Fordele og ulemper ved tidlig antikoagulationsbehandling til strokepatienter med atrieflimmer opvejer muligvis hinanden, vurderer neurolog og strokespecialist Ken Uchino.

Forskellen på tidlig eller senere antikoagulationsbehandling efter et stroke hos patienter med atrieflimmer er begrænset, og man skal formentlig behandle 80 patienter, før man risikerer tilfælde af iskæmisk stroke, systemisk embolisme, stor hjernebødning eller hjertekardød som følge af sen behandling. Det vurderer neurolog Ken Uchino, der er tilknyttet et hjertekar-center ved Neurologisk Institut ved Cleveland Clinic, USA som specialist i stroke og vaskulær neurologi, i en leder i juninummeret af New England Journal of Medicine.  

Uchino skriver på baggrund af et nyt schweizisk ledet multicenterstudie, publiceret i samme tidsskrift, hvor forskere fra en række lande har undersøgt den forebyggende effekt af tidlig eller senere direkte oral antikoagulationsbehandling (DOAC) på en række hjertekar-risici i forbindelse med stroke hos patienter med atrieflimmer. 

Den nye undersøgelse, der omfatter 2.013 patienter fra 103 centre i 15 lande, viser, at forekomsten af iskæmisk stroke, systemisk embolisme, stor hjerneblødning eller hjertekardød inden for henholdsvis 30 og 90 dage efter et stroke varierer fra 2,8 procentpoint lavere til 0,5 procentpoint højere blandt patienter, der har fået tidlig behandling. 

Risikoen varierer

Og fordelene skal holdes op imod en lille men dog eksisterende risiko for, at tidlig antikoagulationsbehandlingen udløser hjerneblødning hos patienter med stroke, vurderer Ken Uchino.

“Samlet set, er der lav sandsynlighed for at tidlig antikoagulationsbehandling øger risikoen for hjerneblødning, men på den anden side er fordelen ved tidlig antikoagulationsbehandling i forhold til forebyggelse af iskæmisk stroke inden for 30 dage lille,” skriver han i sin leder. 

Forskerne bag multicenterstudiet har defineret tidlig antikoagulationsbehandling som behandling inden for 48 timer efter et mindre til moderat stroke og efter 6-7 dage efter et stort stroke, og sen behandling som behandling henholdsvis 3-4, 6-7 og 12-14 dage efter respektivt et mindre, et moderat eller stort stroke.

I alle grupper har man målt den efterfølgende forekomst af iskæmisk stroke, systemisk embolisme, stor hjernebødning eller hjertekardød inden for henholdsvis 30 og 90 dage, og fundet, at risikoen for en af disse hændelser varierer i et spænd fra 2,8 procentpoint lavere til 0,5 procent point højere i de tidligt behandlede grupper.

Studiet føjer ifølge Uchino nyt stof til debatten om, hvornår antikoagulationsbehandling skal igangsættes for at forebygge et nyt stroke.