Patienter med blodpropper i hjernens små kar er svære at behandle, men et stort dansk studie viser, at akut konditionering kan gavne denne gruppe strokepatienter. 

Det storstilede danske strokestudie RESIST viser ikke generel effekt af såkaldt konditionering, hvor blodforsyningen til armen afklemmes med en blodtryksmanchet i den akutte fase af stroke-behandling. Men patienter med småkarsygdom har gavn af behandlingen. 

Patienter med blodpropper i hjernens små kar er vanskelige at behandle. Der findes ingen specifik behandling til denne gruppe, og de er i øget risiko for at få flere blodpropper og blødninger i hjernen. Samtidig ser man ofte, at de har en højere risiko for senere at udvikle vaskulær demens. 

Men nypublicerede resultater fra det storstilede danske RESIST-studie kan måske bane vejen for en ny behandling til denne gruppe. I studiet har man afprøvet, om man ved at afklemme blodforsyningen til den ene arm med en blodtryksmanchet (såkaldt RIC - Remote ischemic Conditioning) kan opnå et forbedret funktionsniveau 90 dage efter, at et stroke indtrådte. 

Stort potentiale i behandling af småkarssygdom

Resultaterne af RESIST-studiet, der blev præsenteret på den europæiske stroke-konference ESOC 2023 i foråret, er netop blevet publiceret i det amerikanske tidsskrift JAMA. 

Rolf Blauenfeldt

”Vi kunne ikke vise et generelt forbedret funktionsniveau efter 90 dage, men hos gruppen af patienter med blodpropper i hjernens små kar, som havde en god behandlingskompliance, så vi en positiv effekt af behandlingen,” siger Rolf Blauenfeldt, der har stået i spidsen for RESIST-studiet og til daglig er afdelingslæge på Neurologi på Aarhus Universitetshospital.

”Det er et spændende resultat, for småkarsygdom er nok en af de store udfordringer, vi kommer til at stå over for i de kommende år. Specielt fordi det er en hyppig årsag til demens. Så hvis konditionering kan modvirke udviklingen af småkarsygdom, så kan det have et meget stort potentiale.”

Studie i langtidskonditionering på vej

Rolf Blauenfeldt og hans kolleger er derfor allerede gået i gang med at designe og søge penge til et nyt studie, der skal vise, om konditionering virker på småkarsygdom i hjernen – og hvordan man kan få mest ud af behandlingen. 

”Hidtil har vi troet, at det bedste var at give behandlingen så hurtigt som muligt i ambulancen og redde hjerneceller i den helt akutte fase. Det har dog været meget svært at vise, at konditionering virker i den helt akutte fase hos mennesker. Derimod ser det meget lovende ud i forhold til at kunne dæmpe den betændelsestilstand, der kan opstå i tiden efter et stroke samt stimulere heling og karnydannelse,” siger Rolf Blauenfeldt.

”I vores nye studie vil vi derfor teste langtidskonditionering til patienter med småkarsygdom. Vi vil undersøge, om konditionering kan forbedre kognitive funktioner, funktionsevnen og reducere risikoen for nye blodpropper.”

Studiet, som afdelingslæge og ph.d. Janne K. Mortensen og afdelingslæge Anne-Mette Søltoft vil stå for, er et samarbejde mellem de neurologiske afdelinger på Odense Universitetshospital, Kolding Sygehus og Aarhus Universitetshospital. 

Positive resultater i Kina

To kinesiske studier har allerede vist en positiv effekt af konditionering i efterforløbet efter et stroke. I det første studie startede behandlingen inden for 48 timer og fortsatte indtil 14 dage efter. Resultaterne viste et betydeligt bedre funktionsniveau efter tre måneder. I det andet studie behandlede de kinesiske patienter sig selv derhjemme med konditionering én gang dagligt på begge arme i et år. Her viste resultaterne, at langtidsbehandlingen kunne forebygge nye blodpropper. 

”Studierne er dog ikke helt sammenlignelige med vores forsøg. Blandt andet havde de kinesiske forskere ikke en ”sham-gruppe” med i de første forsøg, de startede behandlingen senere og fortsatte et af studierne i et helt år. Så vi har brug for at se, om behandlingen også virker i en ikke-kinesisk population hos patienter med forskellige årsager til deres blodprop,” siger Rolf Blauenfeldt.

Om RESIST-studiet:

• 1.500 patienter deltog i studiet – og inklusionen foregik i en periode på 4,5 år.
• Behandlingen med konditionering begyndte allerede i den akutte fase ude i ambulancen og fortsatte inde på hospitalet. Behandlingen bestod af fem serier á fem minutters afklemning af armen og fem minutter uden afklemning. Ved lodtrækning blev forsøgsdeltageren tildelt enten iskæmisk konditionering (RIC) eller en ikke-virksom behandling (Sham-RIC).
• Tre regioner – Midt, Nord og Syd - har samarbejdet om projektet. 
• 200 ambulancer og fire helikoptere blev udstyret med apparatur til RIC.
• 1.700 paramedicinere og ambulancereddere blev oplært i metoden. Derudover har flere hundrede neurologer og stroke-sygeplejerskerne været involveret i studiet. 
• Ud af de 1.500 patienter viste de 149 sig at have en forbigående blodprop (TIA), og 382 havde andre sygdomme, som lignede stroke (”stroke mimics”). 902 patienter havde enten en blodprop eller blødning i hjernen.