Effekt af DBS aftager hos parkinsonpatienter
Dyb hjernestimulation (DBS) i globus pallidus internus har langvarrig effekt mod tremor hos patienter med Parkinsons sygdom, men effekten på gangfunktion aftager over tid.
Nye femårsdata fra et studie, der undersøger langtidseffekten af DBS i globus pallidus internus (GPi) mod Parkinsons sygdom, viser, at den gavnlige effekt på postural instabilitet og gangforstyrrelser aftager i løbet af fem år. Data viser dog langsigtede gavnlige effekter mod tremor, motoriske fluktuationer og levodopa-inducerede dyskinesier (LID). Studiet er for nyligt blevet udgivet i Journal of the Neurological Sciences.
Resultaterne bekræfter et tidligere 5-års opfølgningsstudie, der undersøgte bilateral DBS i GPi, men denne gang har forskerholdet altså også fundet, at effekten aftager på en række symptomer. UPDRS III-scoren for postural instabilitet og gangforstyrrelser (PIGD) daler således gradvist over tid indtil 5 år efter operationen (p>0,017). Forskerne fandt desuden kun langsigtet effekt i UPDRS III-score og PIGD-subscore hos de patienter, der havde haft præoperativ levodopa-respons (OR=1,20; 95 procent CI=1,04-1,39; p=0,015 mod OR=4,99; 95 procent CI=1,39-17,89, p=0,014).
Levodopa-inducerede dyskinesier opstår hos en stor del af parkinsonpatienter - et stort studie har vist, at 45 procent får LID efter fem år og 78 procent efter ti års behandling.
Den kun delvise effekt af indgrebet på længere sigt baner vejen for overvejelser om, hvordan man gør mest optimalt brug af DBS hos parkinsonpatienter, skriver forskerne bag studiet.
Studiet inkluderede 40 parkinsonpatienter med en gennemsnitsalder på 59,5 år ved DBS-indgrebet, der havde haft Parkinsons i gennemsnitligt 11,4 år. Den opfølgende evaluering inkluderede 25 patienter 5 år efter DBS i GPi. Patienterne oplevede forbedringer af tremor, levodopa-induceret dyskinesi og motoriske fluktuationer op til 5 år efter operationen (p<0,001).
