- først med nyheder om medicin

"Vores forskning med inddelingen af Parkinsons i to grupper viser, at vi fundamentalt ikke forstår sygdommen tilstrækkeligt. Vi ved endnu ikke, hvad de vigtigste sygdomsmekanismer er, men nu er vi et skridt nærmere på at forstå sygdommen,” siger Per Borghammer.

Ny forskning understøtter teori om inddeling af patienter med Parkinsons sygdom

En ny videnskabelig model understøtter en tese om to typer Parkinsonpatienter og skubber til forståelsen af sygdommen, fortæller professor og overlæge Per Borghammer, der står bag forskningen.

Forskere fra Aarhus Universitet er kommet et skridt nærmere en teoretisk model, der i fremtiden kan anvendes til at inddele patienter med Parkinson i undergrupper alt efter, hvor sygdommen udspringer. Modellen “brain-first versus body-first” refererer til patologiens startsted og kategoriserer patienterne i to grupper - alt efter om patologien udspringer fra det enteriske nervesystem i tarmen eller i det olfaktoriske system og de omkringliggende strukturer i hjernen. 

Det er Per Borghammer, overlæge og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin - Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitet, der har udviklet modellen, og som sammen med en række nationale og internationale forskere står bag det nye studie. 

“Vi har kendt til Parkinsons sygdom i 200 år, og i de sidste 50 år er der uden held foretaget mange forsøg med medicin i håbet om at bremse sygdommen. Vores forskning med inddelingen af Parkinsons i to grupper viser, at vi fundamentalt ikke forstår sygdommen tilstrækkeligt. Vi ved endnu ikke, hvad de vigtigste sygdomsmekanismer er, men nu er vi et skridt nærmere på at forstå sygdommen,” siger Per Borghammer.

“Vi har opstillet en teoretisk sygdomsmodel ud fra, hvordan, vi mener, parkinson opfører sig. Jo mere rigtig modellen, der på sigt kan forudsige data fra den virkelige verden, er, jo tættere er vi på at forstå sygdommen til bunds. Det er vigtigt for i sidste ende at kunne kurere sygdommen,” siger Per Borghammer. 

To subtyper

I samarbejde med hjernebanker i Finland og Japan har forskerne undersøgt 80 afdøde patienters hjerner, som indeholdt de tidligste stadier af Parkinson-patologi. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift NPJ - Parkinson’s Disease

“I studiet kunne vi kategorisere langt de fleste af patienterne i to overordnede grupper, hvor patologien enten starter i næsen eller i tarmen. Det er fordelt cirka fifty/fifty, hvor patologien har sit startpunkt, og det fund bekræfter teorien omkring ”brain-first versus body-first”, siger Per Borghammer.

Studiet her er det første, hvor forskere har undersøgt, hvilke grupper man kan inddele patienter, som befinder sig meget tidligt i sygdomsforløbet, i.

“I samtlige forsøg, der indtil videre har været med lægemidler med det formål at bremse sygdommen, har man ikke skelnet mellem subtyper. Hvis der i virkeligheden findes flere markante undertyper af Parkinsons, kan der også være noget medicin, der hjælper nogle patienter, men ikke andre. Man har formentligt blandet forskellige slags patienter i samme studium,” siger Per Borghammer.

Studiets resultater

Studiet har sine rødder i den oprindelige dual-hit hypotese, der postulerer, at et patogen fører til dannelse af den ødelæggende α-synuclein-patologi i det olfaktoriske system og vagusnerven og derefter invaderer hjernen. 

Her fandt forskerne imidlertid, at Parkinson-tilfælde med α-synuclein-patologi begrænset til det perifere autonome nervesystem eller den nedre hjernestamme meget sjældent havde nogen patologi i det olfaktoriske system. Det bekræfter tesen om, at Lewy-patologi almindeligvis opstår i det enteriske nervesystem, uden at det også opstår i det olfaktoriske system samtidig. Omvendt havde tilfælde med mild amygdala-domineret Lewy-patologi næsten altid patologi i det olfaktoriske system, men ingen patologi i bunden af hjernen eller det perifere nervesystem.  

Det er disse observationer, der understøtter teorien om, at Parkinsons enten starter i næsen eller i tarmen, og som kan føre til, at modellen “brain-first versus body-first” vil kunne kategorisere patienterne på sigt. Studiet underbygger også, hvorfor cirka halvdelen af alle Parkinson-patienter får symptomer fra tarmen og hjertet mange år før diagnosen, mens den anden halvdel af patienter først udvikler den type symptomer i årene, efter de har fået diagnosen.

Fremtidige muligheder

“Hvis modellen fungerer, og teorien om body-first eller brain-first holder vand, vil vi for eksempel kunne undersøge årsagerne nærmere, til at sygdommen opstår. Hvorfor starter den i tarmen? Er det på grund af en utæt tarm eller et skadeligt mikrobiom, som kan komme i kontakt med en nervecelle og aktivere Parkinsons i tarmen? Hvis det er tilfældet, kan man måske forhindre sygdommen ved at normalisere tarmens miljø. Pointen er, at vi nu har et nyt paradigme at studere sygdommen ud fra og dermed muligheden for at finde vigtige sygdomsmekanismer, som er vigtige for en type Parkinson, men ikke andre typer,” siger Per Borghammer. 

Et andet eksempel hvor inddelingen ifølge Per Borghammer kan spille rolle, er ved genetisk parkinsonisme.

“Når vi kigger på patienter med for eksempel GBA-mutationer, ser det ud til, at sygdommen hos flertallet er begyndt i tarmen. Derimod ser det ud til, at sygdommen hos patienter med LRKK2-mutationer langt oftest er startet i lugtenerven eller inde i hjernen. Nu kan vi for eksempel studere om GBA-mutationer selektivt øger risikoen for, at den første patologi starter i tarmen. Dette kan føre til nye ideer om, hvordan sygdommen vil kunne behandles og kureres i fremtiden,” lyder det fra Per Borghammer. 

Håbet er, at forskerne i fremtiden vil kunne finde ud af, hvordan man i første omgang kan finde frem til de forskellige typer af parkinson-patienter, og om der skal to forskellige typer behandling til body first-patienter og brain first-patienter.

Sundhedskultur

  • Populær hospitals-serie slutter med en sidste sæson fuld af overraskelser

    STREAMING: Sundhedsorganisationen WHO har rost dramaserien ´New Amsterdam´ om hospitalsdirektøren Max Goodwins kamp mod bureaukrati, nedskæringer og patienters umyndiggørelse og ulige adgang til sundhedsydelser. Nu er serien tilbage med en ny – men desværre for seriens mange fans også uigenkaldeligt sidste sæson. 

  • Norsk lægeserie tegner kjempebra

    STREAMING: En læge, en uhelbredelig hjernetumor, et år tilbage at leve i, og så går det ellers løs i Viaplays, nye mørke, uforudsigelige og aldeles velspillede dramaserie, R.I.P Henry.

  • Dokumentarserie om køns-operation pirker godt og grundigt til fordomme om køn

    DOKUMENTAR: Mere Milo viser Helle Thorning-Schmidts yngste barn Milo Kinnochs transition og kamp for også fysisk at blive mand. Det er en særdeles simpelt produceret dokumentarserie i seks afsnit, som vises på Feminas hjemmeside. Ikke desto mindre tyder serien til at blive en fin lille og meget fordomsnedbrydende serie, som man kun kan undre sig over ikke produceres af en af de store TV-stationer.

  • Ny TV-serie fra akutafdeling er et underspillet, men stærkt nødråb

    DOKUMENTAR: På akutafdelingen på Slagelse Sygehus hører det til dagens orden, at det vælter ind med flere patienter, end man har plads og personale til. Konsekvenserne er ambulancer i kø, ventetider til stamafdelinger, patienter på gangene, time-outs og et akut-personale, der styrter rundt på gange og stuer for at redde liv. Det dokumenterer en stærk lille mini-serie fra en hæsblæsende akutafdeling.

  • Ny inspirerende fagbog vil lære ergoterapien at bruge naturen

    BØGER: Patienter - og raske - bør tilbydes friluftslivsaktiviteter i grønne omgivelser, uanset om indsatsen har fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering eller palliation, anbefaler to ergoterapeuter bag en ny bog om sundhedsindsatser i grønne omgivelser.

  • Sundhedspolitikere bør drage konsekvenser og patienter kan lære af fremragende bog

    BØGER: Journalist Anne Meiniche, der har levet i tæt symbiose med det danske sundhedsvæsen siden et alvorligt trafikuheld for mere end 22 år siden, efterlyser omsorgsparathed fremfor omstillingsparathed i sin nye bog. Bogen er et fremragende indspark, som sundhedspolitikere bør drage konsekvenser af og andre patienter lære af.

    • Chefredaktører
      Kristian Lund
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Nina Vedel-Petersen
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Nordisk annoncedirektør
      Marianne Østergaard Petersen
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Adresse

      Schæffergården
      Jægersborg Alle 166
      2820 Gentofte
      CVR: 37 21 28 22

      Kontakt

      Annoncer
      Kontaktinfo
      Abonnement
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    • Redaktionschef

      Helle Torpegaard
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Journalister

      Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
      Bo Karl Christensen, redaktionsleder
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
      Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, neurologi
      Gorm Palmgren - onkologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Ebbe Fischer - allround
      Natacha Houlind Petersen - allround
      Anne Westh - allround
      Hanna Sigga Madslund - allround
      Stephanie Hollender - allround

      Kommerciel afdeling

      Annoncekonsulent
      Malene Laursen
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Salgskonsulent, Sverige
      Annika Östholm
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Webinarer
      Majbritt Laustrup
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Administrativ koordinator
      Anette Kjer Overgaard
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Konference koordinator
      Christina Ludvig
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Research
      Birgitte Gether