Samarbejdet mellem kommunerne og regionerne er det svage led i behandlingen af svært syge epilepsipatienter, og løsningen kan være at samle opgaven hos regionerne.

Det mener to sundhedspolitikere i henholdsvis Region Hovedstaden og Folketinget, som Neurologisk Tidsskrift har bedt forholde sig til de dokumenterede udfordringer i behandlingen af epilepsipatienter med udviklingshandicap. 

”Kommunikationen mellem bostederne og hospitalerne er svær, og man skal blive bedre til overlevering. Jeg hører det også fra andre dele af socialområdet: Det er i overgangen mellem sektorerne, at problemerne opstår”, siger Jesper Hammer fra Nye Borgerlige, der er næstformand i Psykiatri- og Socialudvalget i Region Hovedstaden. 

Han henviser til de gode erfaringer med en udgående funktion fra Epilepsiklinikken ved Rigshospitalet, hvor en læge og en sygeplejerske tager ud for at besøge patienterne på bostederne. 

”Ordningen koster nogle flere ressourcer, men lige præcis på det her område giver det rigtig god mening. For de her patienter har mange udfordringer, og det betyder meget for dem at kunne være i deres vante rammer. Samtidig kan informationer om patienten overleveres direkte fra hospitalets til bostedets personale”, siger Jesper Hammer, der anbefaler, at man kigger på, hvordan modellen fra Rigshospitalet kan udbredes til resten af landet. 

Han mener også, at man politisk bør se på, om regionerne skulle varetage opgaven med botilbud på dette område. 

“Kommunerne har ofte tendens til at ville vælge det billigste bosted for sine borgerne, hvorimod regionen har mere specialiserede botilbud, hvor der oftere er sundhedsfagligt personale ansat,” siger Jesper Hammer.

Lad regionerne løfte opgaven

Sundheds- og handicapordfører for Enhedslisten Peder Hvelplund deler dette synspunkt..

”Problemet i dag er, at der ikke er fokus på de specialiserede tilbud på socialområdet. Men borgerne skal kunne få tilstrækkelig hjælp enten i hjemmet eller på et bosted,” siger Peder Hvelplund. 

”Derfor mener vi også, at opgaven med bostederne generelt bør løftes op på regionalt plan. For medarbejderne på de regionale bosteder har flere kompetencer, og det giver mere kvalitet i behandlingen. Og inden for området med epilepsipatienter med udviklingshandicap har det ydermere den fordel, at både det somatiske tilbud og det sociale tilbud så vil være samlet i regionerne,” siger han. 

Peder Hvelplund mener, at der i det hele taget er brug for en ny lovgivning på handicapområdet, hvor flere af de specialiserede opgaver placeres i regionerne.