Hvis migrænikere skal kunne rummes på og uden for arbejdsmarkedet, er vi nødt til at gøre op med rigide regler og oplyse arbejdsgivere om muligheder, siger formand for patientforening for hovedpineramte. FOA ønsker ikke lovændring men efterlyser fælles ansvar for kronikere.

Vi er nødt til at oplyse arbejdsgivere om de værktøjer, der er tilgængelige, hvis man har en ansat med migræne. Derudover skal vi bløde op for reglerne for dem, der er arbejdssøgende. Det er budskabet fra Christian Hansen, formand for Danmarks Patientforening for Hovedpineramte. Han mener, at arbejdsgiverne skal være bedre til at håndtere ansatte, der lider af migræne, men det kræver, at de forstår, at det ikke er så indviklet.

Synspunktet kom frem på et såkaldt topmøde om migræne, der i slutningen af september blev afholdt på Børsen i København. Politikere, patienter og lægefaglige eksperter gik sammen om at gøre opmærksom på migrænepatienters ofte meget dårlige vilkår, herunder 

“Der er mange muligheder for en arbejdsgiver, der har en ansat med migræne. Man kan eksempelvis give plads til hjemmearbejdsdage eller tilbyde den ansatte en fleksjobordning. Men det kræver, at de får at vide, at det ikke er så bureaukratisk, som det måske kan se ud, når man læser om lovgivningen,” siger Christian Hansen.

Det kræver dog først og fremmest en god dialog mellem arbejdsgiver og ansat, og det kan også være en udfordring. “Der er mange migrænepatienter, der ved ansættelsen ikke tør at fortælle helt åbent om, hvor slem migrænen er, og hvor mange sygedage den kan medføre,” siger Christian Hansen.

Det skønnes, at 13 ud af 15 migrænikere skjuler deres migræne for omgivelserne eller lyver om sygdommen ved sygefravær af frygt for at miste deres job, ifølge en undersøgelse lavet af Analyse Danmark for Migrænikerforbundet.

“Arbejdsgiverne er egentlig meget villige til at hjælpe, når de kender til sygdommens omfang og måderne, hvorpå man kan hjælpe,” siger Christian Hansen.

Rigide regler gør folk mere syge

Billedet er dog et helt andet, når først migrænikerne står uden for arbejdsmarkedet. Der er villigheden ifølge Christian Hansen markant mere begrænset.

Ifølge ham er problemet todelt. “For det første er der rigtig mange i systemet, der ikke ved noget om migræne, og hvad det kan betyde for sygedage osv. Det kan man ikke lovgive sig ud af men oplyse sig ud af, og der har vi allerede et godt samarbejde med jobcentrene.”

For det andet melder patienter om, at det er særdeles besværligt at overbevise jobcentrene om, at de rent faktisk har migræne. “En lægeattest fra en praktiserende læge er ofte ikke nok. Der skal en udvidet lægeattest til,” forklarer Christian Hansen. Og det stiller alt for høje krav til borgeren.

Christian Hansen mener derfor, at “vi skal gøre op med de rigide regler, der i dag sætter systemet over mennesket. Der er alt for mange – og også modstridende – krav om, at medarbejderen i jobcentret skal tjekke og kontrollere for dette og hint. Det efterlader meget lidt tid til, at medarbejderen i jobcentret rent faktisk kan spørge ind til det menneske, de sidder over for.”

Han understreger, at det ikke er jobkonsulenternes, men lovgivningens skyld: “Problemet skyldes regelsættet om, hvor meget man skal jobafprøve, og hvor meget man skal tvinge mennesker ud i, før man tilkender dem det, de har behov for.”

Løsningen, mener Christian Hansen, er hurtigere jobafprøvning og mulighed for flere jobafklaringsforløb:

“Der skal indføres en regel om, at folk skal være igennem jobafprøvning inden for et år. I dag kan et jobafklaringsforløb ifølge reglerne løbe i op til to år ad gangen, og man kan få flere jobafklaringsforløb, hvis man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sin sygdom og tilbuddet fortsat skønnes relevant. Som udgangspunkt kan man få op til to forløb – det er urimelig og skal derfor ændres straks.”

Effekten ved de strikse regler bliver den modsatte af den, reglerne tilsigtede: “Folk bliver mere syge af at være i et system, hvor de er pressede og føler, at de bliver mistænkeliggjort,” udtaler Christian Hansen.

Arbejdspladsens ansvar, ikke den enkeltes problem

Hos FOA er forbundssekretær Maria Melchiorsen dog tilfreds med den eksisterende lovgivning og mener i stedet, at der skal ske en holdningsændring på arbejdspladserne. “En kronisk sygdom som migræne skal ikke være den enkelte medarbejders problem. Det bør være arbejdspladserne, der tager ansvaret på sig og støtter op om den syge medarbejder,” udtaler hun.

“Vi har den nødvendige lovgivning i form af §56 og muligheden for at få sygedagpenge fra dag et. Det gør, at arbejdsgivere ikke er så hurtige til at opsige disse medarbejdere. Jeg tror i højere grad, det handler om kulturen på den enkelte arbejdsplads, hvor både ledelse og ansatte skal være indstillede på, at tingene tilrettelægges på en anden måde, der tager hensyn til ansatte med migræne eller andre kroniske sygdomme,” forklarer Maria Melchiorsen.

Hun foreslår, at arbejdspladsen for eksempel skal være mere åben over for at give den enkelte medarbejder mere indflydelse over sin vagtplan, så den kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt med en kronisk sygdom for øje.

Maria Melchiorsen vedkender sig dog, at det er enormt svært for mange af FOA’s medlemmer, som udgør de “varme hænder” og derfor ikke kan tage eksempelvis hjemmearbejdsdage:

“Man kan ikke arbejde hjemme, hvis man arbejder i hjemmeplejen eller på et socialt botilbud, men man kunne kigge på fleksible vagtplaner og give disse medarbejdere mere indflydelse på deres arbejdsliv.

Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2015 har migræneramte på arbejdsmarkedet i alt 3,8 millioner flere sygedage end folk uden migræne. Det svarer til 14 procent af alle sygedage i Danmark. Derudover har personer med migræne årligt 1,7 millioner flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden migræne. Det svarer til 5 procent af alle besøg hos alment praktiserende læge.

Migræne er årligt årsag til 73 nytilkendte førtidspensioner.