Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om medicin

Ændringer i hjernens mikrocirkulation kan være en tidlig indikation på Parkinsons sygdom

Leif Østergaard

Patienter med isoleret REM-søvn adfærd syndrom (iRBD) udvikler meget ofte Parkinsons sygdom efter flere år. Disse patienter er karakteriseret ved en reduceret ilttilførsel til hjernebarkens væv fra de allermindste blodkar, viser et nyt dansk studie.

Et nyt studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital kaster nyt lys over årsagerne til Parkinsons sygdom.

”Vi viser for første gang, at hjernebarkens mikrocirkulation påvirkes lang tid inden, man får Parkinsons,” siger Leif Østergaard, som er klinisk professor og leder af Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) ved Aarhus Universitet.

”Hvor man tidligere troede, at hjernens generelle blodforsyning var afgørende, så har vi de seneste ti år vist, at det, der sker nede på kapillærniveau, i virkeligheden er lige så vigtigt,” forklarer han og uddyber, at hvis blodgennemstrømningen er kraftig, opholder blodet sig så kort tid i kapillærerne, at vævet ikke kan nå at optage nok ilt.

Leif Østergaard er sammen med professor Nicola Pavese fra universitetets Institut for Klinisk Medicin seniorforfatter af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Brain, hvor resultaterne af studiet blev offentliggjort i april.

Ændret mikrocirkulation udpeger patienter med iRBD

Forskerne brugte MRI-hjernescanninger til at måle flere forskellige parametre for blodgennemstrømningen i hjernebarkens mikrovaskulatur hos 20 patienter (17 mænd, 54-77 år) med iRBD og 25 raske, alders- og kønsmatchede kontroller. Undersøgelserne viste, at alle patienter på nær én havde en kombination af lav cerebral blodgennemstrømning (CBF) og høj kapillær transittid heterogenitet (CTH), hvorimod dette kun var tilfældet for én af de raske kontroller. CTH er et udtryk for variationen i den tid, der er til rådighed for udveksling af ilt mellem blodet og vævet. Forandringerne var mest udtalte i de dele af hjernebarken, som er involveret i sprogforståelse, visuel konstruktion og genkendelse.

”Selvom ingen af patienterne havde umiddelbare tegn på hverken kognitive eller motoriske forstyrrelser, så fandt vi alligevel en korrelation mellem forandringerne i hjernens blodgennemstrømning og den kognitive formåen,” forklarer lektor Simon Eskildsen fra CFIN. Han er førsteforfatter på studiet, og har stået for at analysere data fra hjernescanningerne.

Simon Eskildsen pointerer, at patienternes reducerede kognitive formåen var lille og lå inden for normalområdet. Der var altså tale om meget tidlige tegn på et forløb, som hos op mod 90 procent af patienterne med iRBD vil ende med en diagnose på Parkinsons sygdom efter 10 år eller mere.

Skader i locus coeruleus fører både til iRBD og Parkinsons

iRBD er en søvnforstyrrelse, hvor den normale paralysering af musklerne under REM-søvnen er hæmmet, så patienten bevæger sig og eksempelvis slår og sparker, mens de drømmer. Sygdommen menes at udspringe fra synucleinopati, altså forekomst af Lewy bodies, i en af hjernestammens kerner, locus coeruleus (LC), som blandt andet er involveret i reguleringen af vores søvn-vågen-cyklus. LC har nor-adrenaline projektioner til mange dele af hjernen og hjernebarken, og det kan være årsagen til, at man ser en sammenhæng mellem iRBD, ændringer i hjernebarkens mikrocirkulation og Parkinsons sygdom, forklarer Leif Østergaard:

”Mange af nervetrådene fra LC slutter ved blodkar og ikke ved neuroner, som man kunne have troet. Her udløser de nor-adrenalin, som får arterierne til at trække sig sammen, og derved er LC afgørende for, om hjernebarken får den ilt, den skal have. Man har undret sig over, hvorfor mange hjernefunktioner ude i hjernebarken påvirkes af en lille kerne med nogle nor-adrenaline neuroner dybt nede i hjernen. Det skyldes muligvis, at når disse neuroner i LC tager skade, så påvirkes ilttilførslen til hjernebarken, hvilket formodentlig er et af de tidligste trin i udviklingen af demens og Parkinsons sygdom.”

Dyremodel skal afklare mulige terapeutisk indgreb

Endnu har man ikke konkrete værktøjer til at påvirke udskillelsen af nor-adrenalin fra LC hos disse patienter, hvilket kunne være en mulig terapeutisk tilgang for at bremse den videre udvikling mod Parkinsons sygdom. Men Leif Østergaard fortæller, at han og hans kolleger er i færd med at etablere en dyremodel, hvor mus udvikler den samme skade på LC. Denne model kan på længere sigt bruges til at se på, hvilke tilgange man kan have til at reparere den ødelagte mekanisme igen.

Det nye studie er lavet i samarbejde med læger fra Barcelona, som har bidraget med spanske iRBD-patienter. Disse patienter blev fløjet ind til Aarhus for at skaffe et tilstrækkeligt antal patienter til studiet og for at sikre, at alle patienter blev undersøgt i den samme scanner, så resultaterne var sammenlignelige.