Sygedage og tabt arbejdsevne som følge af hovedpine og migræne koster samfundet milliarder, påpeger Dansk Erhverv, der efterlyser politisk handling.

Danskerne har ondt i hovedet. 770.000 danskere, hvilket svarer til 16 procent af befolkningen, har ifølge Videnscenter for Hovedpine enten migræne eller hyppig hovedpine, og omkring 200.000 vurderes at lide af kronisk hovedpine, hvilket betyder, at de har smerter mere end 15 dage månedligt. Det gør hovedpine og migræne til en af de mest udgiftstunge sygdomme både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Og Videnscenter for Hovedpine vurderer værditabet som følge af tabt produktion at koste samfundet 1,2 milliarder.

Påvirker ansatte og arbejdsgivere

Det har fået arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv til at engagere sig i området. Erhvervsorganisationen har mere end 18.000 medlemmer, og når så mange lider af en sygdom, er det noget, der påvirker både de ansatte og deres arbejdsgivere.

”Vi har brug for at få skabt opmærksomhed omkring, at det er en alvorlig og invaliderende sygdom, som koster mange sygedage. Mange går på arbejde med hovedpine og fortier det, og indtrykket er, at det desværre stadig tabu. Det er ikke blevet taget seriøst, som den her meget invaliderende sygdom, det faktisk er, og som hvert år koster samfundet milliarder,” siger Katrina Feilberg Schouenborg, der er markedschef ved Dansk Erhverv.

At hovedpine og migræne er en sygdom, der stadig er tabubelagt, bakkes op af fagfolk. En undersøgelse fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine fra 2021 viser, at hver fjerde dansker, der lider af svær hovedpine en til flere gange ugentligt, ikke går til læge med problemet. Det anslås, at alene migræne er årsag til 3,8 millioner tabte arbejdsdage årligt, hvilket svarer til 13,5 procent af alt sygefravær i Danmark.

Løber panden imod en mur

Dansk Erhverv ønsker derfor, at der fra politisk side bliver lagt en langsigtet plan for hovedpine- og migræneområdet, og de ønsker et hurtigere tilbud om relevant behandling, så eksempelvis kroniske migrænikere ikke skal vente i årevis på behandling med CGRP-antistoffer.

”Det er vores indtryk, at mange borgere, der lider af hovedpine, oplever at løbe panden imod en mur, når de møder behandlingssystemet. Som velbehandlet kan man have tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, men desværre ved vi jo, at det ikke altid er det bedste tilbud og den bedste behandling, folk bliver mødt med. Hvis man er i limbo og venter på behandling, vil det ofte påvirke både ens sociale liv og arbejdslivet negativ,” siger Katrina Feilberg Schouenborg.

I øjeblikket, hvor der i mange brancher er akut mangel på arbejdskraft, har erhvervslivet en ekstra stor interesse i at få nedsat antallet af sygedage og fastholde de gode medarbejdere, der allerede findes arbejdsmarkedet.

”Det er super ærligt, hvis mennesker, der gerne vil arbejde, ikke kan, fordi de ikke kan få den rigtige hjælp, de har brug for. Arbejdsgiverne kan hjælpe og støtte op om medarbejderne i det daglige, men vi kan ikke tilbyde dem den behandling, de har brug for, for at kunne få det bedre. Det kræver politisk handling,” siger Katrina Feilberg Schouenborg.