Månedlange sagsbehandlingstider i Hovedstadsregionens Videnskabsetiske Komitéer skaber frustration blandt forskere, der må udsætte eller helt droppe deres forskningsprojekter.

Store forskningssummer forsvinder i disse år mellem fingrene på danske forskere, fordi de regionale godkendelsesprocesser bremser forskningsprojekterne. I Region Hovedstaden er der stigende frustration i forskningsmiljøerne på grund af månedlange forsinkelser på vurderingen af ansøgninger i regionens videnskabsetiske komite. 

Ved Herlev og Gentofte Hospitals afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme er Rikke Steen Krawcyks postdoc-studie blevet voldsomt forsinket af godkendelsesprocessen i den videnskabsetiske komite. I studiet udvikler og afprøver hun  i samarbejde med otte kommuner en hjerneskole med tværsektoriel fysisk træning for patienter med et lille stroke. Forsinkelsen betyder, at hun skal søge yderligere lønmidler, fordi en del af midlerne nu er anvendt til forskerlønninger i ventetiden.

“Lønmidlerne bruges, uanset om studiet er gået i gang eller ej, og forsinkelserne presser studiet, så vi ikke kan nå at gennemføre studiet, hvis der ikke tilføres yderligere lønmidler. På den måde ender forskningen med at blive væsentligt dyrere, end oprindeligt,” siger Rikke Steen Krawcyk. 

Forsinkelserne i Videnskabsetisk Komite har også været en udfordring i forhold til de kommuner, hun samarbejder med. I forbindelse med en række introduktionsmøder for samarbejdskommunerne har Rikke Steen Krawcyk for nylig oplevet, at nogle af samarbejdspartnerne var i den tro, at studiet var løbet ud i sandet, fordi der var gået så lang tid, siden aftalen blev indgået. Ingen er dog sprunget fra samarbejdet, men det kunne der potentielt være en risiko for i forskningsprojekter, hvor det for eksempel ikke er muligt at købe samarbejdspartnerne fri, fordi forskningsmidlerne bruges til ventetiden i godkendelseskøen. 

“Det er udfordrende at gennemføre studier, der for eksempel involverer kandidatstuderende fordi de har en begrænset tidsperiode til at gennemføre studiet. De lange ventetider hos videnskabsetisk komite betyder, at nogle studerende slet ikke når at komme i gang med deres studie,” fortæller Rikke Steen Krawcyk.  

På De Videnskabsetiske Komitéer, Region Hovedstadens hjemmeside kan man læse, at sagsbehandlingstiderne fortsat er forlængede og at sagsbehandlingstiden vil stige de kommende måneder. Det fremgår, at det “med nogen usikkerhed” forventes, at afgørelser om nye forskningsprotokoller vil tage fire til seks måneder alt efter, hvilken slags protokol der ansøges om. 

Den tidsfrist er langt over de 60 dage for et nyt forskningsprojekt og 35 dage for en tillægsprotokol, som reglerne på området tilskriver, og det skaber stor frustration blandt forskere, fortæller formand i Lægeforeningen Camilla Rathcke.

“Vi er svært frustrerede over ventetiderne i Region Hovedstaden, som er væsentligt forlænget og har været det i et godt stykke tid. Det forsinker forskningen betydeligt og betyder, at vigtig ny viden tabes på gulvet. I værste fald har det den konsekvens, at nogle forskere er nødt til helt at droppe deres projekter eller flytte dem andre steder hen, fordi sagsbehandlingstiderne er så enormt lange,” siger hun. 

De Videnskabsetiske Komitéer har til opgave at behandle og godkende  sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, inden de må påbegyndes. Hver region har sin egen regionale komite, og de fem komiteers fælles opgaver er samlet i National Videnskabsetisk Komité. 

Konsekvens for udenlandsk samarbejde

De lange sagsbehandlingstider i hovedstadsområdet betyder også, at danske forskere har svært ved at deltage fyldestgørende i internationale projekter, forklarer Camilla Rathcke.

“Et af vores medlemmer fortæller, at de lange svartider spænder ben for, at han kan være med i international forskning på sit området. Han oplevede, at den danske del af projektet dårligt havde opnået godkendelse, før hans udenlandske kolleger allerede havde gennemført projektet. Og det er ikke godt nok,” siger hun.

Det har ikke været muligt at få et interview med enhedschefen for komitéerne i Region Hovedstaden Karin Kindt-Larsen inden udgivelsen af artiklen. 

Det fremgår af komitéernes hjemmeside, at det forventes, at “sagsbehandlingstiden vil falde i efteråret, da vi da gerne skulle være fuldt bemandede”, og at de “har konstant fokus på at forkorte sagsbehandlingstiderne og er bevidste om de problemer, de lange sagsbehandlingstider giver”. 

Et langvarigt problem

Problemstillingen er ikke ny, men har været aktuel i længere tid. I 2020 beklagede afdelingen for Sundhedsforskning & Innovation i Region Hovedstaden, som de videnskabsetiske komitéer hører under, på deres hjemmeside de forlængede sagsbehandlingstider og forventede, at sagsbehandlingstiden ville være normal igen senest ved udgangen af 2020.

Samtidig fremgår det af komitéernes årsberetning fra 2020, at de “også i 2020 har oplevet stor udskiftning af personale og megen sygdom”, men har tilført ressourcer og tiltag til sekretariatet for at nedbringe sagsbunken. 

“Det betyder, at bunken nu er under god afvikling, og at sekretariatet i løbet af foråret 2021 igen vil kunne overholde de lovbestemte sagsbehandlingsfrister,” skrev de i 2020.

Trods de tidligere beklagelser og løfter om at nedbringe sagsbunkerne har Lægeforeningen ikke de største forhåbninger om mindre ventetid i fremtiden.

“Vi har tidligere fået lovning på en optimistisk fremtid, men vi ser ikke forbedringer eller prioritering på området, hvor de stadig ikke løfter opgaverne. Der er behov for, at nogle slår i bordet og kræver, at loven bliver overholdt,” siger Camilla Rathcke og henviser til de to måneders sagsbehandlingstid. 

I 2020 modtog regionen 709 nye protokoller til bedømmelse, hvilket var en stigning i forhold til 2019, hvor der blev anmeldt 636. I 2018 var antallet dog højere med 720 protokoller.