Genetisk testning af somatiske mutationer i hjernevævet giver ny viden om årsagen til visse refraktære fokale epilepsier og baner måske vejen for nye behandlingsmuligheder.

Det fortæller professor ved Epilepsihospitalet Filadelfia Rikke Steensbjerre Møller.

Epilepsihospitalet Filadelfias Afdeling for Epilepsigenetik og Personlig Medicin har de seneste to år samarbejdet med neuropædiatere, neuropatologer og neurokirurger ved Rigshospitalet om et forskningsprojekt, hvor Epilepsihospitalets genforskere modtager og analyserer vævsprøver fra patienter, der gennemgår epilepsikirurgi, for at blive klogere på den genetiske baggrund for nogle af de intraktable fokale epilepsier.

Det seneste halve år er samarbejdet under ledelse af professor Guido Rubboli og klinisk genetiker Trine Bjørg Hammer blevet systematiseret, så der for alvor er kommet tempo på projektet, og håbet er, at gentestning på sigt vil blive en del af kirurgiudredningen, fortæller professor Rikke Steensbjerre Møller, som er leder af Afdeling for Epilepsigenetik og Personlig Medicin og står for de genetiske analyser.

Genetisk testning foretages normalt på DNA fra blod, men baggrunden for dette projekt er, at en række studier de seneste år har vist, at der ved nogle af de fokale epilepsier findes genetiske mutationer direkte i hjernelæsionerne, som ikke er at finde i blodet. Blandt andet har et fransk studie med 80 børn med behandlingsrefraktær epilepsi vist, at omkring 25 procent af patienterne har en af disse mutationer.

Teorien er, at påviste somatiske mutationer i hjernen, spiller en vigtig rolle i udviklingen af visse former for fokal epilepsi. Og da mange af dem findes i mTOR-pathway’en - samme pathway, som forårsager tuberøs sclerose - giver det blandt andet håb om, at man på sigt vil kunne behandle nogle af patienterne medicinsk, fortæller Rikke Steensbjerre Møller.

Det genetiske landskab

“I de senere år er der kommet specifikke mTOR-hæmmere på markedet, og hvis man opnår en større viden om mTOR-pathway’ens rolle ved strukturelle hjernemisdannelser, vil visse patienter måske på sigt kunne forsøges behandlet med mTOR-hæmmere før en evt operation kommer på tale. Men det kræver, at man får gentestet, og at man får et større kendskab til det genetiske landskab ved strukturelle hjernemisdannelser,” siger hun.

Når mutationerne udelukkende findes i læsionen i hjernen, betyder det, at der som oftest ikke er tale om en arvelig form for epilepsi. Den er opstået i patientens hjerne, og risikoen for at give genfejlen videre, hvis personen på et tidspunkt vælger at få børn er derfor lille. Forældre til et barn med denne type epilepsi har ikke øget risiko for at få endnu et barn med samme mutation.

“Det giver patienterne og familierne vished og grundlag for en mere fyldestgørende genetisk rådgivning. Samtidig får vi viden om, hvad de fokale epilepsier og de strukturelle hjernemisdannelser skyldes,” siger Rikke Steensbjerre Møller.

Epilepsikirurgisk udredning sker både på Epilepsihospitalet Filadelfia og på Rigshospitalet, Blegdamsvej, og der er mange involverede parter. Derfor kræver det megen planlægning at få taget en vævsprøve og få den transporteret til Dianalund hvor Epilepsihospitalet ligger.

Lige nu foregår samarbejdet på den måde, at vævet bliver sendt med rørpost fra operationsstuen til Patologiafdelingen ved Rigshospitalet, hvor neuropatolog, Karen Bonde Larsen står klar til at modtage vævet, og fryse det ned, for at sikre en frisk prøve til genforskerne ved Epilepsihospitalet.

Samarbejdet med neuropatologen Karen Bonde Larsen, neuropædiater Christina Høi-Hansen og kirurgerne på Rigshospitalet er først kommet ordentligt op at køre inden for det seneste halve år, og derfor er der foreløbig kun indsamlet 10-15 prøver, som primært er fra børn. På sigt håber Rikke Steensbjerre Møller dog, at ordningen kan effektiviseres endnu mere og gøres til en rutinemæssig del af diagnostikken. Blandt andet skal en studerende fra januar begynde en undersøgelse af, om vævsprøver indstøbt i paraffin giver godt nok materiale til de genetiske analyser. Og gør de det, vil det spare en del tid og ressourcer.

De somatiske mutationer i hjernevævet vil også være et emne på den fjerde internationale epilepsi kongres, som Epilepsihospiatalet Filadelfia er vært for i november. Her vil en hel session være dedikeret til de genfejl, der er relateret til hjernen, fortæller Rikke Steensbjerre Møller.