hjernestammen. Studiet påviste, at det var muligt at genvinde gangfunktioner hos mus med Parkinsons efter stimulationen af hjernen. 

“På den måde er vi et skridt tættere på at forstå, hvad det er der foregå, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Derfor fortsætter jeg også med at lave det, jeg altid har lavet; at forske i hjernens styring af motorik. Prisen ændrer bestemt ikke på min motivation eller karriere, for jeg drives fortsat af nysgerrighed og min store interesse for at bringe forskningsfeltet fremad,” siger Ole Kiehn.

Lille land, store hjerner

De tre forskeres arbejde blev hyldet ved en prisoverrækkelse 24. maj på hotellet VILLA Copenhagen, hvor også Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) deltog. 

“At vores lille land har en dansk vinder af verdens største hjerneforskningspris for nu andet år i træk er imponerende. Det sætter tyk streg under, at Danmark er blandt de ypperste indenfor life science,” udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

Også forskningsdirektør i Lundbeckfonden Jan Egebjerg havde rosende ord til årets tre prismodtagere. 

“Årets prismodtagere har med deres forskning givet os fundamental indsigt i de mekanismer i nervesystemet, der giver mennesker og pattedyr kontrol over kroppens bevægelser. Deres opdagelser giver håb for, at videnskaben på sigt kan skabe gennembrud inden for behandlingen af livstruende og invaliderende sygdomme på bevægeapparatet,” sagde han.

“The Brain Prize” er en af verdens største priser, der hædrer hjerneforskere. Prisen er initieret af Lundbeckfonden, og i år var 12. gang prisen blev uddelt. Sidste år modtog Jes Olesen som den første danske forsker prisenfor sit arbejde inden for migræne.