Det synes sikkert at genstarte blodprop-forebyggende behandling med pladehæmmere hos patienter, som har haft en hjerneblødning, viser nyt studie af tidligere patienter i op til fem år.

Professor ved Bispebjerg Hospital, overlæge, Hanne Christensen, vil ikke tøve med at give behandling med pladehæmmere til patienter, som har haft en hjerneblødning, hvis der i øvrigt er indikation for antitrombotisk behandling for at undgå udvikling af blodpropper.

Det slår hun fast efter publiceringen af resultater fra det randomiserede kliniske RESTART-studie, hvor forskere har undersøgt langtidseffekterne af behandling med pladehæmmere som for eksempel clopidogrel og aspirin i op til fem år efter, at patienterne havde haft en intrakraniel blødning:

”Det er et rigtigt fint studie udført at dygtige mennesker. Studiet understøtter, at mennesker, som har haft en hjerneblødning, men som også har risikofaktorer for blodpropper, kan modtage blodfortyndende behandling uden, at det øger risikoen for endnu en hjerneblødning. Så er der indikation for behandling med pladehæmmere, bør patienterne have dem,” fortæller professor Christensen.

Fund giver læger tryghed

Ifølge studiet tager mindst en tredjedel af voksne i højindkomstlande, som får et slagtilfælde forårsaget af spontan (ikke-traumatisk) intracerebral blødning, allerede oral antitrombotisk lægemiddelbehandling på grund af for eksempel tidligere blodprop i hjertet eller hjernen:

”Selv om man tager højde for andre samtidige lidelser, har overlevende efter spontan hjerneblødning en højere risiko for myokardieinfarkt og iskæmisk slagtilfælde end baggrundsbefolkningen, og deres risiko for alle hæmoragiske eller iskæmiske større vaskulære hændelser er stadig højere med cirka otte procent per år," skriver forskerne.

Ifølge studiet, som omfattede 537 patienter med en tidligere hjerneblødning, fik 8,2 procent af patienterne, der var blevet genstartet med pladehæmmere, tilbagefald i form af endnu en hjerneblødning, mens det samme skete for 9,3 procent af patienter i placebogruppen

"En ikke-signifikant forskel’" vurderer studiets forskere og uddyber:

”Vores fund giver læger en vis tryghed omkring anvendelsen af pladehæmmere efter hjerneblødning, hvis det er indiceret til sekundær forebyggelse af større vaskulære hændelser. (...) Efter intracerebral blødning i forbindelse med brug af antitrombotisk medicin synes blodfortyndende behandling at være sikker for patienter, som også før hjerneblødningen var i blodfortyndende behandling,” skriver forskerne.

Om forsøgspersonernes antitrombotiske behandling, fremgår det endvidere i studiet:

”Vi begrænsede genstarten af pladehæmmerbehandlingerne til aspiriner, dipyridamol eller clopidogrel, herunder mulighed for anvendelse af dobbelt pladehæmmer, administreret inden for 24 timer efter randomisering med doser bestemt af den overlæge, der var ansvarlig for patienten. Komparatoren var en regel om at undgå antitrombotisk behandling. Deltagerne kunne starte eller afbryde den blodfortyndende behandling, hvis der var klinisk indikation for dette på grund af hændelser indtruffet under opfølgningen."

Studiet er det eneste kliniske, randomiserede og færdiggjorte forsøg, der sammenligner patienters outcome, hvis man genstarter eller undlader blodfortyndende behandling efter en hjerneblødning.