Man skal ikke tabe modet på patientens vegne, selv om man nærmer sig 24 timers vinduet for igangsætning af EVT-behandling, hvis billeddiagnostikken understøtter, at der er væv, der kan reddes.

Det fastslår professor Hanne Christensen i forbindelse med en ny metaundersøgelse af optimal udvælgelse af patienter med iskæmisk apopleksi til endovaskulær terapi, EVT.

Hvert minut og hver time tæller, når man får en blodprop i hjernen, for ved en større blodprop begynder behandlingsvinduet for at behandle med EVT at lukke seks timer efter de første symptomer. Men den ny meta-analyse offentliggjort i JAMA  viser, at selv patienter med en sent erkendt svær apopleksi vil kunne have en klart positiv effekt af EVT-behandling meget sent i behandlingsvinduet som i dag er på 24-timer.

Der er tale om en analyse af data fra Aurora-databasen, som er foretaget for at give et bedre grundlag for at identifikation af patienter, der kan have gavn af EVT mere end seks timer efter at symptomerne på blodproppen satte i gang. Forskerne har gennemgået seks randomiserede kliniske forsøg (RCT'er) og evalueret effekten af EVT sammenlignet med standard medicinsk behandling blandt patienter med iskæmisk slagtilfælde.  Patienterne er i analysen opdelt i tre grupper, hvor den tredje gruppe består af patienter, som er blevet behandlet meget sent i 24 timers vinduet, men som alligevel viser at have opnået positive effekter af behandlingerne.

Professor ved Bispebjerg Hospital, overlæge Hanne Christensen, der ikke selv har andel i undersøgelsen, siger:

”Det er et fint studie, som i princippet ikke siger så meget nyt. Men det understøtter vores forståelse af, hvad der skal til for at redde liv i hjernen, og fordi det er en metaanalyse, øger det styrken i eksisterende data og viden i kraft af det større talmateriale og den netop øgede mulighed for at undersøge i subgrupper. En eksploration, der her i studiet viser, at selv mennesker, som kommer meget sent ind på hospitalet også vil kunne have gavn af EVT-behandling, hvis hjerneskanningerne viser, at der stadig er væv at redde," forklarer hun og fortsætter:

”Det er typisk patienter, der har været alene hjemme og ikke selv har kunnet skaffe hurtig hjælp. Mennesker, som vågner alene, eller som måske bliver fundet på gulvet. Og det er vigtig viden, for der er nok en fornemmelse af, at når man nærmer sig 24-timers vinduet så er løbet mere end kørt. Men sådan behøver det altså ikke at forholde sig, for undersøgelsen viser, at vi ved scanning kan identificere patienter, som vil have positiv effekt selv på et tidspunkt som efter vores holdning vil være for sent.”

Ifølge Hanne Christensen udvælger langt de fleste danske centre for apopleksi i dag da også patienter til sen EVT behandling på baggrund af billeddiagnostik. Men formentligt er vi ikke 100 procent i mål endnu:

”Vi er i en proces på området. Men jeg vil vurdere, at der er endnu flere patienter, der ville kunne have gavn af disse sene behandlinger. Mit bud er at der kan være  knap 40 patienter om året i Danmark, hvor vi godt kunne være mindre tilbageholdende og i endnu højere grad give en personaliseret behandling, når vi ser levedygtige neuroner. Ikke mindst i lyset af at undersøgelsen også antyder, at der ikke ses skade i den gruppe patienter, hvor skanningerne ikke klart viste væv der kunne reddes – her gjorde EVT bare ikke nogen positiv forskel, for man er jo selvfølgelig altid bange for at skade folk yderligere. For eksempel ved at påføre en blødning, men det ser man ikke i studiet, så jeg synes undersøgelsen her viser, at vi godt kan gå lidt mere til den.”