Prostatamedicin kan have beskyttende effekt mod Parkinson

Observationelle data indikerer, at medicin godkendt til behandling af forstørret prostata kan have en beskyttende effekt mod udvikling af Parkinsons Sygdom.

Det er testet på mus, fluer og celler - og nu viser et observationelt studie netop publiceret i det videnskabelige tidsskift JAMA også, at de tre stoffer terazosin, doxazosin og alfuzosin, som er hyppigt anvendte lægemidler i behandlingen af forstørret prostata, muligvis kan have en beskyttende effekt i forhold til udviklingen af Parkinson sygdom.

I det dansk-amerikansk observationelle register-studie har man kortlagt de tre stoffers mulige effekt på Parkinson set i forhold til det ligeså anvendte stof tamsulosin, som også anvendes til behandling af forstørret prostata, men som ikke har den samme biologiske effekt, der mistænkes at påvirke risikoen for udvikling af Parkinson. Register-studiet omfattede 147.248 patienter.

Ifølge professor farmakologisk epidemiologi ved Syddansk Universitet, Anton Pottegård, er data bemærkelsesværdige blandt andet fordi de amerikanske og danske data peger i samme retning:

”Af tidligere observationelle studier fremgår det, at patienter med Parkinson går mindre til læge for deres Parkinson, hvis de er i behandling med et af de tre stoffer fremfor, hvis de er i behandling med tamsulosin. Vi udvider det nu til at der også ses en lavere risiko for at få en Parkinsondiagnose. Vi ser dette på tværs af to store kohorter og i en direkte sammenligning med et andet stof brugt til samme grundsygdom. Det bidrager til en voksende tro på at ’der kan være noget om snakken’ - og at midlerne faktisk påvirker udviklingen af Parkinson.”

Ifølge Anton Pottegård kan der være langt fra et observationelt studie til at udtale sig om de fremtidige perspektiver i en behandling. Det, der mangler nu, er at replicere resultaterne i et større randomiseret studie, pointerer han:

”Det er klart, at vi på baggrund af studier på fluer, mus og celler ikke kan springe til at behandle mennesker. Det kan vi heller ikke på baggrund af observationelle data. Men vores studie leverer en færdigpakket ’Drug Repurposing’ hypotese: Der er tale om allerede velkendte og gennemprøvede stoffer med en kendt bivirkningsprofil, så barrieren for mulig klinisk anvendelse er derfor lavere end den ellers ville være. Det næste skridt vil derfor være at opsætte et klinisk studie til afprøvning af hypotesen på Parkinson-patienter og se nærmere på, hvorvidt medikamenterne kontra placebo kan have en indvirkning på hvor hurtigt sygdommen progredierer.”