Neurologer efterlyser national behandlingsstrategi for patienter med hjernerystelse
Jørgen Feldbæk Nielsen
Patienter med hjernerystelse falder mellem flere specialer, men bør placeres i neurologien, siger professor Jørgen Feldbæk Nielsen.
Efter en hjernerystelse oplever mange patienter med langvarige følgesymptomer at blive sendt på en ufrivillig rundtur i mange afkroge af sundhedsvæsenet. Derfor er der brug for en national strategi for patienter med hjernerystelse, mener seks neurologer, der i et debatindlæg i Sundhedsmonitor efterlyser en national strategi for patientgruppen.
En af dem er Jørgen Feldbæk Nielsen, der er professor, overlæge og forskningsleder på Hammel Neurocenter, hvor man allerede gennem GAIN-projektet har gjort sig erfaringer med tværfaglig behandling af langvarige følger efter hjernerystelse.
”Følgesymptomer efter en hjernerystelse har ligget i en grænseflade mellem specialer. Neurologerne har typisk set patienterne, hvis man har haft hovedpine som dominerende symptom. Neurokirurgerne har ofte set patienterne i skadestuen, men ikke været interesseret i dem, fordi der ikke har været noget at operere,” siger Jørgen Feldbæk Nielsen.
Han mener, at patienter med hjernerystelse i specialeplanerne bør placeres i neurologien, hvor man i forvejen tager sig af patienter med hovedpine, der for mange med hjernerystelse er et dominerende symptom.
”Vi har nok været for dårlige som speciale til at melde os på banen og sige, hvilken behandling vi mener, at der er brug for til patienter med hjernerystelse. Altså hvor evidensen ligger og hvilke tilbud, der skal være i hvilken rækkefølge.”
Koordinering mangler
Hver år rammes 20.000 til 25.000 danskere af en hjernerystelse, og op mod 30 procent af dem får længerevarende symptomer. Der findes både evidensbaseret viden om hjernerystelser og tilbud om behandling i Danmark. Problemet er dog, at disse tilbud er spredt ud over regioner, kommuner og private aktører – og mangler koordinering. Derfor kan det som patient være mere end almindelig svært at finde rundt i mulighederne, hvis man samtidig er ramt af hovedpine, synsforstyrrelser, kognitive udfordringer eller andre af de symptomer, der kan følge med en hjernerystelse, mener Jørgen Feldbæk Nielsen.
”Min oplevelse er, at kommunerne selv har været nødsaget til at oprette nogle tilbud til patienter med hjernerystelse, fordi der ikke har været nogle tilbud i hospitalssektoren, som de kunne henvise til. Så det er meget varierende tilbud, der er blevet oprettet, hvor man ofte har være usikker på evidensen for dem. Og kommunerne er heller ikke vant til systematisk at indsamle data for at blive klogere på effekten af indsatsen,” siger han.
Der findes også behandlingstilbud til langvarige følger efter hjernerystelser i de regionale kommunikationscentre, men disse tilbud er også meget varierende og kan involvere skiftende faggrupper. Hertil kommer, at det kun er kommunen, der kan henvise til de kommunale og regionale tilbud. Patientens praktiserende læge kan altså ikke henvise.
Et center i hver region
På baggrund af de meget forskelligartede tilbud til patienter med hjernerystelse foreslår Jørgen Feldbæk Nielsen og hans kolleger derfor, at der skal være et specialiseret og ambulant behandlingstilbud i hospitalsregi. Konkret foreslår de, at hver region skal have et center, der skal placeres på de eksisterende neurorehabiliteringshospitaler eller afdelinger, som de praktiserende læger skal kunne henvise til.
”Neurorehabiliteringshospitalerne kender til symptomer på følgerne efter en hjernerystelse, fordi de også arbejder med patienter med for eksempel hjerneskade, og samtidig har de erfaringer med at arbejde med et tværfagligt behandlingstilbud,” siger han.
”Vi tror på, at hvis man tidligt får lavet en specialistudredning og får et behandlingstilbud, så vil man også kunne forhindre, at flere patientforløb bliver kroniske. Det er der en del studier, der tyder på.”
Gode erfaringer i Region Midtjylland
En lignende model er allerede blevet afprøvet i GAIN-projektet på Hammel Neurocenter, hvor man også gjorde et stort stykke arbejde for at få involveret kommunerne i Region Midtjylland, så en del af den opfølgende behandling kunne foregå lokalt, hvor patienterne boede. Det skete via sundhedsklyngerne i regionen, hvor hospitaler, kommuner og almen praksis arbejder sammen om sundhedstilbud.
”Patienter med langvarige symptomer efter hjernerystelse fylder rigtig meget ude i jobcentrene og sygedagpengesystemet. Derfor forestiller vi os også i den nye nationale model, at udredning kunne foregå hos en neurolog i det regionale center, mens behandlingen kunne foregå i et samarbejde med kommunen. Det ville også betyde, at de kommunale indsatser blev mere ensartede – og at vi sammen kunne opsamle data på effekten af indsatsen,” siger Jørgen Feldbæk Nielsen.