Apomorfin om natten øger søvnkvaliteten hos Parkinsons-patienter
Apomorfin kan bruges til behandling af Parkinsons sygdom, men hos patienter i anden behandling har lægemidlet en særskilt positiv effekt på den søvnløshed, som plager mange af patienterne.
Den søvnforbedrende effekt af apomorfin er blevet studeret af franske læger i det kliniske fase IV forsøg APOMORPHEE, og resultaterne er netop blevet publiceret i The Lancet Neurology. Studiet omfattede 46 Parkinsons-patienter, der ikke tidligere var blevet behandlet med apomorfin, og som oplevede moderat til svær søvnløshed. Der var tale om et crossover-forsøg, hvor alle patienterne i to 7-dages perioder fik enten placebo eller op til fem mg/time apomorfin. Før hver behandlingsperiode blev patienterne titreret til korrekt dosis hen over ti dage, og bagefter blev de nedtrappet over tre dage. Der gik 14 dage fra den første behandlingsperiodes afslutning til den andens begyndelse.
Studiets primære endepunkt var ændring i Parkinsons disease sleep scale (PDSS) henover hver af de to behandlingsperioder. Ved baseline var patienternes PDSS i gennemsnit 80,0 (SD = 17,4). Efter behandling med apomorfin oplevede patienterne en gennemsnitlig ændring i PDSS på 15,2, mens ændringen efter placebo var 5,2. Behandlingseffekten var dermed 10,0. Standardafvigelserne i de to grupper var dog relativt store (henholdsvis 24,3 og 21,5), så overordnet set var behandlingseffekten kun moderat statistisk signifikant (p=0,041).
Forvirring som bivirkning
Når behandlingseffekten blev brudt ned til hvert af PDSS-skalaens 15 aspekter af søvnkvalitet, havde apomorfin imidlertid en signifikant effekt (p=0,006) på den overordnede søvnkvalitet (punkt 1) samt en moderat signifikant effekt (p=0,024) på at falde i søvn og fastholde søvnen (punkt 2 og 3).
Blandt de sekundære endepunkter var ændring i insomnia severity index (ISI) og self-reported clinical global impression of sleep quality (CGI). Med hensyn til ISI opnåede apomorfin en moderat signifikant behandlingseffekt på -2,2 (p=0,011), mens der var en signifikant behandlingseffekt ved CGI på 1,4 (p=0,007). Bortset fra en moderat signifikant forbedring af motoraktiviteten ved opvågning (-0,57 målt på Likert scale score, p=0,012) havde den natlige behandling med apomorfin ingen væsentlig effekt på øvrige symptomer ved Parkinsons.
Behandling med apomorfin var forbundet med bivirkninger hos en større andel af patienterne (54 procent) end placebo (37 procent). Forvirring forekom som en bivirkning hos 15 procent af patienterne ved behandling med apomorfin, men ikke hos nogen under placebobehandlingen.
