Forsøg med mus og stamceller skal gøre professor Rikke Steensbjerre Møller og hendes samarbejdspartnere klogere på årsagen til og behandlingen af genetisk betinget epilepsi.

En lille gruppe epilepsipatienter debuterer med epilepsi lige efter fødslen. De er forsinkede i deres psykomotoriske udvikling, har svære bevægelsesforstyrrelser og tilmed en høj risiko for at dø i de første leveår. Forskere har allerede kortlagt, at årsagen til epilepsi hos disse patienter kan skyldes forskellige mutationer i de gener, der koder for GABA-receptoren. Men hvad der præcist sker i hjernen hos disse patienter og hvordan de bedst kan behandles, ved man endnu ikke. Men Rikke Steensbjerre Møller, professor ved epilepsihospitalet Filadelfia og Syddansk Universitet, har netop fået en bevilling på 20 millioner kroner fra Lundbeckfondens Collaborative Projects til at forske i området. Sammen med samarbejdspartnere fra Københavns Universitet og University of Sydney i Australien skal hun dykke ned i både basal forskning og klinisk forskning inden for disse typer genetisk betinget epilepsi.

Nybrud i viden om GABA-receptoren

Et epileptisk anfald udløses af overaktivitet i den elektriske aktivitet mellem neuronerne. Det har længe været kendt, at GABA-receptoren er med til at regulere den elektriske aktivitet i hjernen, og man har troet, at en hæmning af GABA-receptoren – opstået f.eks. gennem genmutationer – fik den elektriske aktivitet i hjernen til at stige og derved udløste et epileptisk anfald. 

Imidlertid publicerede Rikke Steensbjerre Møller og hendes samarbejdspartnere sidste år et studie i Nature Communications, hvor de som de første i verden udfordrede den forståelse.

”Vi kunne vise, at nogle af patienterne med mutationer i GABA-receptorgenerne faktisk har en overaktivering af GABA-receptoren, og hos dem er det den overaktive GABA-receptor, der udløser epilepsianfaldene,” siger Rikke Steensbjerre Møller.

Database over genmutationer

Den nye viden er grundstenen i det projekt, som gruppen over de næste fem år skal gennemføre med bevillingen fra Lundbeckfonden. Projektet er inddelt i fire delområder, som spænder fra basal forskning til anvendt klinisk forskning, der kan bruges til at skræddersy behandling til epilepsipatienterne.

Forskerne vil starte med at indsamle al den tilgængelige viden, der i dag findes på globalt plan om genmutationer i GABA-receptoren hos epilepsipatienter. Herunder hvordan nogle mutationer hæmmer GABA-receptoren og andre resulterer i en overaktivering.

”Til sidst vil vi bygge en online-portal, så alle epilepsilæger i verden kan se, hvad der sker ved disse mutationer – og hvordan man skal behandle dem og ikke mindst undgå at behandle dem,” siger Philip Ahring, der er lektor på University of Sydney i Australien og en af samarbejdspartnerne på projektet.

Elektrisk aktivitet skal måles på mus og stamceller

Dernæst skal forskergruppen i gang med at lave forsøg på mus, der er genmodificeret med de samme mutationer, der hæmmer eller overaktiverer GABA-receptoren hos mennesker. Ved at måle på den elektriske aktivitet i musenes hjerner håber de at blive klogere på, hvorfor både en hæmning og en overaktivering af GABA-receptoren kan udløse et epilepsianfald. Samme øvelse gentages bagefter på stamceller fra mennesker og netværk af stamceller, der danner såkaldte organoider – en slags minihjerner.

”Til sidst vil vi bruge resultaterne fra mus og stamceller til at måle effekten stoffer, som vi i forvejen ved virker på GABA-systemet. Altså hvilke er gode til at behandle henholdsvis hæmning og overaktivering af GABA-receptoren. Vi vil også afprøve eksperimentelle stoffer, som i dag ikke findes som lægemidler for at se, om vi kan finde stoffer til behandling af en overaktiv GABA-receptor, for i øjeblikket findes der ikke gode behandlingsmuligheder på det område, siger Philip Ahring”.

Stor interesse fra familier

Hvis det viser sig, at der skal udvikles ny medicin til behandling af en overaktiv GABA-receptor, så er det en opgave, der kan tage 10-15 år, før patienterne får glæde af det. Men andre dele af forskningsprojektet vil hurtigt komme læger og patienter til gavn. 

”Allerede i løbet af det første år forventer vi at være klar med vores kliniske database over genmutationer i GABA-receptoren. Og vi kan se, at der er stor interesse for mere viden inden for feltet. For siden vores bevilling fra Lundbeckfonden blev offentliggjort for nogle uger siden, er vi allerede blevet kontaktet af familier fra Canada, USA, Sydamerika, Europa og Australien, der gerne vil have en samtale med os, så vi kan vurdere deres barns genfejl og rådgive om behandling”, siger Rikke Steensbjerre Møller. 

Viden skal udbredes til andre epilepsiformer

Selv om bevillingen fra Lundbeckfonden tager udgangspunkt i en lille gruppe epilepsipatienter, så tror Rikke Steensbjerre Møller, at deres viden senere vil kunne hjælpe epilepsiforskningen mere bredt.

”Forhåbentlig kan vores nye viden være med til at fortælle noget om andre genetisk betingede epilepsiformer, fordi GABA-systemet er så vigtigt for hjernen. Så hvis vi forstår denne form, forstår vi også andre genetisk betingede epilepsiformer, som direkte eller indirekte påvirker GABA-systemet,” siger hun. 

Lundbeckfondens Collaborative Projects er sat i verden for at styrke de neurovidenskabelige forskningsmiljøer i Danmark ved at understøtte forskningssamarbejder på tværs af videnskabelige grupper både i Danmark og internationalt. Fonden uddelte i januar 174 mio. kroner til i alt syv forskningsprojekter, hvor forskerne vil arbejde tværfagligt og interdisciplinært med neurovidenskab.