Skip to main content
 

- først med nyheder om medicin

Hovedpine-ekspert vil have den effektive behandling tættere på borgerne

For Faisal Mohammad Amin, formand for Dansk Hovedpine Selskab samt overlæge og klinisk lektor ved Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, bør både injektions- og tabletbehandling af migrænepatienter være lettere tilgængelig blandt praktiserende læger.

Et head-to-head sammenligningsstudie om forebyggende migrænebehandling har sammenlignet injektionsbehandlingen Emgality (galcanezumab), der gives på hospitalerne, og tabletbehandlingen Vydura (rimegepant), som kan fås hos egen læge. Studiet finder ingen forskel mellem de to typer behandlinger bedømt på andelen af patienter, der oplevede en klinisk relevant effekt (62 procent versus 61 procent). 

”Det ville være en god nyhed for danske migrænepatienter, hvis det her studie kan bidrage til, at man kan få startet sin behandling op allerede hos egen læge. Der er nemlig et presserende behov for, at behandlingen kommer tættere på patienterne,” siger Faisal Mohammad Amin. Han er formand for Dansk Hovedpine Selskab samt overlæge og klinisk lektor ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet. 

For hovedpine-eksperten at se bør både injektions- og tabletbehandlingen være lettere tilgængelig blandt praktiserende læger: ”Migræne er ikke en højt specialiseret sygdom, hverken hvad diagnose eller behandling angår, så der er ingen grund til, at den ikke i højere grad kan behandles i primærsektoren,” mener Faisal Mohammad Amin.   

Siden oktober 2023 har Vydura haft generelt klausuleret tilskud på vilkår af risikodeling mellem industri og sundhedsmyndigheder, når det kommer til behandling af akut migræne. Der er tale om et klausuleret tilskud, men klausulen omfatter ikke forebyggende behandling, som det aktuelle studie omhandler, og kan kun ordineres af en speciallæge i neurologi mod de akutte anfald og altså ikke i forebyggende øjemed og ikke af praktiserende læger.   

Faisal Mohammad Amin fortsætter:

Faisal Mohammad Amin

”Vi ser tit patienter med eksempelvis kronisk migræne, der sidder med tårer i øjnene og spørger, hvorfor de ikke fik denne behandling tidligere i livet, for så ville de have været foruden så megen lidelse.”

Hvert år rammes op mod 900.000 danskere af migræneanfald, og cirka en ud af fem migrænepatienter oplever hovedpine mindst hver anden dag.

Der er over de seneste fem år sket en rivende udvikling i skræddersyet migrænebehandling med afsæt i verdensklasse dansk forskning i CGRP-molekylet, forklarer overlægen. Der er således i gennemsnit kommet ét nyt præparat på markedet om året siden 2018. 

Han refererer til studier, der viser, at velbehandlede migrænepatienter, udover at have færre smerter, bliver mere mobile og opnår mere livskvalitet. Et nyere dansk studie konkluderede for nylig, at behandling med anti-CGRP-midler havde potentiale til at reducere både den sundhedsmæssige og socioøkonomiske byrde. 

Dårligt organiseret behandling

”Men her stopper den gode del af historien jo så også,” fortsætter Faisal Mohammad Amin. ”For selvom vi i dag sidder med mekanismebaseret medicin skræddersyet til migræne, er det desværre kun et fåtal af de danske patienter, der burde få behandling, der reelt har adgang til behandling.”  

Ifølge Faisal Mohammad Amin er organisationen af migrænebehandlingen langt fra optimal i Danmark. Han mener, at større folkesygdomme som migræne bør og kan behandles i nærmiljøet frem for på en håndfuld offentlige hovedpineklinikker eller hos relativt få praktiserende neurologer.   

”Patienter har kørt fra Frederikshavn til København for at udleveret et par injektioner og samtidigt fået at vide, at de skal køre direkte hjem, da køleboksen, som medicin skal være i, kun holder i fire timer. Det er på ingen måder tilfredsstillende behandling,” siger Faisal Mohammad Amin.   

Det er i dag muligt at blive behandlet med seks forskellige anti-CGRP-behandlinger til migræne, hvoraf der er fire injektionsbehandlinger (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og to tabletbehandlinger (atogepant og rimegepant). Medicinrådet har tidligere meldt ud, at effekten af injektionsbehandlingerne er ligeværdig, forklarer hovedpine-eksperten og neurologen.

”I dag bliver de fleste migrænepatienter korrekt identificeret i primærsektoren, men den migræneforebyggende behandling er praktisk talt reduceret til blodtryksmedicin. Virker dette ikke, bliver patienterne henvist til neurolog for at afprøve epilepsimedicin. Er der fortsat ikke nogen effekt, henvises de hårdest ramte patienter videre til offentlige hospitaler, hvor der er mulighed for at afprøve anti-CGRP-behandling”, oplyser Faisal Mohammad Amin.  

Opfordring: Søg om enkelttilskud

Injektionsbehandlinger mod CGRP bliver udleveret gratis på offentlige hospitaler, mens patienterne må betale den fulde pris, hvis recepten udskrives af en privatpraktiserende neurolog. Tabletbehandlingen skal patienterne selv betale for, uanset om behandlingen iværksættes på hospital eller uden for hospitalerne. Den billigste migræneforebyggende behandling koster omkring 30.000 kroner om året, og der er som allerede nævnt ingen tilskud at hente.  

”Konventionel migræneforebyggende behandling med lånepræparater fra hypertensionslægerne er relativ billig og viser sig at være effektiv hos rigtig mange patienter, selvom de ikke lider af forhøjet blodtryk. Lånepræparater fra epilepsilægerne derimod er langt fra veltålte hos migrænepatienter. Begge anbefalede epilepsimidler mod migræne (topiramat og valproat) bliver nu stærkt frarådet at bruge hos fertile kvinder grundet risiko for fosterskader. Konventionelle billigere behandlingsmuligheder svinder således ind,” fortæller Faisal Mohammad Amin.  

 Han opsummerer:

 ”Jeg vil opfordre kolleger i primærsektoren til at overveje mulighed for at søge enkelttilskud. Det er hårdt for denne patientgruppe både at døje med store smerter og potentielt blive økonomisk lænset på én gang,” siger Faisal Mohammad Amin. Ifølge eksperten vil en optimal løsning være, at der blev udarbejdet en national handleplan for migræne, og at migrænemedicin blev omfattet af det generelle medicintilskud. Han ser ingen risiko for, at store befolkningsmasser vil overforbruge dyr medicin af den grund.

Medicinsk Tidsskrift har rakt ud til en række praksiskonsulenter inden for neurologi, men ingen er vendt tilbage eller haft lyst til at deltage i denne artikel. 

Fakta om tilskud til Vydura

Vydura har opnået generelt klausuleret tilskud til akut behandling af migræneanfald, men behandlingen skal være iværksat af en speciallæge i neurologi. Tilskuddet må gives til patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst tre triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. 

Patienten må højst indtage otte tabletter per måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på tre forskellige anfald.

Såfremt patienten ikke er omfattet af klausulen, kan praktiserende læger og neurologer fortsat ansøge om enkelttilskud. 

Kilde: Medicin.dk 

Sundhedskultur

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, neurologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Christina Alfthan - patientrettigheder

    Tilknyttede journalister

    Natacha Houlind Petersen - allround
    Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
    Berit Andersen – psykiatri
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Hani Abu-Khalil - allround
    Anne Westh - allround
    Stephanie Hollender - allround
    Thomas Telving - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Annoncekonsulent
    Helle Hviid
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Lisbet Møller Helweg
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether