AAN: Tidlig behandling med Ocrevus (ocrelizumab) reducerer risikoen for tilbagevendende sygdomsaktivitet hos patienter med MS markant i forhold til senere behandlingsstart, viser ny type analyse, som ifølge forskerne bag giver et mere fuldstændigt billede af MS-lægemidlers behandlingseffekt.   

Kliniske studier af nye MS-behandlinger bør fremover indeholde mere omfattende analyser af patienternes sygdomsaktivitet efter behandling, end de hidtil har gjort, mener et internationalt forskerhold, der har analyseret syv års data fra fase III-studierne OPERA og ORATORIO, som lå til grund for godkendelsen af anti-CD20-antistofbehandlingen Ocrevus (ocrelizumab). 

Tiden til første sygdomsaktivitet efter behandlingstart er et klassisk mål i kliniske studier af lægemidler til behandling af MS, men ifølge forskergruppen ligger der også store mængder værdifuld data i den sygdomsaktivitet, der følger efter første hændelse, og en samlet analyse af tilbagevendende sygdomsaktivitet over en længere periode kan ifølge dem give et mere fuldstændigt billede af behandlingseffekt og sygdomsprogression. De foreslår derfor, at man indfører målet “ratio af årlig gentagen hændelsesrate” (annualized repeated event rate ratios (ARER)) som et nyt langtidsmål i kliniske studier af MS. 

Forskerne har analyseret, hvor mange gange patienterne i kohorterne fra OPERA og ORATORIO har oplevet 48 ugers bekræftet fysisk forværring (confirmed disability progression) inden for tre specifikke mål i syv år efter, at de startede behandling med Ocrevus. 

Bedre indsigt i langtidsvirkning

I studiernes dobbeltblindede periode var patienter med attakvis eller primær progressiv MS (RMS  eller PPMS) randomiseret til behandling med enten Ocrevus, placebo eller interferon beta-1a i 96-120 uger. I de efterfølgende forlængelsesstudier skiftede placebo og interferon-grupperne til Ocrevus, og behandlingen fortsatte, mens patienterne fortsat blev monitoreret i forhold til EDSS, 9HPT og T25FW.

På baggrund af analyserne kan forskerne se, at tidlig behandling med Ocrevus hen over de syv år reducerede risikoen for gentagne tilfælde af 48 ugers bekræftet forværring på alle tre parametre i forhold til patienter, der først fik behandlingen ved opstart af forlængelsesstudierne. 

I PPMS-kohorten reducerede tidlig behandling med Ocrevus risikoen for gentagne tilfælde af bekræftet EDSS-forværring med 24 procent (rate ratio, RR [95% CI]: 0.76 [0.62–0.92]; p=0.005), mens risikoen for gentagne tilfælde af bekræftet forværring af 9HPT-scoren og T25FW blev reduceret med henholdsvis 36 procent (0.64 [0.47–0.88]; p=0.005) og 27 procent (0.73 [0.59–0.90]; p=0.003) i forhold til patienter, der var startet i placebobehandling. 

I kohorten med attakvis MS blev risikoen for gentagen bekræftet 48-ugers forværring reduceret med 26 procent over tid ved tidlig start med ocrevusbehandling i forhold til senere. 

På baggrund af deres analyse konkluderer forskerne, at analyser, der indeholder en ratio for årlig gentagen hændelsesrate (ARER) giver bedre indsigt i langtidsvirkningen af behandlingen på MS-progression. 

Analysen blev præsenteret ved AAN 2022 af professor ved Research Center for Clinical Neuroimmunology and Neuroscience, University Hospital Basel, Ludwig Kappos.