“Jeg kan godt være bekymret for, om de privatpraktiserende neurologer vitterligt altid kan håndtere de særlige omstændigheder, der eksempelvis knytter sig til selve udredningsforløbet og, i den anden ende, udtrapningen af medicin,” siger Epilepsiforeningens formand Lone Nørager Kristensen.
Epilepsiforeningen holder øje med kvaliteten efter ny overenskomst
Epilepsiforeningen har bekymringer om kvaliteten, men de privatpraktisrende neurologer glæder sig over at skulle overtage en del patienter fra hospitalernes epilepsiklinikker.
Den 1. november trådte en ny overenskomst mellem Danske Regioner og de privatpraktiserende speciallæger i kraft. Aftalen betyder, at patienter med ukompliceret epilepsi fremover vil kunne behandles i privat regi. Aftalen er ifølge Danske Regioner godt nyt for danskere med epilepsi, hvoraf langt de fleste tilfælde er ukomplicerede. Den nye overenskomst skal nemlig sikre, at mange kan få behandling tættere på deres bopæl, samtidig med at presset på sygehusene lettes, så man her har flere ressourcer til at behandle de komplicerede tilfælde.
Hos Epilepsiforeningen ser man flere gode elementer i aftalen, men der er imidlertid også frygt for, om kvaliteten i alle faser af behandlingen er høj nok:
“Jeg kan godt være bekymret for, om de privatpraktiserende neurologer vitterligt altid kan håndtere de særlige omstændigheder, der eksempelvis knytter sig til selve udredningsforløbet og, i den anden ende, udtrapningen af medicin,” siger Epilepsiforeningens formand Lone Nørager Kristensen i en pressemeddelelse.
Lone Nørager Kristensen mener også, at aftalen kan føre til lange ventetider for nogle af de patienter, der siden 1. november har kunnet få behandling i privat regi. Og en anden ulempe kan være, at man stadig bor langt fra en af Danmarks nuværende 36 speciallægepraksisser for neurologi, som ikke er jævnt fordelt rundt om i landet.
Et tiltrængt kulturskifte
Hos Danske Nervelægers Organisation, DNO, er formand Stephen Wørlich Pedersen dog ubetinget positivt stemt over for aftalen, som han selv har været med til at forhandle på plads. “Vi er meget glade for aftalen og har allerede set en markant stigning i antallet af patienter,” fortæller han.
Stephen Wørlich Pedersen deler heller ikke Epilepsiforeningens bekymringer for behandlingskvalitet.
“Vores medlemmer kan sagtens varetage de mindre komplicerede tilfælde og give et fuldt ud tilfredsstillende behandlingsforløb. Det er jo kun de ukomplicerede tilfælde, der kan sendes til de privatpraktiserende neurologer. De svære tilfælde vil stadigvæk skulle behandles hos de specialiserede afdelinger på sygehusene, så jeg ser ingen grund til bekymring.”
Aftalen omfatter epilepsiforløb svarende til den udredning og behandling, der foregår på en almindelig neurologisk sygehusafdeling. Oplever patienterne komplikationer, såsom stadige anfald efter afprøvning af flere forskellige epilepsipræparater, skal de henvises til et sygehus med højere specialiseret behandling.
Stephen Wørlich Pedersen mener, at der længe har været behov for en kulturændring i behandlingen af epilepsipatienter i den forstand, at man hidtil har haft en opfattelse af, at disse kun kunne behandles på sygehusene.
“Der er en kultur for, at epilepsipatienter skal tilses på hospitalet, og det er blandt andet det, vi skal rykke ved med denne aftale,” siger han.
Et skridt mod bedre og hurtigere behandling
Hos Danske Regioner er der også glæde over den nye overenskomst, som man mener vil skabe mere sammenhæng og fleksibilitet for patienterne.
“Aftalen er endnu et skridt på vejen mod at sikre borgerne god og nær specialistbehandling. Den sikrer også et mere smidigt patientforløb, som gør, at man som borger ikke hvert år skal tilbage til sin egen læge, før man kan fortsætte behandlingen hos en neurologisk speciallæge,” siger Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn.
Han mener, at man med aftalen sikrer behandling af flere borgere med behov for neurologisk speciallægehjælp.
Stephen Wørlich Pedersen understreger desuden, at ventetiden som oftest er langt kortere hos de privatpraktiserende neurologer.
”Tilgængeligheden er langt større. Man kan ringe og få en tid dagen efter eller senere på ugen, og det er ikke tilfældet hos de neurologiske afdelinger på sygehusene,” siger han.
Pårørende skal være opmærksomme
Hos Epilepsiforeningen understreger Lone Nørager Kristensen behovet for at sikre behandlingskvaliteten.
“Det vil også være ekstremt vigtigt for Epilepsiforeningen at de privatpraktiserende neurologer knyttes tæt op på den kvalitetssikring, som findes i resten af sygehusvæsenet, herunder specifikt den kvalitetsdatabase, der aktuelt udarbejdes på epilepsiområdet. Hvis man vitterligt lægger op til en omflytning af en større gruppe epilepsipatienter, bør det afgjort sikres at der samtidig leveres den nødvendige kvalitet i indsatsen, og at det er de rigtige patienter der følges derude,” siger hun.
Lone Nørager Kristensen opfordrer desuden til, at pårørende til folk med epilepsi bør være særligt opmærksomme på, om de får leveret den rette indsats, og at de bliver sendt videre til rette instans, hvis epilepsien viser sig mere kompliceret end først antaget.