EAN: Patienter med demens har øget risiko for at udvikle epilepsi, og når man i klinikken vælger antiepileptika, er det vigtigt at tage bivirkninger som døsighed og forværring af kognition med i betragtning. Der mangler evidens og guidelines, fastslår forskere.

Et hold europæiske forskere – herunder forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet – ser nærmere på den medicinske behandling af epilepsi hos patienter med demens i et studie (EPR-136) og slår fast, at der mangler evidens og kliniske retningslinjer på området. Studiet blev præsenteret af Christian Sandøe Museaus ved en ePresentation på EAN Virtual 2021. 

Der er tale om en systematisk gennemgang af effektivitet, tolerabilitet og ændringer i kognitive evner efter administration af antiepileptika til patienter med demens og epilepsi. Forskerne benyttede sig blandt andet af data seks forskellige databaser inklusive MEDLINE og CENTRAL.

I deres review indgik blandt andet et studie af 95 patienter med Alzheimers sygdom randomiseret til enten levetiracetam, lamotrigin eller phenobarbital. Forskerne fandt ingen signifikant forskel i effekt mellem de forskellige behandlinger – men der blev fundet en forbedring af den mini-mentale tilstandsundersøgelsesscore, ligesom der var færre bivirkninger hos patienter, der fik levetiracetam.

Christian Sandøe Museaus konkluderer, i sin præsentation:

"Der er en mangel på evidens af høj kvalitet i form af randomiserede studier, som kan fungere som vejledning for klinikere, når de skal vælge epileptisk behandling til patienter med demens. Levetiracetam har tidligere vist effekt i forhold til at kunne bedre kognition hos patienter med mild kognitiv svækkelse og Alzheimers sygdom og tolereres generelt bedre hos den ældre befolkning."