Kort nattesøvn er forbundet med øget risiko for at udvikle demens

En nattesøvn på under seks timer er forbundet med en betydeligt større risiko for at udvikle demens senere i livet blandt personer over 50 år, viser et nyt studie, der som et af de første i verden har foretaget en opfølgning efter 25 år.

Søvnmønstre tidligere i livet har betydning for risikoen for at udvikle demens senere i livet uafhængigt af demografi, psykiske faktorer og kardiovaskulære sygdomme.

Det viser et nyt amerikansk studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor forskergruppen som nogle af de første i verden har undersøgt sammenhængen med en opfølgning efter flere årtier.

Studiet viser, at vedvarende kort nattesøvn i 50-, 60- og 70-årsalderen er forbundet med 30 procent øget risiko for at udvikle demens senere i livet sammenlignet med personer med en normal søvncyklus på syv timer eller derover.

Mere specifikt fandt den amerikanske forskergruppe, at der var en højere risiko for demens ved en søvnvarighed på seks timer eller mindre i alderen 50 og 60 år, hvorimod resultaterne var upræcise for den 70-årige gruppe.

Studiet er baseret på data fra 7.959 deltagere fra Whitehall II-studiet, hvoraf 521 af deltagerne udviklede demens ved en 25-årsopfølgning. De fleste deltagere fik diagnosen, efter de var fyldt 70 år med en gennemsnitsalder på 77 år.

Deltagerne blev grupperet efter søvnmønstre, hvor søvn på en varighed af syv timer blev kategoriseret som normal søvn, under seks timer var en kort søvncyklus og en varighed på otte timer eller mere blev kategoriseret som højt. Der var ingen forskel på køn. 

Derudover fandt forskerne også, at der var en højere risiko blandt de deltagere med en vedvarende længere nattesøvn på otte timer eller derover, samt blandt dem, der oplevede en kortere nattesøvn mindst en gang, men disse fund var ikke statistiske signifikante.

Tidligere observationsstudier har vist en sammenhæng mellem en kort og længere nattesøvn og en øget risiko for demens.