Børn, hvis mødre tog epilepsimedicinen carbamezepine under graviditeten, klarer sig dårligere ved 9. klasses afgangseksamen, viser et nyt dansk studie.

Det er dog endnu for tidligt at drage konsekvenser af studiet, siger Julie Werenberg Dreier, der er seniorforsker ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet og ved Bergen Epilepsy Research Group.

Der er tale om et registerstudie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Neurology. Resultaterne viser, at børn, hvis mødre tog carbamezepine under graviditeten, klarer sig dårligere til 9. klasses afgangseksamen i dansk og matematik end børn, hvis mødre ikke fik denne medicin. Det er første gang, at carbamezepine så tydeligt har vist sig at kunne medføre kognitive forringelser for børn, hvis mødre tog medicinen under graviditeten. 

”Det er et spændende studie, fordi børnene er fulgt helt frem til 16-års alderen, og fordi forskerne har lavet en række forskellige analyser for at underbygge, at det vitterlig er morens brug af carbamazepine i graviditeten, som forklarer, hvorfor de her børn ser ud til at klare sig dårligere ved deres afgangseksaminer,” siger Julie Werenberg Dreier, der er førsteforfatter på en leder i tidsskriftet Neurology om studiet og emnet generelt. 

”I denne type undersøgelse skal man dog altid være opmærksom på, om den sammenhæng, man finder, skyldes lægemidlet selv eller om den kan skyldes den bagvedliggende grund til, at man bruger lægemidlet. Altså i dette tilfælde, om der er andre faktorer end epilepsimedicinen, der kan være skyld i børnenes eksamensresultater.” 

For eksempel viser studiets resultater, at hvis man sammenligner børn af mødre med epilepsi, som tog carbamezepine under graviditeten, med børn af mødre med epilepsi, som slet ikke tog epilepsimedicin under graviditeten, så kan man ikke længere se nogen statistisk signifikant forskel. 

Samtidig kunne forskerne ikke påvise en dosis-repons sammenhæng – altså at sammenhængen med de dårlige eksamensresultater blev stærkere jo mere epilepsimedicin, moren tog under graviditeten,hvilket man normalt vil forvente at finde, hvis der er en reel årsagssammenhæng.

For tidligt at drage konsekvenser

Epilepsimedicinen valproat har i en del studier vist sig at medføre medfødte misdannelser, hvis moren tog medicinen under graviditeten. Det har blandt andet medført, at man i Danmark nu kun anbefaler valproat til gravide, hvis der ikke er andre behandlingsmuligheder. Julie Werenberg Dreier mener dog ikke, at evidensen omkring carbamezepine er lige så stærk. 

”Nu har vi fået et signal om, at der kan være nogle kognitive konsekvenser for barnet på lang sigt, hvis moren tager carbamezepine under graviditeten, og det skal vi være opmærksomme på. Men resultaterne skal bekræftes i andre studier og med andre registre som datagrundlag, før man skal drage konsekvenser af resultaterne.”, siger Julie Werenberg Dreier.

”De danske registre er en enestående datakilde til at lave denne type undersøgelse, men på internationalt plan findes der også andre store projekter, hvor man kigger på netop disse problemstillinger. I disse projekter har de blandt andet mulighed for at tage højde for eksempel mødrenes IQ og har bedre informationer omkring morens type af epilepsi og hvor meget medicin, hun har taget under graviditeten. Derfor er det vigtigt at se, om resultaterne for carbamezepine kan genfindes i de data”.

Svære vilkår for forskning i gravide og epilepsi

Julie Werenberg Dreier forklarer også, at det ikke er så enkelt at studere effekten af en epilepsimedicin givet under graviditeten, fordi man ikke kan gennemføre randomiserede studier, hvor man giver én gruppe af kvinder medicin, mens en anden gruppe får placebo eller et andet lægemiddel.

”Det er etisk uforsvarligt at afprøve medicin på gravide, da vi ikke kender konsekvenserne for det ufødte barn. En løsning er derfor at lave registerstudier, hvor man bagudrettet undersøger, hvordan børn af gravide med epilepsi har udviklet sig, når man kigger på for eksempel medfødte misdannelser, lav fødselsvægt og kognitive udviklingsforstyrrelser.” 

”Disse studier er der efterhånden lavet en del af, men for rigtig mange typer af medicin – inklusive epilepsimedicin - har man stadig en begrænset viden om, hvordan det kan påvirke det ufødte barn på kort og især længere sigt,” siger Julie Werenberg Dreier.