Et nyere dansk studie har taget endnu et skridt til at underbygge hypotesen om, at narkolepsi, ligesom type 1-diabetes og MS, er en T-celle induceret autoimmun sygdom, hvor hypokretin neuronerne i hypothalamus angribes og søvnen ødelægges.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications. Tidligere studier har påvist øget forekomst af CD4+ T-celler hos patienter med narkolepsi, men fundet af øget forekomst af CD8+ T celler i dette studie lægger ifølge lektor ved afdelingen for Neuroscience på Københavns Universitet og medforfatter til studiet Birgitte Rahbek Kornum endnu en brik til puslespillet om narkolepsi som en autoimmun sygdom.

”Studiet er blevet godt modtaget. Der er dog stadig langt igen for at forstå en meget kompleks sygdoms og til behandling af årsagerne til narkolepsi,” siger hun.

CD8+ T-celler identificeret

Studiet omfatter blodprøver fra 20 patienter, der har været diagnosticeret med narkolepsi (NT1) mellem et og ni år og en kontrolgruppe på 52 raske deltagere. I studiet fandt man, at patienter med narkolepsi sammenlignet med kontrolgruppen havde øget CD8+ T-celle genkendelse af NT1 relaterede proteiner.

Men selvom fundene er signifikante og dermed antyder, at et øget niveau af CD8+ T celler er involveret i sygdomsudvikling og sværhedsgrad, konkluderer forskerne også, at der stadig mangler beviser for at definere narkolepsi som en autoimmun sygdom. CD8+ T celler indgår i et komplekst samspil mellem mange forskellige celler i immunsystemet, og der er således brug for mere forskning, konkluderes det i studiet.

Fundene er ifølge Birgitte Rahbek Kornum dog vigtige skridt på vej til bedre behandlingsmuligheder for en meget alvorlig sygdom.

”Selvom narkolepsi er en forholdsvis sjælden sygdom, som kun rammer en ud af 3000 og som 2500 patienter i Danmark lider af, er det en meget invaliderende sygdom for patienterne,” siger hun.

”I dag er de eneste behandlingsmuligheder, vi har, symptombehandling med stimulerende stoffer som retalin samt tricykliske antidepressive lægemidler. Vores fund er med til at underbygge hypotesen om, at narkolepsi er en autoimmun sygdom. Det åbner for nye behandlingsmuligheder og er især interessant, fordi hjernen traditionelt er ret resistent over for angreb fra immunsystemet, og måske kan vi i fremtiden stoppe nedbrydningsprocessen ved at behandle årsagen frem for symptomerne.”

Vigtig tidlig diagnose

Sammenhængen mellem narkolepsi og autoimmunitet underbygges også af det faktum, at en bestemt vævstype er forudsætningen for narkolepsi, som det er for andre autoimmune sygdomme, f.eks. multiple sclerose.

”Men selvom vores studie yderligere underbygger denne antagelse, er det dog endnu ikke lykkedes at behandle narkolepsi ved at dæmpe immunforsvaret, som man kan ved andre autoimmune sygdomme,” siger Birgitte Rahbek Kornum.

”En forklaring kan f.eks. være, at de patienter, vi har undersøgt, ikke er nydiagnosticerede, men har haft sygdommen i mange år, og at det handler om at stoppe immuncellernes ødelæggelser så hurtigt efter sygdomsdebut som muligt. Det kræver dog både, at vi ved, hvad vi skal måle, og at der udvikles måleudstyr. Umiddelbart er nedbrydningen af hypokretin neuroner en irreversibel proces, men ny stamcelleforskning blandt andet i behandlingen af patienter med Parkinsons sygdom giver håb om, at det måske er muligt i fremtiden ved narkolepsi at genvinde det tabte.”

Studie for studie

Immunsystemet er komplekst, og indsigt i sammenhænge med sygdom graves ud studie for studie. Et helt nyt dansk studie, som blev publiceret i Sleep i marts i år, og som Birgitte Rahbek Kornum også er medforfatter til, bidrager med endnu en lille brik til forståelsen af narkolepsi.

Studiet viser således, at lavt T lymfocyt P2Y₁₁ proteinniveau er associeret med fragmenteret søvn hos patienter med narkolepsi, og det kan ifølge Birgitte Rahbek Kornum måske have betydning for forværring af sygdommen.

”Studiet viser primært noget om symptombilledet, men øger dog forståelsen for sygdommen og er endnu et skridt på vejen,” siger hun.