Thomas Folkmann Hansen

Ved hjælp af polygene risikoscorer (PRS) er det potentielt muligt at vurdere, om migrænepatienter vil have gavn af en given behandling. På sigt vil man på den måde kunne reducere udredningstiden for migræne, mener genetikforskeren Thomas Folkmann Hansen.

I et nyt studie, der omfatter data fra 1,3 millioner personer, har forskerne fundet en række genetiske varianter, som specifikt kan forbindes med fem forskellige subtyper af migræne og migrænerelaterede symptomer. 

Forskningen befinder sig stadig i grænselandet, hvor resultaterne endnu ikke er omsat til noget klinisk brugbart, men fundet kan på sigt gøre det muligt at stratificere patienter efter migrænetype og vælge medicinsk behandling, der matcher deres genetiske profil, vurderer Thomas Folkmann Hansen, der er forskningsleder ved Dansk Hovedpine Center og medforfatter på en omfattende kortlægning af genetikken bag migræne. Et studie, der for nylig er publiceret i tidsskriftet Nature Genetics.

“Det vi ser for os er, at scenarie, hvor man undersøger patienternes gener og kommer ud med en skala, der kan bruges til at stratificere efter sandsynlighed for behandlingsrespons på forskellige behandlinger. Det er en ny måde at tænke det på, som vil jeg mene, at vi nu er et væsentligt skridt nærmere, for scorer man eksempelvis meget højt for migræne med aura, så vil jeg også forvente, at patienten responderer dårligt på medicin til migræne uden aura,” siger Thomas Folkmann Hansen.

Migrænesubtyper

I tidligere studier, har man fundet gener, der er forbundet med migræne generelt, men i det nye studie er man gået et spadestik dybere i arvemassen og har analyseret sjældne varianter af disse gener fra patienter med migrænesubtyper med og uden aura, migræne med visuelle forstyrrelser, såkaldt bad recurring headache og desuden en samlet gruppe af alle deltagere med migræne. 

I alt indgår data fra 79.495 personer med migræne. Heraf har 16.603 migræne med aura, 11.718 migræne uden aura, 30.297 har migrænerelaterede synsforstyrrelsen og 51.803 har slem tilbagevendende hovedpine. Og i det omfattende datasæt er det lykkedes forskerne at finde fem fenotyper, der er forbundet med specifikke varianter af migræne. 

“Man kan sammenligne DNA’et med et langt hegn hvor hvert gen er en havelåge. Hvis de havelåger, der er forbundet med migræne er helt ude af funktion, kan det give epilepsi eller den sjældne migræneform hemiplegisk migræne. Men det nye studie viser, at også mindre forandringer i og omkring “lågen” kan være medvirkende til migræne, og det er mængden og kombinationen af genvarianter i hele “hegnet”, der afgør, hvilken type migræne, der er tale om, og hvor slem den er,” fortæller Thomas Folkmann Hansen. 

Basis for personlig medicin

Studiet giver nyt grundlag for at udvikle personlig medicin inden for migræne, og det skubber på udviklingen polygene risikoscorer, der kan anvendes i klinikken. 

Tidligere på året bidrog Thomas Folkmann Hansen sammen med kolleger Aarhus, Aalborg og Københavns Universiteter til en artikel i Ugeskrift for Læger, hvor de gjorde rede for, hvordan polygene risikoscorer vil blive et redskab til bedre og mere individualiseret behandling af kroniske folkesygdomme.

Modsat sygdomme, der er udløst af én specifik gendefekt, tyder forskningen på, at en række af de store folkesygdomme opstår, når personer med forskellige kombinationer af genetiske varianter udsættes for forskellige miljøfaktorer. Årsagerne er komplekse, og der vil sjældent være et enkelt svar på, hvordan sygdommene bedst forebygges og behandles, men med viden om, hvilke gener, der er i spil, bliver det muligt at vælge den behandling, der er størst sandsynlighed for effekt af. Og polygene risikoscorer vil blive et vigtigt redskab i den forbindelse, skrev forskerne i Ugeskriftet.   

Bedre brug af ressourcerne

I dag tager det gennemsnitligt et år eller mere at finde den rette behandling til migrænepatienter, for den eneste måde at finde den rette behandling er trial and error, og patienter skal typisk gennem tre-fire forskellige behandlinger, før man finder en, der virker. 

Men tiden kan reduceres med flere måneder, hvis den ny viden om genetikken bag migræne bliver omsat til et klinisk brugbart redskab, vurderer Thomas Folkmann. 

På baggrund af analyserne i det nye studie, er det muligt fra start at pejle sig ind på, hvilke behandlinger, der giver mest sandsynlighed for effekt ud fra en vurdering af den genetiske profil og lægemidlet virkningsmekanisme. 

““Der skal laves en cost benefit-vurdering, men mener ret hårdnakket, at man vil kunne forkorte udredningstiden fra 12 til 9 måneder. Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre. Og for den enkelte patient og læge vil det måske ikke føles så stort at reducere tiden, til man har succes med behandlingen med nogle måneder, men går man op på et statistisk niveau, vil man forhåbentlig se, at at man rykker den tid, det tager, at finde den rette behandling med to til tre måneder, og samlet set vil det forkorte ventetiden til hovedpineklinikkerne,” siger Thomas Folkmann. 

Organisatoriske ændringer

Polygenerisikoscorer vil også gøre det muligt at identificere patienter, hvis hovedpine ikke skyldes migræne, og dermed kan man undgå fejlbehandling af en gruppe patienter.

Foreløbig er den diagnostiske brug af polygene risikoscorer et fremtidsscenarium, for det vil kræve organisatoriske ændringer at implementere, men perspektivet er bedre behandling og udviklingen lader sig ikke stoppe, vurderer Thomas Folkmann Hansen.

“Vi er ikke der, hvor det bliver implementeret i morgen, men vi er der, hvor vi skal tage redskabet alvorligt og drøfte, hvordan vi skal håndtere det. Patienterne kan gå ud og få lavet en gentest for 50 dollars, så vi kan lige pludselig have patienter i klinikken, der kommer med en test, der viser en given risikoscore, og det bliver vi nødt til at forholde os til. Og jeg synes, vi skal bruge det,” siger han.