Professor: Dagstræthed hos neurologiske patienter bør behandles
Overdreven trang til at sove om dagen er en stærk faktor for et dårligt sygdomsforløb hos neurologiske patienter og et dominerende problem i samme gruppe, symptomerne skal ikke ignoreres.
Tværtimod bør de behandles, mener professor Poul Jennum, Dansk Søvnmedicinsk Center, Glostrup hospital/Rigshospitalet.
Ekstrem dagstræthed (EDS) kommer til udtryk som træthed, mangel på energi og en usædvanlig tilbøjelighed til at blive søvnig eller falde i søvn i løbet af dagen trods en tilstrækkelig lang nattesøvn. Problemet rammer ikke kun patienter med søvnsygdomme som narkolepsi og søvnapnø, men også omkring hver anden patient, der lider af en anden neurologisk hjernesygdom, f sagde professor Poul Jennum i sin præsentation ved Medicinske Tidsskrifters EDS-webinar, som blev afholdt 2. februar.
”EDS er en af de mest begrænsende og mest hyppige og plagsomme faktorer hos patienter ved hjernesygdom, og EDS er desuden en stærk tillægsfaktor for et negativt outcome for neurologiske patienter. Så EDS kan ikke negligeres. Det er klart, at dette også gælder for patienter med narkolepsi og søvnapnø, hvor EDS er et kernesymptom. Selv om vi faktisk ikke ved så meget om, hvad EDS betyder for netop disse to patientgrupper, som vi gør om konsekvenserne for de andre neurologiske patienter med for eksempel blodpropper og demens. Hypersomnia er associeret med negative sociale, socioøkonomiske og fysiske konsekvenser, og vi ser det hos alle vores neurologiske patienter, hvor EDS har et komplekst og kompliceret mønster, som medfører, at vi er nødt til at være opmærksomme herpå, og som giver anledning til at vi behandler,” sagde Poul Jennum på webinaret.
I et helt nyt internationalt studie har han været med til at fremskaffe yderligere dokumentation ved at undersøge forekomsten og konsekvenserne af EDS hos patienter med søvnapnø. Studiet er under publicering, og derfor er data derfra endnu ikke tilgængelige, men ved Medicinske Tidsskrifters webinar sagde Jennum overordnet om resultaterne:
”Vi har undersøgt hvilken tillægsbyrde EDS udgør ved søvnapnø, og når vi kigger på de mentale og fysiske outcome, finder vi, at EDS er en stærk tillægsfaktor som medfører negativt outcome.”
Ifølge Poul Jennum udgør EDS for neurologiske patienter helt grundlæggende ’en komponent, som rummer meget negative aspekter for patienternes fysiske sygdomme’.
”EDS er dominerende blandt patienter med neurologiske sygdomme, og derfor skal vi være opmærksomme på sygdom som en væsentlig årsag til EDS. Samtidigt skal vi huske, at også nogle typer af medicin som for eksempel opioider eller en livsstil uden tilstrækkeligt med søvn også kan medføre EDS,” sagde han.
