En ny videnskabelig model understøtter en tese om to typer Parkinsonpatienter og skubber til forståelsen af sygdommen, fortæller professor og overlæge Per Borghammer, der står bag forskningen.

Forskere fra Aarhus Universitet er kommet et skridt nærmere en teoretisk model, der i fremtiden kan anvendes til at inddele patienter med Parkinson i undergrupper alt efter, hvor sygdommen udspringer. Modellen “brain-first versus body-first” refererer til patologiens startsted og kategoriserer patienterne i to grupper - alt efter om patologien udspringer fra det enteriske nervesystem i tarmen eller i det olfaktoriske system og de omkringliggende strukturer i hjernen. 

Det er Per Borghammer, overlæge og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin - Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitet, der har udviklet modellen, og som sammen med en række nationale og internationale forskere står bag det nye studie. 

“Vi har kendt til Parkinsons sygdom i 200 år, og i de sidste 50 år er der uden held foretaget mange forsøg med medicin i håbet om at bremse sygdommen. Vores forskning med inddelingen af Parkinsons i to grupper viser, at vi fundamentalt ikke forstår sygdommen tilstrækkeligt. Vi ved endnu ikke, hvad de vigtigste sygdomsmekanismer er, men nu er vi et skridt nærmere på at forstå sygdommen,” siger Per Borghammer.

“Vi har opstillet en teoretisk sygdomsmodel ud fra, hvordan, vi mener, parkinson opfører sig. Jo mere rigtig modellen, der på sigt kan forudsige data fra den virkelige verden, er, jo tættere er vi på at forstå sygdommen til bunds. Det er vigtigt for i sidste ende at kunne kurere sygdommen,” siger Per Borghammer. 

To subtyper

I samarbejde med hjernebanker i Finland og Japan har forskerne undersøgt 80 afdøde patienters hjerner, som indeholdt de tidligste stadier af Parkinson-patologi. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift NPJ - Parkinson’s Disease. 

“I studiet kunne vi kategorisere langt de fleste af patienterne i to overordnede grupper, hvor patologien enten starter i næsen eller i tarmen. Det er fordelt cirka fifty/fifty, hvor patologien har sit startpunkt, og det fund bekræfter teorien omkring ”brain-first versus body-first”, siger Per Borghammer.

Studiet her er det første, hvor forskere har undersøgt, hvilke grupper man kan inddele patienter, som befinder sig meget tidligt i sygdomsforløbet, i.

“I samtlige forsøg, der indtil videre har været med lægemidler med det formål at bremse sygdommen, har man ikke skelnet mellem subtyper. Hvis der i virkeligheden findes flere markante undertyper af Parkinsons, kan der også være noget medicin, der hjælper nogle patienter, men ikke andre. Man har formentligt blandet forskellige slags patienter i samme studium,” siger Per Borghammer.

Studiets resultater

Studiet har sine rødder i den oprindelige dual-hit hypotese, der postulerer, at et patogen fører til dannelse af den ødelæggende α-synuclein-patologi i det olfaktoriske system og vagusnerven og derefter invaderer hjernen. 

Her fandt forskerne imidlertid, at Parkinson-tilfælde med α-synuclein-patologi begrænset til det perifere autonome nervesystem eller den nedre hjernestamme meget sjældent havde nogen patologi i det olfaktoriske system. Det bekræfter tesen om, at Lewy-patologi almindeligvis opstår i det enteriske nervesystem, uden at det også opstår i det olfaktoriske system samtidig. Omvendt havde tilfælde med mild amygdala-domineret Lewy-patologi næsten altid patologi i det olfaktoriske system, men ingen patologi i bunden af hjernen eller det perifere nervesystem.  

Det er disse observationer, der understøtter teorien om, at Parkinsons enten starter i næsen eller i tarmen, og som kan føre til, at modellen “brain-first versus body-first” vil kunne kategorisere patienterne på sigt. Studiet underbygger også, hvorfor cirka halvdelen af alle Parkinson-patienter får symptomer fra tarmen og hjertet mange år før diagnosen, mens den anden halvdel af patienter først udvikler den type symptomer i årene, efter de har fået diagnosen.

Fremtidige muligheder

“Hvis modellen fungerer, og teorien om body-first eller brain-first holder vand, vil vi for eksempel kunne undersøge årsagerne nærmere, til at sygdommen opstår. Hvorfor starter den i tarmen? Er det på grund af en utæt tarm eller et skadeligt mikrobiom, som kan komme i kontakt med en nervecelle og aktivere Parkinsons i tarmen? Hvis det er tilfældet, kan man måske forhindre sygdommen ved at normalisere tarmens miljø. Pointen er, at vi nu har et nyt paradigme at studere sygdommen ud fra og dermed muligheden for at finde vigtige sygdomsmekanismer, som er vigtige for en type Parkinson, men ikke andre typer,” siger Per Borghammer. 

Et andet eksempel hvor inddelingen ifølge Per Borghammer kan spille rolle, er ved genetisk parkinsonisme.

“Når vi kigger på patienter med for eksempel GBA-mutationer, ser det ud til, at sygdommen hos flertallet er begyndt i tarmen. Derimod ser det ud til, at sygdommen hos patienter med LRKK2-mutationer langt oftest er startet i lugtenerven eller inde i hjernen. Nu kan vi for eksempel studere om GBA-mutationer selektivt øger risikoen for, at den første patologi starter i tarmen. Dette kan føre til nye ideer om, hvordan sygdommen vil kunne behandles og kureres i fremtiden,” lyder det fra Per Borghammer. 

Håbet er, at forskerne i fremtiden vil kunne finde ud af, hvordan man i første omgang kan finde frem til de forskellige typer af parkinson-patienter, og om der skal to forskellige typer behandling til body first-patienter og brain first-patienter.